Jeg er nu ret sikker på at Ridley Scott også nok skal blive husket for Gladiator (og han burde huskes for Kingdom of Heaven, men det kommer ikke til at ske)
What we saw
★★★★1
★★★★★★0Står Gladiator stadig stærkt i folks bevidsthed? Jeg er ikke så sikker på, at det længere er tilfældet, ligesom det ikke er tilfældet med en del andre film, som Scott har lavet i sin karriere og som havde et vist impact, da de udkom, men folk ikke rigtigt taler om dem længere. Og hvad med Black Hawk Down?
Jeg ved ikke om det er fordi, at Scott har sat niveauet så højt for sig selv, at mange af hans andre film har en tendens til at gå lidt i glemslen.
Jeg er dog helt enig, Scott bør huskes for Kingdom of Heaven DC. Dén, Blade Runner og Alien er tre mesterværker, og Scotts største fejl er, at han ikke sendte DC i biografen.
★★★★★1Hvis status som "klassiker" er noget man selv skal pådutte en film, så mister det jo værdi.
Det bliver gjort igen og igen, ligesom vi kan tage den semantiske diskussion om, hvad ordet betyder eller bør betyde. Dette er et filmforum, så selvfølgelig kommer det op til diskussion, hvilke film som vil/bør betragtes som "klassikere", og selvfølgelig er vores vurderinger af dette subjektive. Det er (excuse me) naivt at forvente andet.
- ★★★★★1
Jeg er nu ret sikker på at Ridley Scott også nok skal blive husket for Gladiator (og han burde huskes for Kingdom of Heaven, men det kommer ikke til at ske)
Jeg vil helt sikkert huske ham for Gladiator, som er en personlig favorit. Den har dog slet ikke alle de lag, som Alien har. Alien er langt mere sofistikeret og intelligent brug af filmmediet. Gladiator er dog fantastisk underholdning.
- ★★★★0
Mit indtryk er at Gladiator står flot hos mange fans. På den måde er den svær at komme uden om, så jeg tror bestemt ikke det er en film der er glemt. KOH DC er en mere ambitiøs film, og synd den ikke fik premiere, som tænkt. Omend synes jeg ikke det er et mesterværk, da jeg ikke finder den helt komplet.
- ★★★★★★0
Jeg vil helt sikkert huske ham for Gladiator, som er en personlig favorit.
Måske er det bare min opfattelse og ikke noget generelt. Da jeg genså den for noget tid siden, var det en lettere fesen oplevelse og jeg var ret glad for den oprindeligt.
- ★★★★★1
Måske er det bare min opfattelse og ikke noget generelt. Da jeg genså den for noget tid siden, var det en lettere fesen oplevelse og jeg var ret glad for den oprindeligt.
Jeg har set den flere gange. Min oplevelse: Musikken er forførende, dens action er episk, Russel Crowe er sejere end nogensinde, og Joaquin Phoenix er den ultimative skurk på den meget patetiske måde. Slutningen er, som den skal være. Den er Game of Thrones, før Game of Thrones blev det..!
★★★1Gladiator er en af de film, tror jeg, der står stærkt hos (mange af) dem, der så den, da den udkom (blandt andet mig selv og Riqon, kan jeg se ;) ). Men jeg har også lagt mærke til, at det ikke er en film, som det yngre publikum aner det store om.
Jeg var selv 15-16 år gammel, da den udkom, og husker tydeligt, hvor ovenud begejstret jeg var (og da jeg så den sidst for et par år siden blev jeg sådan set enig med mig selv om, at den stadig var rigtigt god). Men nu er jeg i en (kun lidt) sen alder i gang med en uddannelse, og de fleste af mine medstuderende er mellem 7 og 10 år yngre end mig. Det er meget få af dem, der har set filmen (der sjovt nok blev et samtalteemne ved sidste julefrokost på praktikstedet, hvor jeg lystigt talte med de jævnaldrende og ældre fastansatte, mens mine medpraktikanter intet anede om filmen).
HonoDelLoce13-03-16 13:28
- ★★★★0
Jeg er også stadig rigtig begejstret for den. Den er virkelig veldrejet god underholdning, selvom den sjældent stikker dybere, men den er voldsomt medrivende.
- ★★★★★★0
Mission: Impossible - Ghost Protocol (2011)
Jeg tog et længe ventet gensyn med denne herlige action- og agentfilm og jeg må konstatere, at jeg ganske enkelt føler mig så helt forrygende godt underholdt, at jeg dårligt kunne ønske mig mere. Bevares, det er ikke stor filosoferende filmkunst, så den større tyngde er der måske ikke i det. Men trods alle de fjollede ideer, eventuelle plothuller eller andre mangler, finder jeg tonen så gennemført og overskudsagtig elegant og legesyg, at jeg bringes tilbage til en tid i barndommen, hvor James Bond film stadig var magiske, hvor de franske komedier om superskurken Fantômas bragte større glæde end det meste der kunne ses i Tv og hvor Tv-serier om spioner, tidsrejser, rumskibet Enterprise eller andet havde en tone der var let, sjov og opfindsom, men stadig bevarede en kant af alvor, der gjorde det lidt spændende. Tom Cruise er for vild i hovedrollen. Han er en af de sidste rigtige filmstjerner i en gammeldags forstand synes jeg og han forsætter med at levere. At det fungerer så fremragende som det gør, skyldes så også at det er teknisk fantastisk lavet, i en stil som gør det troværdigt og tidløst. Det er en optimal cocktail af humor, neglebidende og velkoreograferet action, gode valg af skuespillere og fortællerglæde. Det er sådanne film og stunder med disse, som giver mig en glæde ved mediet som det ikke er mange film der kan ramme i dag.
Bedømmelse: 9/10
Mission: Impossible - Rogue Nation (2015)
Det her er bedre end Bond har været i mange år. Vi skal helt tilbage til ”Casino Royale” for at jeg i hvert fald kan finde samme glæde i denne genre, som jeg gør her. Denne femte del af Tom Cruise franchisen om agenten Hunt og hans hold af skønne personligheder, der gang på gang redder verden fra skurke med storhedsvanvid, har bibeholdt den ofte elegante og overlegne stil som forrige film lagde for. Det er denne gang en anelse mere alvorligt, men ikke dårligere. Hvad vi mister lidt af i det mere grinagtige, får vi i det lidt mere spændende. Actionscenerne får en til at sidde på kanten af stolen, i deres gennemførte overdrevene troværdighed. Det er teknisk tæt på perfekt, kombineret med en fortællerglæde og en legesyg stil, som burde appellere til alle raske drenge og piger som man ville have sagt i gamle dage. Rebecca Ferguson er i øvrigt en vidunderlig tilføjelse til universet, der som Cruise’s Hunt både kan sparke røv og se godt ud på samme tid.
Bedømmelse: 9/10
P.S. Er det indbildning eller lyder Dolby Atmos faktisk endnu vildere end de andre lydformater der er at finde på en BD, selv om man som jeg "kun" har et 7.1 system.
T. Nielsen 6-07-18 18:37
- ★★★★★★1
Jeg bemærkede det samme med Mad Max, det lader faktisk til, at downmixed Atmos er ret vildt.
- ★★★★★★0
Dem har jeg ikke hørt om, Bruno. De bliver husket næste gang, jeg skal købe film.
Jeg har iøvrigt lige opdaget, at City of Ember ligger nr. 35 på denne liste: Worst Wide Openings - ikke underligt, at jeg aldrig havde hørt om den, indtil den dukkede op på en eller anden anbefalingsliste online.
- ★★★★★★0
Jeg opdagede City of Ember, da min far havde købt den på BD dengang den udkom herhjemme. Kendte intet til den, men fandt den god uden at være great. Hvor min far kendte den fra, aner jeg egentlig ikke. Måske blot et køb i blinde.
T. Nielsen13-03-16 20:41
- ★★★★★★0
Blue Mountain State: The Rise of Thadland
Hvis ikke det var for de to karakterer, Thad og Alex Moran, så var denne film helt ligegyldig. Historien er forglemmelig, men der er lige tilpas nok humor i den til man ser det hele.Karakteren Sammy - spillet af skaberen af serien - er stadig pisseirriterende. De fleste scener med ham kunne man godt undvære.
Det er en uforpligtende party/drug/tits-film med et par gode scener, et par gode personligheder - og en irriterende - der vil egne sig bedst til en dag med tømmermænd. Den burde kun få 4/10, men Thad og Alex trækker den op til 5/10
- ★★★★0
Gensyn med Akira. Det bliver kort:
10/10
- ★★★★★★0
Hellboy II
Nu når jeg så den første forleden, var det jo oplagt at nappe toeren. En underholdende film på niveau med den første, men af lidt andre årsager. Den første har en del åbenlyse skønhedsfejl på den tekniske side, som skrevet tidligere og hvis de var blevet rettet, ville filmen helt sikkert være en bedre overall oplevelse. Toeren er derimod ret fejlfrit udført på den tekniske side, mens historien halter en lille smule. Idéen er interessant nok, men jeg synes ikke helt, man er nok i selskab med Nuada og Nuala til få den rette følelsesmæssige forbindelse, eller i det hele taget fornemme Hellboys tvivl mht. menneskets verden.
Måske napper jeg de to animerede film i løbet af de næste par dage, nu når jeg alligevel er i gang.
- ★★★★★0
Foxcatcher
Et psykologisk drama i lavt tempo, som brænder af passiv aggression og diverse andre undertrykte følelser på en ret så intens og nervepirrende måde. Det er flot klaret, men jeg spørger alligevel mig selv, hvorfor jeg udsatte mig for dette i to timer. Jeg følte, der manglede noget... 4/6.
- ★★★★0
When We Were Kings - 10/10
Enestående dokumentar om forberedelserne til en af de største boksekampe nogensinde, Ali vs Foreman i Zaire (1974). Vi får herligt indblik i alt fra det farverige PR show, som blev arrangeret, Ali's politiske holdninger og så til det imponerende match, hvor Ali (højst overraskende) træk sig ud som vinderen over den noget yngre og stærkere, Foreman. Det meste af tiden følger vi selvfølgelig Ali og hvordan folk - tæt på ham - opfattede ham. Han var en unik personlighed og jeg elsker denne dokumentar, som virkelig rammer plet. Det er også en utrolig morsom dokumentar, Ali var hylende morsom (og provokatør) personlighed og det indfanger denne dokumentar flot.
Ali, bomaye!!
- ★★★★★0
Jeg er begyndt på Mr Robot. Streamer fra norske NRK. Første afsnit var suverænt!! Andet afsnit ikke helt lige så godt, men virker stadig meget lovende. :)
★★★★0"Klassiker" betegner vel bare, at værket har en eller anden form for blivende værdi - at værket til stadighed kan trække nye brugere til selv mange år efter offentliggørelsen?
Det gælder jo i hvert fald fint for Blade Runner, som stadigvæk vises, udgives og diskuteres.
Det Danske Sprog- og Litteraturselskab, der dokumenterer dansk sprog gennem tiderne, definerer klassiker som "kunstnerisk eller håndværksmæssig frembringelse der regnes for at være af høj og varig kvalitet eller for at være en typisk repræsentant for en bestemt genre eller stilart".Om man er enig eller uenig i bedømmelsen, så må man da indrømme, at Blade Runner (i hvert fald efter premieren på den første director's cut i starten af 90'erne) af mange kritikere regnes som et væsentligt værk af høj kvalitet.
Læg mærke til, at DSL ikke nævner noget om et "perfekt værk", blot at det skal være af høj kvalitet. Personligt synes jeg, at Blade Runner halter en del i plottet og ikke helt undgår nogle lidt kedelige passager i midten. Og det siger jeg på trods af, at det i mange pr var min yndlingsfilm. Til gengæld er der, for mig, ikke tvivl om, at stemningen i miljøet er helt i top, og at musik og scenografi har haft stor indflydelse på andre film gennem årene (det er jo nærmest blevet umuligt at lave en nær-fremtidsfilm uden på en eller anden måde at hugge fra den). Altså et værk af høj kvalitet (i hvert fald på en del områder). :-)- ★★★★★★0
Hanna
Det positive:
- Cate Blanchett og Saoirse Ronan er gode
- Præmissen virker
- Starten er superfed
Det negative
- Den midterste akt er for udpenslet
- Den midterste akt er for kedelig
- Plottet bliver lidt for overdrevet med en i bund og grund unødvendig twist
6/10
- ★★★★0
Thomsen
Som jeg altid har sagt, så findes der ingen perfekte værker, heller ikke dem vi smider 10/10 efter. Og enig i den vurdering af "klassiker". Derfor skal begrebet ikke være et subjektivt begreb.
- ★★★★0
Sauls Søn - 7-8/10
Skrev ellers et længere spoiler-indlæg, men gør det lige kort her. Imponerende rent teknisk, men også lidt undervældende film, der lod døren stå åben for tolkning og det er jo fint. Men jeg synes ikke den umiddelbart gemmer på så meget nyt, andet end tekniske finesser, som skam er prisværdige. Lidt undervældende, men måske forventede jeg for meget.
- ★★★★0
All That Jazz - 10/10
Wow!! Det her er virkelig en perle af instruktør Bob Fosse, som ligeledes stod bag den mesterlige "Cabaret". Det er på alle måder en usædvanlig, uglamourøs og velfortalt musical om bag kulisserne i showbizz.
Bygger delvis på instruktørens eget liv og karriere, hvor instruktøren (heldigvis) ikke lægger fingre imellem når det gælder skildringen af livet i branchen, men også udenfor med sex, sprut, osv. Ingen løftet pegefinger her og TAK for det.
Mesterligt sat i scene og en af de bedst klippede film, jeg nogensinde har set. Fuld af energi, overskud og fantastisk musik og så er præstationen af Roy Scheider ganske enkelt bare enestående. Man er helt med manden til den bitre ende.
Året 1979 var sgu noget helt særligt. Jeg må sige, at jeg elsker denne film. - ★★0
Som jeg altid har sagt, så findes der ingen perfekte værker, heller ikke dem vi smider 10/10 efter.
Uenig! Jeg har da set adskillige film hvor der ikke var nogetsomhelst (ved plot, manuskript, skuespil, instruktion, billedside, klipning, musik, effekter o.s.v.) der haltede, men hvor det stik modsatte var tilfældet ... hvilket vil sige: at de pågældende film på alle ledder og kanter osede af høj kvalitet.
Det betyder dog ikke, at alle vil være enige med mig vedrørende de konkrete film, for alt - ja, ALT - afhænger af øjnene der ser. Det er og bliver en helt og aldeles subjektiv sag.
Der findes dog afgjort film, som jeg elsker PÅ TRODS AF deres svagheder (f.eks. 'Star Wars Episode VI: The Return of the Jedi'), men disse film betegner jeg heller ikke som "perfekte" - men blot som favoritfilm. For mig er film som 'The Tree of Life', '2001: A Space Odyssey', 'The Lord of the Rings: The Return of the King (extended edition) og 'Danser med ulve' (Director's Cut) perfekte mesterværker, eftersom jeg aldrig er stødt på noget i dem jeg ikke kunne lide eller som udgjorde en svaghed.