Forum - Forum-tråd: Heads-up - go'e filmtilbud mv.

Heads-up - go'e filmtilbud mv.

  • ★★★2

    The Cranes are Flying (USSR, 1957) - flot og betagende kærlighedshistorie og krigsdrama, der vandt De gyldne palmer i Cannes i 1958 - 24/3

    Det er også en fantastisk film. Da jeg for en del år siden holdt foredrag om russiske film, var den en af de fire film, jeg viste klip fra, og det var næsten altid den, som folk var mest betaget af og spurgte mest til bagefter.

    Benway17-12-19 17:08

  • ★★★★★0

    Caps-a-holic har fået en sammenligning op af Warner Archives nye BD af The Fearless Vampire Killers sammenlignet med den franske BD, der udkom tidligere.

    caps-a-holic.com/c.php

    Der har været lidt brok fra nogle, der mener, at Warners udgave er alt for lys i nogle af de udendørs nattescener. 

    De er dog ikke alle, der er enige. De omtalte scener foregår nemlig under lyset fra en fuldmåne, der skinner igen i sneen. 

    Hvis man sammenligner nogle af de andre billeder, så ser det da også mere ud til, at den franske BD generelt bare har fået et blåt filter lagt over hele filmen. 

    Ud fra Bluray.com's anmeldelse af filmen skulle Warners udgave være den klart bedste. Jeg ville da også være meget overrasket over, hvis Warner havde jokket i spinaten, da deres tidligere udgivelser og remasters under Warner Archive har været helt i top. :)

    www.blu-ray.com/movies/The-Fearless-Vampire-Killers-Blu-ray/75217/

    I anmeldelsen nævnes det bl.a., at der findes to forskellige cuts af filmen. Dette var jeg slet ikke klar. Er det noget du kender til og har du evt. set det amerikanske cut?

    NightHawk17-12-19 17:25

  • ★★★★1

    I anmeldelsen nævnes det bl.a., at der findes to forskellige cuts af filmen. Dette var jeg slet ikke klar. Er det noget du kender til og har du evt. set det amerikanske cut?

    Nej, så vidt jeg ved, har man altid vist den uklippede, engelske udgave herhjemme, selvom jeg mindes, at DR eller TV2 vistnok anvendte den amerikanske titel engang de sendte den i 1980'erne. 

    Den amerikanske version har en helt anderledes, tegnet intro, som jeg ikke kan huske, at jeg nogensinde har set udenfor YT (den er med som bonus på BD'en): www.youtube.com/watch


    thomsen17-12-19 18:08

  • ★★★★★0

    Nej, så vidt jeg ved, har man altid vist den uklippede, engelske udgave herhjemme, selvom jeg mindes, at DR eller TV2 vistnok anvendte den amerikanske titel engang de sendte den i 1980'erne. 

    Den amerikanske version har en helt anderledes, tegnet intro, som jeg ikke kan huske, at jeg nogensinde har set udenfor YT (den er med som bonus på BD'en): www.youtube.com/watch


    Det med introen havde jeg ikke lige spottet. Jeg har heller ikke åbnet min BD endnu. Det var ret interessant lige at se den animerede version, som jeg aldrig har set før. Ha, den er godt nok kikset. Det ligner noget ala den animerede udgave af "Den Lyserøde Panter".

    Jeg foretrækker klart den originale intro. :)

    NightHawk18-12-19 00:00

  • ★★★★1

    Øv! En bruger i en af de FB-grupper, jeg er medlem af, tog en for holdet og bestilte den nye tyske BD af Roger Cormans Masque of the Red Death. Selvom den er blevet markedsført som et splinternyt transfer og uncut, så viser det sig, at det er præcist samme overførsel som Scream Factorys gamle BD (i deres Vincent Price Collection Vol. 1).

    Dvs. et udmærket, men efterhånden også lidt ældre transfer og slet ikke uncut. Faktisk var den forrige tyske BD fra Koch mere uncut en denne (selvom den heller ikke var helt komplet). 

    Vi må altså stadigvæk væbne os med tålmodighed og vente på, at nogen udgiver den nye restaurering, som det amerikanske filmakademis arkiv udførte tidligere i år. 

    thomsen20-12-19 13:39

  • ★★★★1

    Anti-worlds har meldt sig på banen. Det blev tidligere omtalt som et nyt label under Indicator/ Powerhouse, men Indicator slår nu fast, at der er tale om to selvstændige selskaber, der dog har en del overlap mellem personalet (ligesom Indicator også har en del overlap med fx Second Run).

    Derfor har de også lanceret deres egen website: anti-worldsreleasing.co.uk

    Det er altså heller ikke tale om, at man spæder Indicators udgivelser med internationale klassikere (hvor Indicator kun udgiver engelsksprogede film). 

    Anti-worlds kommer udelukkende til at beskæftige sig med helt nye eller næsten nye film fra hele verden. 

    Deres tre første udgivelser bliver:
     
    Chained for Life (2018, USA) - drama af Aaron Schimberg

    Holiday (2018, Danmark/ Sverige/ Holland) - danskproduceret (!) drama/ kriminalfilm om pige, der er kæreste med en pusher

    Relaxer (2018, USA) - absurd drama/ komedie, der udelukkende foregår omkring en sofa, hvor en mand forsøger at nå level 256 i Pac-Man. 

    Alle filmene udkommer den 24/2-2020.


    thomsen20-12-19 13:53

  • ★★2

    Så annoncerede Arrow endelig deres kommende Jodorowsky-bokssæt. The Holy Mountain, El Topo og Fando y Lis i 4K inklusiv hans nye, kommende film Psychomagic (vist en dokumentar om spirituel healing.) Dertil lækre ekstramaterialer, 80-sider booklet, soundtrack cd-er og plakat.

    55 pund som pre-order tilbud hos Arrow: arrowfilms.com/product-detail/alejandro-jodorowsky-collection-limited-edition-blu-ray/FCD1932

    Udkommer 30. marts 2020.

    Mikkel Abel20-12-19 19:08

  • ★★★★★0

    Så annoncerede Arrow endelig deres kommende Jodorowsky-bokssæt. The Holy Mountain, El Topo og Fando y Lis i 4K inklusiv hans nye, kommende film Psychomagic (vist en dokumentar om spirituel healing.) Dertil lækre ekstramaterialer, 80-sider booklet, soundtrack cd-er og plakat.

    55 pund som pre-order tilbud hos Arrow: arrowfilms.com/product-detail/alejandro-jodorowsky-collection-limited-edition-blu-ray/FCD1932

    Udkommer 30. marts 2020.

    Jeg bestilte boksen tidligere i dag :)

    Nu skriver du bare 4K, og for at undgå forvirring bør det nævnes, at det er en 4K restaurering på almindelig Blu-Ray og ikke 4K Ultra HD.

    Kruse20-12-19 19:17

  • ★★★★★1

    Jeg kan ikke lige huske om Thomsen allerede har nævnt det, men jeg fik lige øje på, at Shout Factory, d. 28 januar, udgiver Peter Bergs kulsorte komedie Very Bad Things med helt nyt ekstramateriale, der bl.a. inkluderer helt nye interviews med Daniel Stern og Jeremy Piven, samt et ligeledes helt nyt kommentarspor.

    Det ser dog desværre ikke ud til at man får en remaster, men ekstramaterialet i sig selv er også nok til, at jeg er interesseret i en opgradering. Filmen har tidligere været udgivet i Tyskland (den udgave jeg også selv har pt) dog med et noget halvfesent sæt ekstramateriale. 

    www.blu-ray.com/news/

    NightHawk21-12-19 15:38

  • ★★★★3

    Lidt nyt på den lange bane:

    Indicator har netop postet et billede på FB, der indikerer (høhø), at Hammer Volume Five er lige på trapperne. De skriver "Coming Soon in 2020". 

    De plejer ikke at lække hints super tidligt, så jeg vil næsten tro, at femte boks vil blive annonceret i starten af næste måned, senest i februar.

    Mht. indholdet så bliver det sikkert de sidste af Sonys Hammer-titler, dvs. nogle "swashbucklers" - et par sørøverfilm og måske et par af Hammers Robin Hood-film fra samme periode. 

    Arrow har til gengæld lige teaset en stor boks med 12 (!) Gamera-film til sommer. Gamera var en ildspyende, flyvende urtidsskilpadde, der blev lanceret som konkurrent til Tohos Godzilla-serie.

    thomsen30-12-19 17:25

  • ★★★★★★1

    Lidt nyt på den lange bane:

    Indicator har netop postet et billede på FB, der indikerer (høhø), at Hammer Volume Five er lige på trapperne. De skriver "Coming Soon in 2020". 

    De plejer ikke at lække hints super tidligt, så jeg vil næsten tro, at femte boks vil blive annonceret i starten af næste måned, senest i februar.

    Mht. indholdet så bliver det sikkert de sidste af Sonys Hammer-titler, dvs. nogle "swashbucklers" - et par sørøverfilm og måske et par af Hammers Robin Hood-film fra samme periode. 

    Arrow har til gengæld lige teaset en stor boks med 12 (!) Gamera-film til sommer. Gamera var en ildspyende, flyvende urtidsskilpadde, der blev lanceret som konkurrent til Tohos Godzilla-serie.

    Gider du hinte når hammer boksen rammer markedet. Den tror jeg muligvis jeg må anskaffe mig.

    T. Nielsen30-12-19 20:00

  • ★★★★★★0

    Hvis man er vild med Midsommar, så er den franske limited edition pænt nice:

    www.amazon.fr/MIDSOMMAR-COLLECTOR-Digipak-Collector-Directors/dp/B07XJD59BX/ref=sr_1_1

    Den inkluderer begge cut af filmen og kan tilsyneladende ses uden franske undertekster, hvilket ikke altid er tilfældet. Om der er engelske undertekster på, ved jeg ikke.

    Zero Cool 1-01-20 15:06

  • ★★★★2

    Et par små nyheder.

    En af mine egne exploitation-favoritter Kitten With a Whip (1964) skulle snart blive opgraderet fra dvd til BD af Universal. Filmen har Ann-margret i hovedrollen som ungdomsforbryderen, der med sine venner invaderer en politikers (spillet af John Forsythe der nok bedst er kendt som Blake fra Dollars) hjem. 

    Franske Le chat qui fume har annonceret, at de er ved at få lavet en ny 4K-scanning af Andrej Zulawskis art-horror-klassiker Possession fra 1981 med Isabelle Adjani og Sam Neill. Planen er at udgive den både på BD og som de første også på UHD. 

    thomsen 3-01-20 15:49

  • ★★★★★★1

    Nøøøj, Kitten With a Whip er nice. Jeg har i evigheder overvejet at købe den på DVD, men nu er jeg glad for at have ventet.

    Zero Cool 3-01-20 16:29

  • ★★★★1

    Jeg har den gamle dvd fra Universals Vault Series, men jeg skal klart have den opgraderet.

    Så vidt jeg husker, så er det en af Jacks yndlingsfilm, er det ikke?

    thomsen 3-01-20 17:51

  • ★★★★★★0

    Jeg har den gamle dvd fra Universals Vault Series, men jeg skal klart have den opgraderet.

    Så vidt jeg husker, så er det en af Jacks yndlingsfilm, er det ikke?

    Han er ret glad for den og Angel Baby fra 1961. En hvilken som helst lejlighed for at vise dem på 35mm. og de bliver hevet frem. :)

    Zero Cool 3-01-20 18:29

  • ★★★★2

    Indicator har offentliggjort deres udgivelser i marts:

    Hammer Volume Five: Death & Deceit - boks med Visa to Canton/ Passport to China (1961), The Pirates of Blood River (1962), The Scarlet Blade (1963) og The Brigand of Kandahar (1965).

    The Mad Magician (1954) - limited edition med både 2D og 3D-udgaverne 

    Begge dele udkommer den 23/3. 

    Hammer-boksen er lidt mere blandet, end de fleste havde regnet med. Vi var nok en del, der havde håbet, at de også ville putte Hammers anden sørøverfilm The Devil-Ship Pirates i den, men Indicator har svaret på FB, at rettighederne ikke var tilgængelige. 

    Alle titler hører dog sådan nogenlunde ind under action-adventure-genren, og kun The Pirates of Blood River har været udgivet før (i USA), mens de tre andre får deres verdenspremiere på BD her. 

    The Mad Magician har den legendariske Vincent Price i hovedrollen som en tryllekunstner på hævntogt. Det er Indicators første 3D-udgivelse, og ekstramaterialet kommer bl.a. til at indeholde en dokumentarfilm om 1950'ernes 3D-boom samt et par 3D-kortfilm. 

    thomsen10-01-20 12:48

  • ★★★★2

    Lidt smånyt.

    Second Sight har postet et billede, der antyder, at de har skrækfilmen The Man With the X-Ray Eyes (1963) på vej. Den er tidligere udgivet i USA af Kino.

    Criterion var lidt sparsomme med hentydninger i deres traditionelle nytårsmail, hvor de ellers plejer at poste et stort billede med hints til det kommende års udgivelser. I år indeholdt billedet kun fire hentydninger, og det ser ud til, at vi i løbet af 2020 kan forvente en Wong Kar-Wai-boks, en Bruce Lee-boks, en Fellini-boks og en Agnes Varda-boks fra Criterion. 

    De tre af dem har der allerede været rygter om et stykke tid, så den eneste overraskelse er nok Bruce Lee-boksen, og her har filmene allerede været ude i flotte udgivelser fra Shout Factory. Men måske kan Criterion få lavet et nyt transfer af Enter the Dragon gennem deres forbindelse til Warner? Vi for at se. 

    Indicators seneste nyhedsbrev antyder med et billede, at de har en af Fu Manchu-filmene på vej, så måske kan vi forvente en boks med alle fem?

    thomsen10-01-20 12:51

  • ★★★★★2

    Bilka har op til 50 % rabat på det meste af deres filmudvalg. Det gælder dog ikke titler udgivet i 2020 og det virkede heller ikke til at deres 4K Ultra HD var på tilbud.

    Kruse10-01-20 12:52

  • ★★★0

    Bilka har op til 50 % rabat på det meste af deres filmudvalg. Det gælder dog ikke titler udgivet i 2020 og det virkede heller ikke til at deres 4K Ultra HD var på tilbud.

    Det ser ud til at de har samme tilbud i Føtex. Undtaget er UHD, 2020 nyheder og enkelte bokse (i følge annonceteksten i tilbudsavisen).

    Steffan Rasmussen10-01-20 14:48

  • ★★★★3

    Scream Factorys udgivelser i april måned:

    Captain Kronos: Vampire Hunter (1974) - underholdende blanding af horror og eventyr fra Hammer - 14/4

    The Curse of the Werewolf (1961) - Hammers varulvefilm med Oliver Reed - 21/4 

    The Spider (1958) - klassisk monsterfilm fra 1950'erne - 21/4

    The Lost Continent (1968) - eventyrfilm fra Hammer om en gruppe søfolk, der strander i en skibskirkegård midt i Sargassohavet - 28/4

    Escape From L.A. (1996)  - John Carpenters opfølger til den post-apokalyptiske klassiker Escape From N.Y. - 28/4

    Hovedselskabet Shout Factory udgiver desuden Hammer-filmen Shatter i samme måned. Denne anden og sidste co-produktion mellem engelske Hammer Film og Shaw Brothers i Hongkong (den første var den vanvittige vampyrfilm The Legend of 7 Golden Vampires) skulle være en spionfilm om en international lejemorder - 28/4.

    De fleste er vist enige om, at Escape From L.A. ikke når den første film til sokkeholderne, så april er mest en måned for fans af klassisk horror og især fans af Hammer. 

    For dem er der til gengæld også nok at glæde sig over.

    Captain Kronos: Vampire Hunter har ry for at være en af Hammers bedste film fra 1970'erne og har den unge tysker Horst Janson i hovedrollen som en lidt superhelteagtig vampyrjæger. 

    Nogle vil måske kunne genkende Horst Janson fra Sesam Strasse, den tyske versionering af Jim Hensons Sesame Street, var han fra slut-1970'erne og op i første halvdel af 1980'erne var en populær vært sammen med skuespillerinden Liselotte "Lilo" Pulver. 

    Kronos har tidligere kun været udsendt på blu-ray i Australien og i Tyskland, men har været savnet blandt fans i UK og USA. 

    The Lost Continent er en film, jeg længe gerne har villet se, fordi historien minder meget om det gamle tegneseriealbum De gales kirkegård med Dampiere og Morrison, som jeg altid har været vild med.

    Det er en kulørt ramasjang-film, der fik klippet otte minutter ud inden den amerikanske premiere. Anchor Bay fik i sin tid fat i en komplet udgave af lidt dårligere kvalitet og genindsatte de manglende minutter i vhs- og dvd-udgaverne. Vi kan sikkert også forvente at få den fulde version denne gang, men det bliver spændende, om Scream har fået fat i en bedre kopi af den fulde udgave, eller om det bliver en klippe-og-klistre-version som sidst.

    The Curse of the Werewolf er ved første øjekast måske den mest kedelige af udgivelserne, for den er allerede ude på blu-ray i en række lande, også i USA hvor den udkom i en samling med otte Hammer-film fra Universal. 

    Men med undtagelse af den fine blu-ray fra Anolis, så anvender alle andre blu-ray-udgivelser et forkert billedformat på 2,00:1. 

    Scream Factory skriver heldigvis, at deres udgave er baseret på et helt nyt transfer, og på FB har de oven i købet lovet, at filmen denne gang vil være i det korrekte format på 1,85:1

    Det gør lige pludseligt The Curse of the Werewolf til den måske mest spændende titel blandt de annoncerede. For den viser, at Scream har mod på at udgive de titler fra Hammer, som Universal tidligere har udsendt.

    Det giver håb om, at vi måske kan komme til at se et nyt transfer af The Brides of Dracula, der i sin tid udkom i samme opsamling fra Universal som Curse og også var i både det forkerte billedformat og var baseret på en oldgammel master. 


    thomsen10-01-20 17:15

  • ★★★0

    Bilka har op til 50 % rabat på det meste af deres filmudvalg. Det gælder dog ikke titler udgivet i 2020 og det virkede heller ikke til at deres 4K Ultra HD var på tilbud.

    Der var jeg så heldig at få Ser du månen Daniel til 69,50, fordi de ved en fejl havde sat den til ½ pris på hylden. 

    MOVIE100010-01-20 17:14

  • ★★★★★1

    Captain Kronos: Vampire Hunter (1974) - underholdende blanding af horror og eventyr fra Hammer - 14/4

    Captain Kronos: Vampire Hunter har ry for at være en af Hammers bedste film fra 1970'erne og har den unge tysker Horst Janson i hovedrollen som en lidt superhelteagtig vampyrjæger. 


    Kronos har tidligere kun været udsendt på blu-ray i Australien og i Tyskland, men har været savnet blandt fans i UK og USA. 

    Den er fantastisk underholdende og har længe ligget på min top 5 over bedste vampyr-film. Det er en herlig blanding af humor og gys, som er i nogenlunde samme boldgade som "The Fearles Vampire Killers", selv om sidstnævnte nok spiller lidt mere på de humoristiske tangenter.

    Horst Janson er desuden herlig i rollen som lettere selvhøjtidelig vampyr-jæger, og så er der nogle helt forrygende scener, bl.a den store fægteduel mod skurken, som minder om de gamle Zorro film samt diverse swashbucklers. 

    "Captain Kronos : Vampire Hunter" kan jeg også varmt anbefale at tjekke ud, hvis man nyder en god gang eventyrlig eskapisme. :)

    NightHawk10-01-20 17:22

  • ★★★★★★1

    The Curse Of The Werewolf har jeg set to gange. Som barn i tv og som voksen på DVD. Fandt den faktisk bedre som voksen og påtænker at den skal købes hjem. Tak for feeed info Thomsen:)

    T. Nielsen10-01-20 17:25

  • ★★★★★1

    @ Thomsen -

    Jeg har i øvrigt snart en anmeldelse klar af "The Limey" - Mediabook udgaven.  Så hold øje med What We Saw tråden i næste uge. :)

    NightHawk10-01-20 17:32

Gå til forum-oversigtLog ind for at deltage i diskussionen