Anmeldelse: F for får filmen – Fårmageddon

"F for får filmen – Fårmageddon" er en kærlighedserklæring til filmmediet.

Man skal virkelig have is i maven, hvis man tør at kaste sig ud i en hel spillefilm helt uden dialog og kun med lyde. Det er ligesom at lave en stumfilm i 2019, og mange ville løbe skrigende bort, men Aardman-studiet har bestemt is i maven. De har gjort det før, blandt andet i 2015 med første "F for får"-film, som var en vellykket og charmerende hyldest til slapstick-genren. "F for får filmen – Fårmageddon" er endnu bedre end sin forgænger. En vaskeægte perle af hygge, sjov og charme for hele familien.

Da vi sidst mødte fåret Frode, havde han og slænget været på tur i storbyen. Langt væk fra livet på gården, hvor der nu engang er mest behageligt for de mange bondegårdsdyr. I hvert fald indtil den dag, hvor en mystisk gæst melder sin ankomst – et rumvæsen ved navn Lu-La, som er kommet væk hjemmefra. Frode vil hjælpe det lille, lyserøde væsen, men en gruppe efterretningsfolk ledet af den onde Agent Rød vil gøre alt for at få fingrene i Lu-La. Gode råd er dyre, men Frode og hans venner giver ikke op så let: Lu-La skal hjem til sin familie.

Siden 80'erne har Aardman været førende indenfor stop-motion. Den specielle animationsteknik, hvor man flytter små figurer, tager et billede, flytter dem igen, tager et billede og så videre og videre. En tidskrævende proces, men Aardman-folkene er mestre på feltet. Med film som "Flugten fra hønsegården" og "Walter og Trofast – Det store grøntsagskup" har de vist deres værd, og de nu to film om fåret Frode skriver sig ind i rækken af fremragende film fra det britiske studie.

Kærligheden til filmmediet mærkes overalt i fortællingens små detaljer fra andre film – i dette tilfælde science fiction-film – med referencer til "Klodernes kamp", "E. T." og et væld af andre. Dermed ikke sagt, at historien forfalder til pastiche. Selvom "F for får filmen – Fårmageddon" indeholder greb, der er set før, er den fortalt med så meget charme og humor, at filmen forbliver helt sin egen. Brandgodt håndværk, både på animations- og manuskriptsiden.

Frode og hans venner stammer fra Aardmans egen tv-serie "Creature Comforts", som er blevet vist på tv herhjemme flere gange. Selvom designet af karaktererne ikke har udviklet sig meget siden skabelsen i 1989, er de stadig lige charmerende. Ligesom med Aardmans andre karakterer som f.eks. Walter og Trofast er der masser af detaljer i hver eneste karakter. Selvom fingeraftrykkene fra skaberne kan ses på figurernes næser, giver det kun mere detaljerigdom til det vidunderlige univers. Designet af Lu-La er en blanding af The Blob og E. T., og med lilla og lyserøde farver spreder hendes væsen kun kærlighed og ømhed til alle – både i filmens univers og til publikum. Det er umuligt ikke at holde af det lille rumvæsen.

"F for får filmen – Fårmageddon" er en kærlighedserklæring til filmmediet og i denne omgang sci-fi-genren. Der er kræset for alt, og alle karaktererne er uhyre charmerende, små som store. Det kræver hårde ler-boller at lave film helt uden dialog, men Aardman-studiets boller er bestemt hårde. Den manglende dialog er kun med til at øge den charmerende faktor, og så er filmen ikke mindst hamrende morsom. Uanset om man er voksen eller barn, vil det være umuligt ikke at klukke sine steder – og andre gang skraldgrine. Det lille rumvæsen Lu-La efterlader endda én med en tåre i øjenkrogen til sidst. Jeg kan kun anbefale en tur på bondegårdsferie med Frode og alle de andre rødder.