Forum - Forum-tråd: What we saw

What we saw

  • ★★★★★0

    Håber du taler sandt :)

    Du har da set den?!

    David Lund 4-12-19 13:17

  • ★★★★0

    Du har da set den?!

    Jo. Jeg er enig med dig. Men du er i drillehumør for tiden, så ved ikke om du taler sandt :)

    Babo 4-12-19 13:20

  • ★★★★★0

    Jo. Jeg er enig med dig. Men du er i drillehumør for tiden, så ved ikke om du taler sandt :)

    Haha min sarkasme kan være svær at fange, men jeg er helt oprigtig! Har ikke set så god en film i næsten et år, så jeg er virkelig glad i ægget lige nu =)

    David Lund 4-12-19 13:21

  • ★★★★0

    Haha min sarkasme kan være svær at fange, men jeg er helt oprigtig! Har ikke set så god en film i næsten et år, så jeg er virkelig glad i ægget lige nu =)

    Den er helt eminent synes jeg. Bedste i genren siden KoH. Så... jeg var også glad. 

    Babo 4-12-19 13:35

  • ★★★★★★0

    FAR FROM THE MADDING CROWD

    Flot landskab, flotte billeder.

    Det er ikke svært at gætte sig til hvad det ender med, selvom den selvfølgelig kunne have haft en Gone with the wind slutning.

    Carey Mulligan er rigtig godt castet til hovedrollen - man tror på hende som den uafhængige kvinde, som selv mener hun kan klare sig uden en mand, men som ikke kan, alligevel.

    Thomas Vinterberg gør et rigtigt godt stykke arbejde, men man kunne godt have ønsket sig en lidt større historie.

    6/10 - 4/6

    Wayne 5-12-19 11:14

  • ★★★★★★0

    ROSITA

    At det bliver spillet uden dialekt betyder bare at der ikke er brug for undertekster - for vi befinder os langt ude vestpå, hvor jobs ofte er i fiskeindustrien. 

    Belyser fint nogle af de fordomme og udfordringer der er ved "importerede koner".

    At sønnen bliver følelsesmæssigt involveret komplicerer det hele, endnu mere. Situationen løser dog sig selv, uden det helt store drama.

    5/10 - 3/6

    Wayne 5-12-19 11:19

  • ★★★★★★0

    FORCE MAJEURE

    Ja, snelandskabet er flot.


    Men det er snelandskaber jo. Det er lidt svært at blive imponeret over lige præcist det når man har været der ofte.

    Ruben Östlund vil gerne skubbe til den moderne mand og hans rolle som beskytter for sin familie.

    Derfor flytter han sine hovedpersoner ud hvor de ikke kan bunde. På den måde træder, især, manden ud af sin comfort zone - da han ikke agerer som konen forventer. Egentlig opdager han det først for alvor, da han ser reaktionerne fra andre.

    Da han først er nået dertil, så åbner alle sluser og han viser sig som et sølle skrog som både har været utro og snyder i kortspil. Altså en mand med en facade, som gemmer på en masse nedenunder - hvilket konen egentlig ikke virker særligt chokeret over.

    Sideløbende har vi så historien om kammeraten, som er overbevist om at han gør alt rigtigt for familien - lige indtil hans unge kæreste gør ham opmærksom på at han altså ikke er sammen med sin fraskilte kone længere, og derfor rent praktisk ikke er der for dem.

    Den kloge kone, som kan se at de stakkels mænd er ved at gå i opløsning over deres utilstrækkelighed, skaber så en situation hvor de kan genvinde deres manddom. Først lader hun sig falde, og redde af manden - så børnene kan se hvor stærk far er, igen.

    I bussen på vej hjem, er der så endnu en uduelig mand som ikke kan passe på nogen - han kan ikke køre bus.

    Nu får kammeraten så mulighed for at bevise at han har styr på sagerne ved at løse paniksituationen og blive stærk mand - godt hjulpet af vores hovedpersons kone, som får ham til at bære datteren.

    Historien kunne lige så godt være lavet af Hella Joof, som også har for vane at udstille stærke kvinder og svage mænd - og de problemer som den uligevægt kan give.

    Ruben Östlund hører måske til den gruppe af mænd, som har brug for at deltage i kurser med Carl-Mar Møller - hvor alle løber nøgne rundt og skriger, for at bevise at de er en "rigtige" mænd.

    Det har jeg ikke, og derfor har jeg nok lidt svært ved at blive ramt af filmen, for alvor.

    6/10 - 4/6

    Wayne 5-12-19 11:24

  • ★★★★★★0

    IDA

    Det er et billigt, men virkningsfuldt, trick at filme i sort/hvid - og anmelderne ser også ud til at have købt den, råt.

    Men for mig er det altså en effekt - i stil med at filme i 3D. Historien må altid være det vigtigste.

    Misforstå mig ikke, Ida er absolut en god film - vi følger en pige, som lever i tryghed - med en vished om hvad fremtiden bringer, uden at kende til sin fortid.

    Kort før point of no return, får hun muligheden for at se hvad hun går glip af ved at aflægge trosskabsløfte, og forblive nonne resten af livet. Hun finder ud af hvor mange skyggesider, den virkelige verden indeholder, og også hvad kærlighed kunne medføre.

    Fordele og ulemper vejes op imod trygheden som nonne - og valget ses i slutbillederne.

    7/10 - 4/6

    Wayne 5-12-19 11:26

  • ★★★★★★0

    MANDELA - VEJEN TIL FRIHED

    Tilgivelsens nødvendighed.

    Ikke nok med at hvide drog til Afrika og tog de farvede som slaver. Nogle slog sig også ned i Sydafrika og bragte apartheid til landet. Denne undertrykkelse udmøntede sig naturligt i en modreaktion, som blev voldelig. ANC opstod i høj grad i afmagt over et system, som ikke var retfærdigt.

    Men undertrykkelse eksisterer kun så længe både de undertrykte, og undertrykkerne accepterer det. Ved at sætte Mandela i fængsel gav man Sydafrika et symbol og en martyr.

    Efterhånden som verden forandrede sig udenfor murerne indså de Klerk at Mandela var den eneste der kunne forhindre en regulær borgerkrig, og sikre en fredelig sameksistens efter at flertallet blev herre i eget hus.

    Idris Elba er nok en lidt for trænet og firskåren person, til for alvor at ligne Mandela - men portrættet er utvivlsomt en fair opsummering af forløbet.

    En central del af filmen, handler om forholdet mellem Nelson og Vinnie Mandela - som grundet Mandelas 27 år i fængsel, ikke endte i fryd og gammen. Generelt fremstiller filmen Mandela som et dedikeret menneske, som var tro mod sine meninger - men ikke nødvendigvis mod hans kvinder.

    Når man så alligevel ikke helt fanges af filmen, så skyldes det selvfølgelig til dels at at forløbet er velkendt - men også at Mandela selv havde en særlig mild karisma, som man ikke retfærdigt kan fremstille på film.

    7/10 - 4/6

    Wayne 5-12-19 11:42

  • ★★★★0

    Er s/h et trick? Det giver jo ingen mening, Wayne. 

    Babo 5-12-19 11:30

  • ★★★★★★0

    FRANCES HA

    Sød historie om en pige, som desværre er havnet i den der zone mellem angsten for at blive voksen, og lysten til at blive det.

    Nogle mennesker tager slagsmålene der hvor de er, andre har svært ved at finde en base.

    Frances er uden tvivl et fint billede af hvordan mange unge har det, i jagten på noget som virker mere udefinerbart end det var engang.

    6/10 - 4/6

    Wayne 5-12-19 11:36

  • ★★★★★★1

    FORCE MAJEURE

    Jeg elsker din sarkastiske beskrivelse af filmens personer:-) Jeg fandt filmen for "svensk", så at sige og det var ikke i positiv forstand. Dens kvaliteter til trods og de var der skam, så var den lettere trættende.

    T. Nielsen 5-12-19 11:36

  • ★★★★★★0

    Er s/h et trick? Det giver jo ingen mening, Wayne. 

    Hvorfor ikke.

    Det er da helt klart et virkemiddel, som skaber en særlig stemning.

    Wayne 5-12-19 11:37

  • ★★★★★★1

    Jeg elsker din sarkastiske beskrivelse af filmens personer:-) Jeg fandt filmen for "svensk", så at sige og det var ikke i positiv forstand. Dens kvaliteter til trods og de var der skam, så var den lettere trættende.

    Takker.

    Enig - det var svært at holde af nogen af dem :-)

    Wayne 5-12-19 11:38

  • ★★★★★★1

    Er s/h et trick? Det giver jo ingen mening, Wayne. 

    Det er i hvert fald et filmisk greb, som kan være et virkemiddel som så mange andre. Den dybere mening med virkemidlet kan så variere.

    T. Nielsen 5-12-19 11:39

  • ★★★★★★1

    Det er i hvert fald et filmisk greb, som kan være et virkemiddel som så mange andre. Den dybere mening med virkemidlet kan så variere.

    Det skrev vi nærmest samtidig. :-)

    Wayne 5-12-19 11:40

  • ★★★★★★0

    Det skrev vi nærmest samtidig. :-)

    Det må man sige ja:-)

    T. Nielsen 5-12-19 11:41

  • ★★★★0

    Hvorfor ikke.

    Det er da helt klart et virkemiddel, som skaber en særlig stemning.

    Et billigt trick a la 3D? Det svarer lidt til at sige stumfilmen er et billigt trick. Det er hvad det er, farve såvel som s/h. Intet billigt i det. 

    Babo 5-12-19 13:00

  • ★★★★★★0

    Et billigt trick a la 3D? Det svarer lidt til at sige stumfilmen er et billigt trick. Det er hvad det er, farve såvel som s/h. Intet billigt i det. 

    Ja, at lave noget som stumfilm ville også være at lave et statement og for at opnå en virkning.

    Det er ikke forkert - men i den kontekst (det skriver jeg også) må det ikke føre til højere vurdering, bare fordi der er brugt en effekt.

    Wayne 5-12-19 13:03

  • ★★★★1

    S/H er et virkemiddel, som kan være brugt med særdeles varierende mål for øje. Det er kun "et trick", hvis man er af den overbevisning, at farver er blevet en de facto standard for at lave film. Farver er en del af en teknologisk udvikling og deraf er color grading også enten også "et trick", eller der foreligger en instruktørmæssig bevidst mening med "galskaben". At sort/hvid ikke kun understøtter en filmisk værktøjskasse, men også er helt unik i at "inducere" stemning.

    Vurderer man således f.eks. Sin City, Kill Bill, Shindlers List, Ida, The Artist, White Ribbon, Kaptajnen i det lys, så er der anderledes - men gode, synes jeg - bevæggrunde for at lave en film i sort/hvid. Stemning, humør, fortid.

    Personligt rammer sort/hvid mig lige i min melankolske solar plexus, med film som Ida og Cold War. Det er som om, jeg på forhånd indretter mig på nogle præmisser for historiefortælling, som kommer "nogle film" til gode.

    Pianisten var en fremragende film i farver. Jeg tror, jeg ville have opfattet den anderledes - ikke dårligere - havde den været i sort/hvid. Den ville have skærpet nogle andre sanser på mig formentlig.

    Bruce 5-12-19 14:16

  • ★★★★★★0

    The Christmas Chronicles (2018)

     

    Jeg har intet imod en god familiejulefilm. Denne her den starter dog så sukret op, med overlykkelige og lyserøde familiejuleminder, at man mistænker at det må være en romantiseret formiddags Tv-serie man har gang i.

    Det bliver bedre, men aldrig rigtigt godt. Havde det ikke lige været for altid seværdige Kurt Russell som en fandenivoldsk Julemand, var der slet intet at komme efter. Selv filmens effekter er virkelig tvivlsomme og ligner noget der kun kan være produceret billigt til Tv.

    Historien er hvad den er, når en pige og hendes storebror bringer Julemanden i knibe og derfor må hjælpe ham og derigennem opnå både moralsk vækkelse og lære at takle deres sorg over deres afdøde far. Den kunne såmænd både have været endt som en virkelig underholdende film eller det komplet modsatte, hvad den også er tæt på.

    Men når Russell folder sig ud, også musikalsk, så bragte det trods alt en lille smil frem på mine læber.

     

    Bedømmelse: 5/10

    T. Nielsen 5-12-19 14:28

  • ★★★★0

    Ja, at lave noget som stumfilm ville også være at lave et statement og for at opnå en virkning.

    Det er ikke forkert - men i den kontekst (det skriver jeg også) må det ikke føre til højere vurdering, bare fordi der er brugt en effekt.

    Men hvem siger den er vurderet højere alene ud fra s/h æstetik?

    Babo 5-12-19 15:34

  • ★★★★★★0

    S/H er et virkemiddel, som kan være brugt med særdeles varierende mål for øje. Det er kun "et trick", hvis man er af den overbevisning, at farver er blevet en de facto standard for at lave film. Farver er en del af en teknologisk udvikling og deraf er color grading også enten også "et trick", eller der foreligger en instruktørmæssig bevidst mening med "galskaben". At sort/hvid ikke kun understøtter en filmisk værktøjskasse, men også er helt unik i at "inducere" stemning.

    Vurderer man således f.eks. Sin City, Kill Bill, Shindlers List, Ida, The Artist, White Ribbon, Kaptajnen i det lys, så er der anderledes - men gode, synes jeg - bevæggrunde for at lave en film i sort/hvid. Stemning, humør, fortid.

    Personligt rammer sort/hvid mig lige i min melankolske solar plexus, med film som Ida og Cold War. Det er som om, jeg på forhånd indretter mig på nogle præmisser for historiefortælling, som kommer "nogle film" til gode.

    Pianisten var en fremragende film i farver. Jeg tror, jeg ville have opfattet den anderledes - ikke dårligere - havde den været i sort/hvid. Den ville have skærpet nogle andre sanser på mig formentlig.

    Helt enig - sort hvid rammet også mig. Og det er nok derfor jeg reagerer. 
    Jeg mener det er et virkemiddel til at sætte en bestemt stemning. Lige som lyssætning, musik, vinkler og scene kan give forskellige udtryk.

    Wayne 5-12-19 15:47

  • ★★★★★★1

    Men hvem siger den er vurderet højere alene ud fra s/h æstetik?

    Det er bare min oplevelse. Jeg holder på min ret til at være subjektiv ;-)

    Wayne 5-12-19 15:48

  • ★★★★0

    Det er bare min oplevelse. Jeg holder på min ret til at være subjektiv ;-)

    Jo jo, men hvad bygger påstanden på?

    Babo 5-12-19 15:58

Gå til forum-oversigtLog ind for at deltage i diskussionen