Forum - Forum-tråd: What we saw

What we saw

  • ★★★★★★0

    Jo jo, men hvad bygger påstanden på?

    Tror du reagere på at jeg skriver trick, i stedet for virkemiddel.

    Selvfølgelig er s/h et bevidst valg, når man laver en film idag - det bruges for at skabe en bestemt stemning. Min påstand er at det, som regel bruges for at understrege en stemning - som ikke kunne opnås på samme måde i farver.

    Hvorfor skulle man ellers gøre det?

    Wayne 6-12-19 11:26

  • ★★★★★★0

    DYBET

    Ikke specielt dyb. Men meget autentisk fortælling fra Island.

    Historien er temmelig simpel, og fortæller bare om en mand som var/er udsædvanlig opbygget - og derfor overlever en ekstrem situation.

    Stemningen er uden tvivl præcist ramt og det er nok Islændingenes måde at fejre en helt, der ikke gjorde meget andet end at redde sig selv.

    6/10 - 4/6

    Wayne 6-12-19 11:26

  • ★★★★★★1

    Troede lige i et kort sekund, at det var Robert Shaw/Nick Nolte filmen:-)

    T. Nielsen 6-12-19 11:28

  • ★★★★★★0

    ANTBOY

    Dreng bliver bidt af edderkop, og får superkræfter - hov, jeg mente af en myre....

    Skabelsen af en superhelt er fortalt før, men at gøre den dansk og for børn gør den bestemt ikke dårlig.

    Blandet op med en gang "Gummitarzan" og så har man en glimrende familiefilm.

    Og så gør det ikke noget at man har fundet Oscar Dietz, som har lige så meget charme som Krumme (Laus Høybye).

    Hyggelig dansk familiefilm, når de er lavet bedst.

    6/10 -4/6

    Wayne 6-12-19 11:30

  • ★★★★★★1

    Troede lige i et kort sekund, at det var Robert Shaw/Nick Nolte filmen:-)

    Oh yes (Drama i dybet/The Deep) - den købte jeg for et par år siden, men så den oprindeligt i biffen.

    Det er stadig fede billeder. :-) 

    Og Jacqueline Bisset....

    Wayne 6-12-19 11:34

  • ★★★★★★0

    DEN STORE SKØNHED

    Sorrentino kan skabe stemninger og følelser, som ikke mange andre.

    Flotte billedkompositioner, blandet med filosofering om liv og død. Jagten på anerkendelse, skønhed og kærlighed.

    Enkeltheden ved detaljen og de helt store linjer.

    Alt i alt en helt speciel film, med en helt særlig stemning.

    9/10 - 5/6

    Wayne 6-12-19 11:45

  • ★★★★★★0

    EVEREST

    Lige da det næsten ikke kunne blive værre...

    Så var der lige next level.

    Personligt har jeg aldrig lært at forstå hvorfor nogle mennesker har brug for at komme helt ud hvor de skal kigge døden i øjnene. Jeg har selv prøvet det et par gange - men det har bestemt ikke været intentionen.

    Jeg bifalder menneskets behov for at afprøve grænser, men jeg savner at man reflekterer over hvad det er man begiver sig ud i. Selv hvis det går godt, så har det nogle konsekvenser - for hvad er så det næste mål? Og hvad med familien?

    Filmen giver en glimrende fornemmelse af den håbløshed, som kampen mod et af de farligste steder på jorden kan føre til - og samtidig at mod, fysik og stor overlevelsesinstinkt ikke nødvendigvis er nok i en ulige kamp mod elementerne.

    7/10 - 4/6

    Wayne 6-12-19 11:43

  • ★★★★★★0

    DIANA

    Jeg kan sagtens forstå de som er skuffede over filmen.

    Hvor er Charles, hvor er Elizabeth - hvor er de to små prinser?

    Det virker en smule søgt at kalde en historie Diana - uden at vise hele historien, eller ihvertfald det meste.

    Havde man istedet valgt at kalde den Prinsessens persiske kærlighed - så havde det været mere dækkende for indholdet.

    Indrømmet, jeg læser åbenbart ikke nok sladder - for jeg anede ikke noget om historien om Hasnat Khan. Så ud fra den vinkel, lærte jeg lidt mere om Lady Di - og det der drev hende gennem de sidste år.

    Til at starte med virkede den lidt forvirrende i den måde den var klippet - men det gav langsomt mening.

    Skal man angribe filmen for noget må det være, at den forventer at alle kender hele historien om Dianan Spencer. Derfor er der ingen grund til at give os informationer om før, eller efter.

    Det er 24 år siden Di døde - og en masse er vokset op, uden at kende detaljerne. Det er en klar fejl af forfatter og instruktør, bare at forvente at alle har styr på den del.

    Naomi Watts gør det fint i rollen, selvom hun ikke ligner Di - men hun formår aldrig helt at ramme den værdighed som hun også havde.

    4/10 - 3/6

    Wayne 6-12-19 11:49

  • ★★★★★★0

    KLASSEFESTEN 2: BEGRAVELSEN

    Dansk folkekomedie, når det er bedst, og bedre end den første.

    Ikke at det er en kvallitet i sig selv, at det er en folkekomedie - men vi har lært hovedpersonerne at kende, og det gør alting nemmere; Berthelsen, Kopernikus og Lyby har styr på deres roller og udbygger dem i forhold til første del.

    Om komedien holder er altid en hårfin ballance - men den holder her, hvor det ikke kun er tre drengerøve som forsøger at gribe den sidste rest af ungdom.

    6/10 - 4/6

    Wayne 6-12-19 11:52

  • ★★★★★★1

    Og Jacqueline Bisset....

    :-P

    T. Nielsen 6-12-19 11:59

  • ★★★★★★0

    :-P

    :-)

    Wayne 6-12-19 12:01

  • ★★★★★★1

    Personligt har jeg aldrig lært at forstå hvorfor nogle mennesker har brug for at komme helt ud hvor de skal kigge døden i øjnene.

    Jeg havde en bekendt, der døde for nogle år siden sammen med hans bror i Frankrig, fordi de skulle køre offpiste hvor de var blevet frarådet. De blev begge begravet i en lavine. Han var også adrenalinjunkie og efterlod sig kone og to børn, der endnu ikke var blevet teenagere. Er det egoisme?

    T. Nielsen 6-12-19 12:02

  • ★★★★★★0

    The Disaster Artist (2017)

    Jævnt morsom og underholdende biografi om manden eller mændene bag den berømmede og berygtede kultfilm ”The Room”.

    Det havde måske givet filmen her et ekstra lag, havde jeg set den førnævnte, men det har jeg ikke. Historien om den ejendommelige original Tommy Wiseau, der slår sig sammen med det tvivlsomme skuespillertalent Greg Sestero, er dog alligevel særegen nok til at man fascineres og undrer sig over hvem denne, nu nærmest ikoniske persona han er.

    Der spilles egentligt også fint, lidt til en parodiske side, men det er sikkert tilsigtet. Jeg kan dog ikke helt regne ud, om der er en grund til at instruktør og hovedrolleindehaver James Franco har castet sin bror, Dave Franco i rollen som Greg? Ligheden mellem dem er i hvert fald tæt nok på hinanden, til at det fik mig til at undres.

    Bedømmelse: 6/10

    T. Nielsen 6-12-19 12:04

  • ★★★★★★0

    Jeg havde en bekendt, der døde for nogle år siden sammen med hans bror i Frankrig, fordi de skulle køre offpiste hvor de var blevet frarådet. De blev begge begravet i en lavine. Han var også adrenalinjunkie og efterlod sig kone og to børn, der endnu ikke var blevet teenagere. Er det egoisme?

    Ja sgu. Det er forfærdeligt for de børn som skal vokse op uden deres far - og for konen som skal stå for det hele.

    Man kan sagtens få sine adrenalinkicks, uden at sætte livet på spidsen.

    Jeg har aldrig kørt off-piste, med vilje - men havnede der engang ved en fejl med et brækket håndled som resultat.

    Slut skiferie, efter 1½ dag :-/

    Wayne 6-12-19 12:10

  • ★★★★★★0

    The Disaster Artist (2017)

    Jævnt morsom og underholdende biografi om manden eller mændene bag den berømmede og berygtede kultfilm ”The Room”.

    Det havde måske givet filmen her et ekstra lag, havde jeg set den førnævnte, men det har jeg ikke. Historien om den ejendommelige original Tommy Wiseau, der slår sig sammen med det tvivlsomme skuespillertalent Greg Sestero, er dog alligevel særegen nok til at man fascineres og undrer sig over hvem denne, nu nærmest ikoniske persona han er.

    Der spilles egentligt også fint, lidt til en parodiske side, men det er sikkert tilsigtet. Jeg kan dog ikke helt regne ud, om der er en grund til at instruktør og hovedrolleindehaver James Franco har castet sin bror, Dave Franco i rollen som Greg? Ligheden mellem dem er i hvert fald tæt nok på hinanden, til at det fik mig til at undres.

    Bedømmelse: 6/10

    Har kun set brudstykker af The Room.

    Ved godt at det nærmest er pensum hvis man holder af film, men gider sgu ikke rigtig se noget bare fordi alle andre gør :-)

    Wayne 6-12-19 12:12

    Jeg vil mene at se The Disaster Artist før man ser The Room og evt. læser bogen, som The Disaster Artist er baseret på, er et langt bedre udgangspunkt end den anden vej rundt.

    Det er måske nok til at skabe nysgerrighed om hvad præcis det handler om, uden at gå alt for meget i dybden og det er i virkeligheden det største problem med filmen, at den aldrig rigtig når samme dybde som bogen. I bogen er det meget mere klart hvorfor Sestero og Wiseau blev og stadig er ret nære venner, samt at Wiseau, trods sin excentriske opførsel, er en person med et meget stort hjerte.

    De mest positive dele af filmen er hvor tæt de kommer på den originale film med nogle af deres optagelser og at James Franco er ret fantastisk som Wiseau. Resten er so-so og Dave Franco er elendig.

    Jeg har endnu ikke mødt nogen, som har set The Room (under de optimale omstændigheder) og læst bogen, som faktisk kan lide The Disaster Artist.

    Zero Cool 6-12-19 12:19

    James Franco er en god skuespiller, som ikke er bange for humor og selvironi.

    Men i det hele taget vildt, at en film som er udråbt til noget af det mest elendige verden har set bliver ved med at skabe så meget omtale - den vokser jo efterhånden til en ufortjent legendestatus.

    Jeg tror ikke at jeg kommer til at ryge med på bølgen, med mindre nogen har nogle virkelige vægtige argumenter.

    Wayne 6-12-19 12:27

    Legendestatus vil jeg nok ikke kalde det, men jeg forstår ikke hvorfor det skulle være ufortjent. Der er ikke mange film derude, der kan prale med at have været i biografen i over 15 år.

    Zero Cool 6-12-19 12:32

  • ★★★★★★0

    Legendestatus vil jeg nok ikke kalde det, men jeg forstår ikke hvorfor det skulle være ufortjent. Der er ikke mange film derude, der kan prale med at have været i biografen i over 15 år.

    Nej, det kan man sige. Men stadig - er det ikke Kejserens nye klæder?

    Når nu alle er enige om at den er elendig ;-)

    Wayne 6-12-19 12:33

  • ★★★★★★0

    Har kun set brudstykker af The Room.

    Ved godt at det nærmest er pensum hvis man holder af film, men gider sgu ikke rigtig se noget bare fordi alle andre gør :-)

    Jeg kunne godt finde på at se den, men har det på samme måde. 

    T. Nielsen 6-12-19 12:37

  • ★★★★★★1

    Nej, det kan man sige. Men stadig - er det ikke Kejserens nye klæder?

    Når nu alle er enige om at den er elendig ;-)

    Nej, hvis det var kejserens nye klæder, ville den jo påstå at være noget, som den ikke er. Den eneste der gør det, er Wiseau som, trods sine manglende evner som instruktør og forfatter, trods alt var smart nok til at prøve at re-brande filmen til at være en sort komedie, i stedet for det drama, som han forsøgte at lave.

    Det er en dårlig film, men det er en stærkt underholdende en af slagsen, derfor er kulten opstået. Kulten er så vokset, fordi personen Wiseau er så apart og at filmen var et passionsprojekt som var dømt til at fejle, men alligevel blev en succes.

    Men i sidste ende, er den jo ligesom alle andre film: enten føler man sig underholdt, eller også gør man ikke.

    Zero Cool 6-12-19 12:38

  • ★★★★★★0

    Jeg kunne godt finde på at se den, men har det på samme måde. 

    Sørg for at arrangere at du er i København en dag, hvor vi har en screening i Husets biograf, så skal jeg nok sørge for at du kommer ind og oplever den under de mest optimale forhold. :)

    Zero Cool 6-12-19 12:39

  • ★★★★★★0

    Sørg for at arrangere at du er i København en dag, hvor vi har en screening i Husets biograf, så skal jeg nok sørge for at du kommer ind og oplever den under de mest optimale forhold. :)

    Det skal jeg huske og takker:)

    T. Nielsen 6-12-19 12:41

  • ★★★★★★0

    Ja sgu. Det er forfærdeligt for de børn som skal vokse op uden deres far - og for konen som skal stå for det hele.

    Man kan sagtens få sine adrenalinkicks, uden at sætte livet på spidsen.

    Jeg har aldrig kørt off-piste, med vilje - men havnede der engang ved en fejl med et brækket håndled som resultat.

    Slut skiferie, efter 1½ dag :-/

    Jeg er helt enig!

    T. Nielsen 6-12-19 12:53

  • ★★★★★★2

    The Irishman (2019)

    Efter at have set ”The IrishMan” fik jeg næsten lyst til at citere smørtenorrockerne Bon Jovi, med deres ”What do you got, if you ain’t got love”. For det er en gennemgående tematik, som der er så rammende for filmen.

    Jeg har næsten også lyst til at skrive, at det her er Martin Scorsese tilbage på toppen. Men udover at mesterinstruktøren aldrig helt har forladt den, hvis man spørger mig, selv om der har været enkelte svipsere, så er ”The Irishman” ikke helt oppe blandt mandens største mesterværker. Trods alt.

    Den langt over 3 timer lange film om gangsteren Frank Sheeran, (storspillet af Robert De Niro), som vi følger igennem flere årtier, er ellers en moden og velfortalt historie om et liv levet og den pris der følger.

    Der er måske ikke så meget nyt eller nyskabende over fortællingen og dens tematikker. Men skulle dette trække lidt ned, så er det for mit vedkommende i hvert fald så lidt, at jeg ikke engang selv har bemærket det.

    Filmens hæmsko er dens såkaldte de-aging teknik, der ved hjælp af computere gør ældre skuespillere som netop De Niro, Joe Pesci og Al Pacino unge eller yngre. Ikke at det er dårligt lavet, det er det ikke. Det svinger lidt hvor overbevisende det er. Men generelt ser det egentlig næsten ægte ud.

    Men det "næsten" hæmmer altså og det skuer lidt, da det giver skuespilerne en kant af noget kunstigt. For mit vedkommende, tog det derfor lidt tid at komme helt ind i beretningen, fordi mit fokus var alt for meget på dette aspekt.

    Heldigvis er handlingen særdeles fængende og filmen er yderst velspillet af samtlige. Her er det dog især Niro, en smukt afdæmpet Pesci og en storspillende Pacino som Jimmy Hoffa der trækker op. Ja og så er filmen som sagt heldigvis så lang, at der er tid til at overgive sig og det måtte jeg også til en mesters værk.

    Det er filmskabelse, af en kvalitet og stil man kan savne og det er et værk der i sit sidste tragiske og bedrøvelige billede, helt genialt serverer essensens af Frank Sheeran’s liv i et enkelt skud af et sørgeligt menneske. Ja, hvad har man, hvis man ikke har kærligheden. Til sine børn, sine venner eller familie.

    Bedømmelse: 8/10

    T. Nielsen 6-12-19 14:30

Gå til forum-oversigtLog ind for at deltage i diskussionen