Forum - Forum-tråd: What we saw

What we saw

  • ★★★★★0

    Nu skal man ofte være påpasselig med at dømme fortidens humor med nutidens briller. Men når det så er sagt, er jeg da enig i, at det bestemt ikke ikke er alt humor fra dengang der er lavet særlig elegant eller i det hele taget er sjovt, og egentlig heller ikke var det dengang.

    Nu har jeg lige haft mulighed for at gense de to scener på YouTube og den første scene i baren, er jeg helt enig med dig i. Den er ret plat og lavet i en småondskabsfuld tone, der blot har til hensigt af grine af og ydmyge modparten.

    youtu.be/n6fgPX3NjyA

    Den anden scene derimod er lavet på en væsentlig anderledes måde ved det, at Crocodile Dundee godt nok opfører sig ligeså dumt som tidligere, her dog med den forskel at den transkønnede ikke lader sig ydmyge men i stedet kommer med en herlig comeback kommentar, der gør at hun kommer bedst ud af konfrontationen, mens Dundee egentlig bare fremstår som en pinlig klaphat  

    youtu.be/WHTPLpY8mBI

    Så jeg synes, at der er stor forskel her i afviklingen af scenerne og deres punchline. Den første er bare dumt og usmageligt lavet, mens den anden egentlig er helt i orden som jeg vurderer det. :) 

    Ja, det er to forskellige scener, hvor han dog i begge situationer tager nogen i skridtet for sjov og for at ydmyge dem. I den første bliver det ubehageligt, i den næste er det bare dumt. Begge scener tjener ingen synlig funktion udover dårlige forsøg på humor... 

    Jeg så 2'eren i går, da min mor påstod den var bedre, og de sendte den på TV2. Det var den også på den måde at der var mindre tåkrumning og mere faktisk plot med en lidt mere sympatisk hovedperson (måske fordi fjenderne er ondere end han er). Nogen god film er det heller ikke. Gad vide hvor meget andet af det jeg syntes om som barn som egentlig er noget lort. 

    Lars!15-12-19 20:35

  • ★★★★★★0

    Jeg har ikke set nok film fra 2019, til at en liste ville give mening. Jeg bemærker dog Babo, at en del af dine heller ikke er 2019 film. Hvad er kriteriet?

    T. Nielsen15-12-19 21:14

  • ★★★★0

    Var du til de smukke og særlige i Biffen?

    Jup :)

    Jeg skal så meget se den igen. Jeg havde ventet en stor oplevelse, men det blev vildere. Den levede op til hypen utroligt nok. 

    Babo15-12-19 21:19

  • ★★★★0

    Jeg har ikke set nok film fra 2019, til at en liste ville give mening. Jeg bemærker dog Babo, at en del af dine heller ikke er 2019 film. Hvad er kriteriet?

    De har alle dansk premiere dato. Så det er kriteriet. 

    Babo15-12-19 21:19

  • ★★★★★★0

    De har alle dansk premiere dato. Så det er kriteriet. 

    Tjek. Regnede godt med det var noget sådant. Det har jeg dog slet ikke styr på, med alle de film der snart lander direkte på Tv. Tak for svar. 

    T. Nielsen15-12-19 21:26

  • ★★★0

    Jup :)

    Jeg skal så meget se den igen. Jeg havde ventet en stor oplevelse, men det blev vildere. Den levede op til hypen utroligt nok. 

    Overvejede det selv men havde set Knives Out i formiddags, og skal se Jojo Rabbit i morgen, så venter til i julen.

    Steffan Rasmussen15-12-19 21:28

  • ★★★★0

    Tjek. Regnede godt med det var noget sådant. Det har jeg dog slet ikke styr på, med alle de film der snart lander direkte på Tv. Tak for svar. 

    Jeg har været god til at notere filmene og datoerne ned, så er det lidt nemmere ‘når det gælder’. 

    Babo15-12-19 21:40

  • ★★★★0

    Overvejede det selv men havde set Knives Out i formiddags, og skal se Jojo Rabbit i morgen, så venter til i julen.

    Vi fik da også et nydeligt foredrag om filmen, sydkoreanske film og Joon-ho, så det var så skønt, så skønt. Virkelig en af mine favorit instruktører. Så er jeg villig til at glemme Okja eksisterer :)

    JoJo Rabbit må da sige lidt om hvis det er. Har dog moderate forventninger. 

    Babo15-12-19 21:38

  • ★★★★★★0

    FAST & FURIOUS 7

    Under optagelserne døde Paul Walker - naturligvis ved et uheld i en bil i høj fart, dog ikke med ham selv ved rattet.

    Det udsatte selvfølgelig en planlagt premiere, for dels skulle man finde en balance hvor man fik sagt respektfuldt farvel til Walker (også af hensyn til familien) - og dels skulle dele af historien skrives om, nu hvor en af de bærende figurer ikke længere kunne medvirke.

    Det kunne have gået i forskellige retninger - man kunne have valgt at lave en spektakulær udgang med Walker som døde - og efterfølgende skulle hævnes. Heldigvis gik man en helt anden vej.

    Egentlig er det hele ren nonsens - og jeg følte at jeg så en The Expendables møder "En Dag Tilbage" - Nik & Jay.

    Men når det er sagt, så var jeg nødt til at overgive mig - også selvom et par af scenerne er tyvstjålet fra andre film.

    Slåskampe og action er gennemført adrenalin/tetesteron på den sjove og gode måde.

    Nick og Jay slutningen var en perfekt afslutning og et respektfuldt farvel til Paul Walker. 

    Seneste meldinger om FF9 tyder desværre på at man vælger at presse citronen, endnu en gang - og nu får vi måske det endegyldige farvel, hvilket jeg personligt synes er ærgerligt.

    R.I.P - Paul Walker 

    Points, bedste film i serien

    8/10 - 5/6

    Wayne16-12-19 09:29

  • ★★★★0

    Var det den med den 150 km. lange landingsbane?

    Bruce16-12-19 10:19

  • ★★★★★★0

    Var det den med den 150 km. lange landingsbane?

    Tror det var FF6 :-)

    2.55 inde

    screenrant.com/fast-furious-6-runway-length/

    Wayne16-12-19 10:31

  • ★★★★★★0

    6 Underground (2019)

     

    Jeg kan godt sidde og ærgre mig over, at man har brugt så meget krudt på denne her larmende actionfilm og så får et svagt manuskript og instruktionen, af en måske mere end ellers enerverende instruktør Michael Bay, lov til at ødelægge det hele.

    Både historien og karakterer er tynde, tvivlsomme og sine steder bare platte og irriterende. Men filmen indeholder faktisk indtil flere ret godt tænkte og opfindsomme actionscener, der vitterligt kunne have sparket røv, hvis altså ikke Bay lige fik en til at føle at man sad midt i et epileptisk anfald.

    Filmen klippes og rystes simpelthen ihjel flere steder og sammen med den ukvalitative brug af den yderst trættende pumpede muzak, der falder den lille bid til jorden, der kunne have gjort det til en måske anstændig actionfilm.

    Altså, hvis man kunne se bort fra det svage persongalleri der agerer i en tvivlsom fortælling, om en hemmelig gruppe der bekæmper en diktator. Analyser af dybere pointer skal man nok holde sig fra, det er ment som underholdning og heldigvis, for ellers er det egentlig en ret så usympatisk film.

     

    Bedømmelse: 3/10

    T. Nielsen16-12-19 11:46

  • ★★★★0

    Tror det var FF6 :-)

    2.55 inde

    screenrant.com/fast-furious-6-runway-length/

    ;-D

    Bruce16-12-19 12:08

  • ★★★★★★1

    6 Underground (2019)

     

    Jeg kan godt sidde og ærgre mig over, at man har brugt så meget krudt på denne her larmende actionfilm og så får et svagt manuskript og instruktionen, af en måske mere end ellers enerverende instruktør Michael Bay, lov til at ødelægge det hele.

    Både historien og karakterer er tynde, tvivlsomme og sine steder bare platte og irriterende. Men filmen indeholder faktisk indtil flere ret godt tænkte og opfindsomme actionscener, der vitterligt kunne have sparket røv, hvis altså ikke Bay lige fik en til at føle at man sad midt i et epileptisk anfald.

    Filmen klippes og rystes simpelthen ihjel flere steder og sammen med den ukvalitative brug af den yderst trættende pumpede muzak, der falder den lille bid til jorden, der kunne have gjort det til en måske anstændig actionfilm.

    Altså, hvis man kunne se bort fra det svage persongalleri der agerer i en tvivlsom fortælling, om en hemmelig gruppe der bekæmper en diktator. Analyser af dybere pointer skal man nok holde sig fra, det er ment som underholdning og heldigvis, for ellers er det egentlig en ret så usympatisk film.

     

    Bedømmelse: 3/10

    Overvejde også at se den, men læste anmeldersene hos IMDb og valgte at starte på Titans istedet. Men skal da ses, når sønnikke er hjemme i næste week-end

    Wayne16-12-19 12:18

  • ★★★★★★1

    Overvejde også at se den, men læste anmeldersene hos IMDb og valgte at starte på Titans istedet. Men skal da ses, når sønnikke er hjemme i næste week-end

    God fornøjelse:)

    T. Nielsen16-12-19 12:23

  • ★★1

    Opgav at se 6 undergrund efter 20 minutter, var jo enlig flot lavet, men det hele var så overskruet at jeg gav op og jeg have endda en lille skid på.

    Weird_J16-12-19 12:27

  • ★★★★★★2

    The Exorcist III (1990)

    Arrow har lige udgivet ovenstående film i en fancy, ny udgivelse med masser af ekstramateriale, to udgaver af filmen og halløj. Det er ikke så længe siden jeg så en anmeldelse af den, så jeg forudbestilte Arrows nye udgave, fordi det var den eneste Exorcist-film, jeg ikke havde fået set.

    Fordi jeg aldrig havde set den før, valgte jeg at nappe biografudgaven og fordi jeg slet ikke har en følelse for, om den anden udgave, er bedre eller værre, eller måske "kun" for fans.

    Da jeg så den første film i sin tid, blev jeg superskuffet, fordi den har et ret sejlivet ry for at være den mest skræmmende film nogensinde og jeg syntes dengang, at den var pænt fesen. Med tiden er jeg dog blevet markant gladere for den.

    Den tredje film i serien, føles i høj grad som at være den ægte efterfølger til den første film. Den føles på mange måder ikke som en klassisk gyserfilm, selvom der er nogle jumpscares og andre virkemidler undervejs. I stedet har man valgt at filmens stemning fra start til slut, er tung og modløs, i stedet for direkte skræmmende, især set via Kinderman, spillet af den mesterlige George C. Scott. Man føler næsten den depressive stemning, som Kinderman og Father Dyer taler om at slås med i starten af filmen.

    Det vilde skift mellem Karras og The Gemini Killer, spillet af hhv. Jason Miller (som gentager sin rolle fra den første film) og den evigt fantastiske Brad Dourif, er totalt gennemført. Kindermans samtaler med The Gemini Killer via sin gamle ven, lægger endnu et tæppe over den allerede depressive stemning og tilføjer en tro på, at der ikke længere findes godt i verdenen.

    Hvad der til gengæld ikke er helt gennemført, er det minimale side-plot med Father Morning, som mest af alt virker som en eftertanke, selvom konfrontationen med The Gemini Killer er ret så underholdende. Men alt i alt en fe' film!

    5/6

    Zero Cool16-12-19 13:02

  • ★★★★0

    Var virkelig blæst væk af Parasite. Jeg blev påmindet om hvor skønt det kan være at se film. Og anderledes film. Wow!

    Parasite var også fed! Vi var ellers meget splittede i den lille gruppe, jeg så den sammen med. De andre mente, at den ikke helt satte nok på spil eller ville nok, hvor jeg syntes, at den havde masser at byde på. Jeg foretrækker dog stadigvæk hans Memories of Murder. 

    Under the Silver Lake mangler jeg at få set. Jeg bør nok få bestilt den engelske BD hjem snart. Jeg har hørt virkeligt godt om den efterhånden fra mange, hvis smag jeg stoler på.

    Jeg er spændt på, hvad du siger til The Lighthouse, når den kommer op. Jeg så den til en særvisning for halvanden måned, og selvom jeg på ingen måde synes, at den kommer lige så godt i mål som The Witch, så er den bestemt stadigvæk værd at se, om ikke andet så for skuespillet og det tekniske arbejde. 

    For mig er årets film pt. nok Fatih Akins kompromisløse og ubønhørlige Den gyldne handske. Den havde jeg på ingen måde set komme. Heldigvis har jeg venner, der har en lige så afsporet filmsmag som mig, der vidste, at det nok var noget for mig. :)

    thomsen16-12-19 14:39

  • ★★★0

    Under the Silver Lake mangler jeg at få set. Jeg bør nok få bestilt den engelske BD hjem snart. Jeg har hørt virkeligt godt om den efterhånden fra mange, hvis smag jeg stoler på.

    Jeg har set den på blå i Føtex.

    Steffan Rasmussen16-12-19 16:04

  • ★★★★1

    The Exorcist III (1990)

    Arrow har lige udgivet ovenstående film i en fancy, ny udgivelse med masser af ekstramateriale, to udgaver af filmen og halløj. Det er ikke så længe siden jeg så en anmeldelse af den, så jeg forudbestilte Arrows nye udgave, fordi det var den eneste Exorcist-film, jeg ikke havde fået set.

    Fordi jeg aldrig havde set den før, valgte jeg at nappe biografudgaven og fordi jeg slet ikke har en følelse for, om den anden udgave, er bedre eller værre, eller måske "kun" for fans.

    Da jeg så den første film i sin tid, blev jeg superskuffet, fordi den har et ret sejlivet ry for at være den mest skræmmende film nogensinde og jeg syntes dengang, at den var pænt fesen. Med tiden er jeg dog blevet markant gladere for den.

    Den tredje film i serien, føles i høj grad som at være den ægte efterfølger til den første film. Den føles på mange måder ikke som en klassisk gyserfilm, selvom der er nogle jumpscares og andre virkemidler undervejs. I stedet har man valgt at filmens stemning fra start til slut, er tung og modløs, i stedet for direkte skræmmende, især set via Kinderman, spillet af den mesterlige George C. Scott. Man føler næsten den depressive stemning, som Kinderman og Father Dyer taler om at slås med i starten af filmen.

    Det vilde skift mellem Karras og The Gemini Killer, spillet af hhv. Jason Miller (som gentager sin rolle fra den første film) og den evigt fantastiske Brad Dourif, er totalt gennemført. Kindermans samtaler med The Gemini Killer via sin gamle ven, lægger endnu et tæppe over den allerede depressive stemning og tilføjer en tro på, at der ikke længere findes godt i verdenen.

    Hvad der til gengæld ikke er helt gennemført, er det minimale side-plot med Father Morning, som mest af alt virker som en eftertanke, selvom konfrontationen med The Gemini Killer er ret så underholdende. Men alt i alt en fe' film!

    5/6

    Fedt at høre! 

    Jeg var også selv en smule skuffet, da jeg endeligt fik set Eksorcisten i sin tid. Jeg er ret sikker på, at jeg bare har været for gammel og set for mange efterligninger til, at den har nogen effekt på mig. Jeg ville i hvert fald ønske, at jeg havde set den ved den legendariske visning på DR i midten af 1980'erne. Kender en del på vores alder, hvor det var en nærmest skelsættende begivenhed, da gjorde dem til horror-fans for evigt.

    Jeg kan til gengæld rigtig godt lide Eksorcisten III på trods af, at den bærer præg af at være klippet om sent i forløbet, og ikke alting i den giver mening.

    Nu fik du mig faktisk til at lede efter Arrows limited edition og bestille den hjem. Så håber jeg blot, at den slipper gennem tolden, for den kommer fra Zavvi. Amazon.co.uk har nemlig allerede udsolgt.

    Jeg har ellers den amerikanske BD fra Scream Factory, der kom for et par år siden (eller var det sidste år?)

    Men jeg har lige læst mig til, at Arrows udgave er komprimeret marginalt bedre og - mere vigtigt - så har den det ægte, originale 2.0-lydspor, hvor SF kun har en nedkonvertering af det moderne 5.1-remix, der ikke skulle lyde lige så godt. Jeg er så nørdet, at det måtte jeg have. :)

    thomsen16-12-19 16:06

  • ★★★★1

    Parasite var også fed! Vi var ellers meget splittede i den lille gruppe, jeg så den sammen med. De andre mente, at den ikke helt satte nok på spil eller ville nok, hvor jeg syntes, at den havde masser at byde på. Jeg foretrækker dog stadigvæk hans Memories of Murder. 

    Under the Silver Lake mangler jeg at få set. Jeg bør nok få bestilt den engelske BD hjem snart. Jeg har hørt virkeligt godt om den efterhånden fra mange, hvis smag jeg stoler på.

    Jeg er spændt på, hvad du siger til The Lighthouse, når den kommer op. Jeg så den til en særvisning for halvanden måned, og selvom jeg på ingen måde synes, at den kommer lige så godt i mål som The Witch, så er den bestemt stadigvæk værd at se, om ikke andet så for skuespillet og det tekniske arbejde. 

    For mig er årets film pt. nok Fatih Akins kompromisløse og ubønhørlige Den gyldne handske. Den havde jeg på ingen måde set komme. Heldigvis har jeg venner, der har en lige så afsporet filmsmag som mig, der vidste, at det nok var noget for mig. :)

    Jeg synes det er en ufattelig rig film Parasite omkring klasseskel. Og gjort på underholdende vis. Helt utroligt hvorledes han fik bragt ALLE karakterer på banen. Tror også Memories of Murder stadig er en svag favorit og jeg elsker også The Host.

    Lighthose er jeg spændt på. Dem jeg følger, beundrer den, men det lader til det kun er ved beundringen. Nu må vi se. Det virker som en meget original film og jeg fænges lidt automatisk af den type.

    Under The Silver Lake tror jeg er enten eller. Mark Kermode kunne ikke snuppe synet af den og mente det var årets Southland Tales :)

    Babo16-12-19 16:29

  • ★★★★★★0

    God fornøjelse:)

    Tak ;-)

    Wayne16-12-19 17:55

  • ★★★★★★0

    Fedt at høre! 

    Jeg var også selv en smule skuffet, da jeg endeligt fik set Eksorcisten i sin tid. Jeg er ret sikker på, at jeg bare har været for gammel og set for mange efterligninger til, at den har nogen effekt på mig. Jeg ville i hvert fald ønske, at jeg havde set den ved den legendariske visning på DR i midten af 1980'erne. Kender en del på vores alder, hvor det var en nærmest skelsættende begivenhed, da gjorde dem til horror-fans for evigt.

    Jeg kan til gengæld rigtig godt lide Eksorcisten III på trods af, at den bærer præg af at være klippet om sent i forløbet, og ikke alting i den giver mening.

    Nu fik du mig faktisk til at lede efter Arrows limited edition og bestille den hjem. Så håber jeg blot, at den slipper gennem tolden, for den kommer fra Zavvi. Amazon.co.uk har nemlig allerede udsolgt.

    Jeg har ellers den amerikanske BD fra Scream Factory, der kom for et par år siden (eller var det sidste år?)

    Men jeg har lige læst mig til, at Arrows udgave er komprimeret marginalt bedre og - mere vigtigt - så har den det ægte, originale 2.0-lydspor, hvor SF kun har en nedkonvertering af det moderne 5.1-remix, der ikke skulle lyde lige så godt. Jeg er så nørdet, at det måtte jeg have. :)

    Man må godt være nørdet!

    Jeg skal have genset den første igen snart, fordi det er ved at være en del år siden jeg så den og jeg har haft den stående på hylden i evigheder. Jeg begik fejlen at købe og se toeren, det er satme en snooze-fest.

    Og så nappede jeg lige de to prequels, som jeg mindes at have set, men jeg kan dårligt huske dem. Dog kun på DVD, da jeg ikke regner med stor kvalitet.

    Zero Cool16-12-19 20:28

  • ★★★★★★1

    Nå ja.

    Jojo Rabbit

    Jeg så den lige i Grand i dag.

    5/6

    Zero Cool16-12-19 20:29

  • ★★★★★★0

    JEAN DE FLORETTE (KILDEN I PROVENCE) - MANON DES SOURCES (MANON OG KILDEN)

    For nogle år siden købte jeg filmene på et 20 kr's marked i hedengangne Stereo Studio. De lignede mest noget fra nogle gamle Morten Korch film, så de havnede i reolen og blev glemt igen. Men de dukkede tit op igen, da de ofte er nævnt på diverse filmlister som film man bør se.

    Da jeg så endelig var overbevist om at der måtte være noget at hente, fik de en chance som jeg bestemt ikke kom til at fortryde.

    Det er to film, men har man sat den ene på - så skal man være sikker på at have adgang til fortsættelsen for der er tale om et fantastisk generationsdrama - som man må se slutningen på.

    En lille familie flytter til Provence i 1920'ernes Frankrig, da de har arvet en onkels landbrug. Hvad de ikke ved er at ondskaben lurer - områdets "Don" - Le Patet, som har ambitioner om at eje præcis den ejendom de overtager og er indirekte ansvarlig for onkelens død.

    Her starter dramaet - for han ønsker sig fortsat brændende det stykke jord. 

    Det er en lidelseshistorie i bibelske dimensioner.

    Gérard Depardieu spiller den plagede familiefar som har store ambitioner med driften af det nyerhvervede - han har tilmed en pukkelryg, hvilket giver store fysiske udfordringer.

    Modstanden får han og familien i rigt mål af ondskaben, personificeret i velspillende Yves Montand (Le Patet) og Daniel Auteuil (Ugolin - Le Patet's nevø, og eneste arving).

    Det er som sagt et drama over to generationer, så meget vil blive afsløret hvis jeg fortæller mere her. Det skal man selv opleve.

    Temaerne er innovation, magtbegær, begær - misundelse og hævn.

    Se dem også for den fantastiske periodebeskrivelse, og for billedskøn cinematik. 

    Som nævnt minder covers om filmplakater fra Morten Korch film - (og ikke et ondt ord om Korch, som var en glimrende historiefortæller), og temaerne kunne såmænd komme fra samme sted. 

    Kan anbefales til alle - blandt det bedste fransk film har produceret - de fire timer flyver afsted.

    9/10 - 5/6

    Wayne17-12-19 10:04

Gå til forum-oversigtLog ind for at deltage i diskussionen