Forum - Forum-tråd: Hvad laver du nu?

Hvad laver du nu?

  • ★★★★★0

    Stort tillykke Davenport!

    Kruse16-03-16 15:42

  • ★★★★0

    Tillykke Davenport og krydser fingre Bruno!

    Bruce17-03-16 13:37

  • ★★★★★★0

    Takker alle :)

    davenport17-03-16 13:51

  • ★★★★0

    Hvis nogen skulle være interesserede i gode siddepladser, kategori A, dyrest, 3 stk. til Bruce Springsteen koncert i Berlin den 19. juni, så kontakt mig. Pålydende pris + fragt.

    Bruce17-03-16 14:31

  • ★★★0

    Har du fået nogle danske i stedet? Elwood og jeg skal til Horsens

    gi-jones17-03-16 14:35

  • ★★★★0

    Nej, jeg har dårlige erfaringer med Parken, så jeg undlod. Jeg fik tilbudt en ståplads i Horsens, men jeg skal også se ham den 11. og 13. i Paris, så jeg stopper for denne gang :)

    Bruce17-03-16 14:49

  • ★★★0

    Hehe. Har du booket to koncerter lige efter hinanden? Så vidt jeg forstår kører han med fast setliste denne gang...

    gi-jones17-03-16 16:53

  • ★★★★★★0

    Så det heldigt at gode sange ikke bliver kedelige af et lyt:-) Han spiller The River albummet komplet og efter det, lidt blandet. 

    T. Nielsen17-03-16 17:55

  • ★★★★2

    Jeg blev truet med tæsk for et par dage siden. Det er godt nok mange år siden, det er sket sidst. Jeg var ude at lufte hunden i parken, og da vi kom forbi de lokale sutter, begyndte min hund at gø voldsomt, fordi den sidste år var oppe at toppes med (og blev bidt i halsen af) en fransk bulldog i selskabet. 

    Mens jeg forsøgte at trække min hund videre, begyndte en af dem at råbe, at jeg skulle "få køteren til at holde kæft" - og så tændte jeg helt af. En af bænkfolkene har før truet et par af mine "hundevenner" i parken, og de har også sparket til en andens hund, fordi den gøede og kom for tæt på. Er der noget, jeg ikke kan have, så er det vold mod dyr, og man skal slet ikke begynde på at true min egen hund! Men jeg er egentligt ikke sikker på, at det var det, der gjorde udslaget. Jeg er i forvejen ret irritabel for tiden, og pludseligt væltede også alle følelserne fra mobningen i min skoletid tilbage, hvor store fyre konstant truede mig til at få mig til at gøre ting for dem. 

    Så jeg så rødt! Og begyndte at råbe tilbage, og pludseligt stod vi helt oppe i hovedet på hinanden, og jeg fik lovet tæsk. Jeg indrømmer blankt, at det ikke var super smart. Jeg burde bare have trukket på skulderne og være gået videre - især fordi fyren er pænt stor og (endnu værre) er berygtet for sammen med en anden at have banket en ihjel på det lokale apotek for nogle år siden!

    Jeg har heldigvis gået til fuldkontakt karate i knap tre år, så selvom jeg var rystet og kunne mærke adrenalinen pumpe, så var jeg ikke på noget tidspunkt bange, som jeg var i gamle dage. I fuldkontakt kampsport nøjes man ikke med at markere som i de gamle stilarter, men slår på hinanden rigtigt, så jeg er rimelig vant til at få et par på hovedet. Jeg tænkte, at han nok ville kunne få et måske to hårde slag ind, men hvis jeg stadigvæk stod op efter dem, så ville jeg også nemt kunne vælte ham med et kast og enten afslutte det med et slag mod struben eller kravebenet eller have tid nok til at løbe væk.

    Der skete dog ikke noget. Han blev ved med at sige, at jeg skulle have et par "på rouladen" (!), men ville samtidigt ikke slå først, og jeg insisterede på, at siden det var ham, der ville slås, så måtte han også slå først (så det ville kunne kaldes lovligt nødværge, og jeg dermed ville have min ryg fri). Det var han ikke interesseret i, så det endte med, at vi råbte lidt mere ad hinanden og så gik hver til sit.

    Kæresten var selvfølgelig rædselsslagen, da hun hørte, hvem jeg havde lagt mig ud med, og hun turde ikke at gå i parken med hunden i går.

    Jeg tog til gengæld mig mod til og gik selv at gå over i parken for at finde ham. Jeg tænkte, at det var åndssvagt, at vi skulle være uvenner over noget så ligegyldigt. Det lyder måske ligetil og ikke som noget særligt, men for mig var det faktisk en stor ting, fordi jeg altid har været konfliktsky. Jeg fandt ham hurtigt, og han havde heldigvis også tænkt sig at hive fat i mig og tale om, hvorfor det gik så galt, næste gang vi så hinanden. Så vi fik en fin snak, mand til mand, jeg fik en øl af gutterne på bænken, og nu er der rene linjer mellem os. 

    Langt indlæg om ikke særligt meget, men for mig betød oplevelsen, at jeg fik udstillet mig egen hidsighed, som jeg ved, at jeg skal arbejde med, men også at jeg fik skubbet til mine egne grænser mht. at sige fra overfor barske fyre, der tror, at de kan tillade sig alt pga. deres størrelse, og mht. til min egen konfliktskyhed. 

    thomsen17-03-16 18:37

  • ★★★★1

    thomsen: Stærkt.

    chandler7517-03-16 18:48

  • ★★1

    Tak for din beretning/erfaring, thomsen. Respekt for at I begge var sådan indstillet som du beskriver tilsidst! Det er faktisk opmuntrende, at folk stadig kan finde fredelige løsninger på konflikter - uanset hvem der har ret eller hvem der begyndte striden.

    Det sidste slagsmål jeg nogensinde selv var involveret i, foregik da jeg var 20 år gammel (i 1986). En for mig fremmed slagsbroder og ballademager råbte ad mig ved en fest (noget á la "Du er grim, mand!"), fordi jeg gik med læderjakke, strittende punkhår og ørering - og naturligvis de obligatoriske mørke solbriller. ;-) Jeg var godt beruset og lidt lalleglad, så jeg gav ham fingeren, og det fik ham til at komme rendende sammen med sine to-tre kammerater og udfordre mig til en slåskamp - UDENFOR, vel at mærke. Jeg insisterede, fuld som jeg var, på at slås INDENFOR, men det ville han ikke. Efter laaaaaang tids "forhandling" slog jeg ham, så han faldt. Men han var lynhurtigt oppe igen og begyndte at slå løs på mig. Jeg faldt om på gulvet, hvor jeg bevidst krøb sammen i en slags fosterstilling, så jeg kunne beskytte ansigt og mave. Han blev ved med at bombardere mig med slag og spark i mindst et minuts tid, indtil min fætter endelig hev ham væk fra mig.

    Dørmændene kom til og smed mig ud. Så jeg forlod stedet og gik ud for at bestille en taxi. I baggrunden et sted i mørket kunne jeg høre min høre min fætter råbe: "Kom tilbage! Du kan sagtens ordne ham! Kom nu!" Men jeg var blevet tilpas ædru til at tænke: 'Det her gider jeg ikke mere!' Og faktisk var min beslutning mere vidtrækkende end som så: Jeg var besluttet på ALDRIG mere at involvere mig i slagsmål.

    Så da jeg ved Grøn Koncert året efter oplevede at en vildfremmed herre, der sad sammen med for mig ligeså ukendt gruppe mennesker, rejste sig op, stillede sin øl fra sig og gik hen og flåede min halskæde og mine solbriller af, hvorefter han knaldede en knytnæve lige i synet på mig, var min reaktion helt anderledes end ved førnævnte episode:

    Hans slag kunne mærkes, men fik mig kun til at vippe nakken en smule bagover. Jeg faldt ikke eller noget - nej, jeg blev bare stående 3-4 sekunder og så ham lige i øjnene. Så vendte jeg mig om og uden at samle mine briller og min ødelagte halskæde op gik jeg stille og roligt min vej. Jeg kunne mærke hans øjne i nakken, ja, hvordan han stod undrende tilbage.

    Vold avler vold. Èn ting er hvis det nogensinde skulle blive nødvendigt at forsvare min kone og mine børnebørn mod en overfaldsmand eller lignende. Men derudover holder jeg mig langt væk fra slagsmål eller optræk til samme.

    BN17-03-16 19:28

  • ★★★★1

    Jeg har heldigvis aldrig som voksen oplevet at skulle slås, men har to gange som barn/teenagere (12-13 år) fået tæsk.

    Første gang kom jeg kørende på skateboard på en bro over en motorvej. En ældre knægt på måske 17-18 år kom gående lige imod mig, tog fat i kraven på mig og pressede mig op af siden på broen. Han gav mig et blåt øje og forsøgte at sparke mig i skridtet med knæet. Hvorefter han gik videre... Jeg kan huske, at jeg råbte noget ala "er du sindssyg??" efter ham. Nogle år senere kom jeg til at tænke på, at han jo egentlig sikkert godt kunnet have smide mig ud fra broen, hvis han ville...

    Anden gang var jeg på det lokale bibliotek, hvor en gruppe på 4-5 jævnaldrende begyndte at provokere. Jeg ignorerede dem og tjekkede ud med mine tegneserier, men udenfor biblioteket begyndte de at følge efter mig. Jeg stak i løb, men de indhentede mig og begyndte at sparke og slå. Jeg råbte op, og de løb væk.

    Spøjst nok fortalte jeg ikke mine forældre om nogen af episoderne.

    Mit seneste optræk til vold var for ca. 15 år siden, hvor jeg var fuld og havde haft en dårlig aften og var på vej hjem på cykel på Amager. Der går en gruppe unge drenge og piger, og de spytter ud på gaden, hvor jeg cykler. Jeg kigger irriteret og cykler videre, hvorefter jeg kan høre den ene sige noget ala "Hvad så??". Jeg giver ham fuckfingeren uden at se mig tilbage. Jeg kan godt høre, at de begynder at løbe efter mig, men jeg stopper alligevel for rødt (selvom der ikke er nogen biler). To gutter løber frem og begynder at hive i mig. Den ene har en ølflaske i hånden, som jeg holder øje med, i tilfælde af at den pludselig skulle blive kylet mod mit ansigt.

    Jeg kan huske, at jeg troede, jeg ville være rimelig sikker, idet der var nogle piger med i gruppen, som sikkert ville prøve at tale de andre ned. Not so! Pigerne begyndte at råbe "Smadr ham!!", hvorefter jeg for alvor blev nervøs og i stedet for konfrontations- og trodsmode begyndte at gå i overlevelsesmode. Med andre ord forsøgte jeg at snakke mig ud af det - jeg sagde, at jeg troede, de havde spyttet efter mig, men undskyldte, hvis det ikke havde været tilfældet. Det virkede. De sagde, at hvis jeg undskyldte, var det OK. Og tilføjede så, at "hvis jeg havde været sort, havde det været anderledes..." Yikes.

     

    chandler7517-03-16 20:06

  • ★★★0

    Nej, tværtimod. Man risikere at det bliver værre når der er piger til stede, for så vil drengene gerne vise sig overfor dem.

    Jeg har stort set også haft held med at holde mig udenfor slåskampe, men har prøvet næsten det samme som BN i mine unge dage, hvor en fyr på et diskotek helt umotiverede slog mig og kom med en kommentar om at han syntes jeg var grim. Tænker han nok havde fået for meget til næsen.

    Aranyhajú Nyárszépe17-03-16 20:32

  • ★★★★★★0

    Jeg har været langhåret og gået i byen i en lille vestjysk by...er blevet truet med tæsk flere gange, men ikke mere alvorligt end jeg bare kunne gå fra det.

    Har fået svar fra en blodprøve - har arveligt for høj kolesteroltal, så nu er der sgu ingen vejen uden om: må hellere begynde at dyrke motion...og droppe sodavanden...

    Guldager17-03-16 21:25

  • ★★★1

    Jeg har aldrig været oppe at slås. Underligt nok - provokerende røvhul som jeg er...

    gi-jones17-03-16 22:01

  • ★★★★★★1

    Jeg har kun to gange været tæt på det i mit voksne liv. Jeg havde ellers et ret voldsomt temperament i folkeskolen, fordi jeg blev mobbet, hvilket kostede et par tænder, altså, andres tænder. Temperamentet slap jeg heldigvis af med og nu skal der ret meget til at provokere mig, selv på en dårlig dag.

    Zero Cool17-03-16 22:07

  • ★★★1

    Kan også selv huske nogle episoder, der kom frem igen efter at have læst jeres indlæg. Har aldrig startet en slåskamp, er derimod blevet overfaldet 3 gange da jeg var mindre. En gang hvor nogle klassekammerater (muslimer/indvandrer) sammenlignede min mor med heksen som bliver brændt på et sankt hans bål, de blev ved i nogle minutter, til jeg svarede kækt tilbage at det måske var mere passende at det var deres egne mødre, siden tøjet passer på en heks, så skal jeg love for de kunne samle sig 5 mod 1, fik nogle spark efter de havde skubbet mig ned på jorden. En anden gang var jeg på vej til time, da en fra parallel klassen kommer imod mig og giver mig en rigtig hård skulder ind i mig, jeg skubber ham væk, i det han går fuldstændig grasset, hopper op på mig, slår mig med knytnæve slag på siderne, og holder min overkrop nede og ellers giver mig en hel del knæskalder i hovedet, havde en ordentlig blodtud, og flere vidner siger at de hørte min næse sige knæk, om den var brækket aner jeg ikke, har i hvert fald ikke kunne mærke noget, skolen troede jeg havde fået slået tænder ud, fordi jeg blødte så meget fra næsen at det kom ud af munden, den anden dreng fik kun en advarsel, trods han har overfaldt flere elever. Den værste oplevelse var mest af skræk, der havde jeg lige været til fødselsdag var vel 8 år, fulgtes med en ven hjem, da vi bliver standset af noget unge, der truede os med kniv, tog billeder af os med cigaretter i hænderne, og tvang os til at sige hvor vi boede, jeg opgav en anden adresse, og de lod mig gå, ventede på min ven længere nede af vejen i ca 10 minutter, før de lod ham gå, ved ikke hvad de gjorde ved ham.

    MOVIE100017-03-16 22:27

  • ★★★1

    Nogle gange skyldes voldelige børn, at de selv er udsat for vanrøgt eller vold i hjemmet. I andre tilfælde er det et gruppefænomen.

    Vrede voksne giver vrede børn

    Aranyhajú Nyárszépe18-03-16 10:05

  • ★★★★★★1

    Jeg har kun fået én på låget en enkelt gang til et halbal. Jeg havde været sammen med en pige, og det var der vidst en der ikke kunne have, så det gav lige en kæverasler. Jeg ville så hævne mig med en flaske, men en af mine venner, der gik til karate og dermed havde mere disciplin, fik mig fra det. Der skete ikke mere i den sag.

    Men jeg har engang forsvaret min fætter, der fik brækket næsen, fordi han var sådan en punkertype med hanekam og miliboots. Ham der slog ham (2 gange i næsen) tog jeg ved, og lavede det der nok hedder "en flyvende japaner", og så rendte vi væk. Senere fandt jeg ud af, at han var Koldings værste slagsbror, og var venner med grønjakkerne. Fra da af, holdte vi os til Knuds Garage, hvor vi befandt os blandt ligesindede. (Joint-rygende, fulde grunge-mennesker i godt humør.)

    davenport18-03-16 11:28

  • ★★★★★★1

    Haha, grønjakker. Det er sgu et ord, jeg ikke har set eller hørt i årevis. Det gik vist af mode, samtidig med at folk stoppede med at tæve hinanden med cykelkæder.

    Zero Cool18-03-16 11:30

  • ★★★★★★1

    Ha ha ja. Jeg fik engang en grønjakke til at græde til en fest. Jeg trak ham ud på trappen, og så kørte jeg ham over rent psykologisk. Han indrømmede at han bare var et fjols, der flød med strømmen. Det var satme sjovt, og ved nærmere eftertanke også tragisk.

    davenport18-03-16 11:33

  • ★★1

    Ha ha ja. Jeg fik engang en grønjakke til at græde til en fest. Jeg trak ham ud på trappen, og så kørte jeg ham over rent psykologisk. Han indrømmede at han bare var et fjols, der flød med strømmen. Det var satme sjovt, og ved nærmere eftertanke også tragisk.

    haha ... Sadist!

    BN18-03-16 11:36

  • ★★★0

    Hvad er en flyvende japaner?

    gi-jones18-03-16 11:42

  • ★★★★★★1

    Engang i 80'erne, da jeg gik i folkeskolen (9 eller 10 klasse) blev jeg engang omringet af 7-8 såkaldte grønjakker, som trak en springkniv og skar et lille amerikansk flag af min jakke. De troede det var ment som en provokation mod dem og deres "dyrkelse" af det amerikanske flag for sydstaterne. Idioter!!!

    Senere ville de have mig med i deres bande.....Det gad jeg ikke. Jeg hader vold, at slås og stikker hellere af hvis muligt. Jeg har dog uddelt et par på kæben få gange eller truet med det. Bl.a. engang en der blev klamt nærgående overfor min kærestes veninde i byen og ikke ville høre hun sagde nej og stop. Men også engang en fyr på min egen alder (jeg var 19-20) havde prøvet at køre mig af vejen (vi var begge i bil) for at få mig til at stoppe, fordi han ikke kunne tåle jeg var kæreste med hans eks. I bilen havde han en af byens værste slagsbrødre med (som kun var med for "oplevelsens" skyld, så intet personligt mod mig), så naturligvis havde jeg ikke lyst til at stoppe, når jeg sad der med min daværende kæreste. Men lang tid efter stod jeg på et toilet i et af byens diskoteker og der kom han ud. Der kom vreden så meget op i mig, at jeg tæskede ham. Dumt og det var senere også ved at udvikle sig, så hans venner ville tæske mig osv osv. Heldigvis (når det nu skulle være) kendte jeg et par af byens virkelig store fyre via min styrketræning, så da de stille hviskede til en af disse gutter, at hvis de rørte mig ville de blive smadret, stoppede det hele lige der. Primitivt, men effektivt.

    Pudsigt nok, uanset om jeg ofte har smuttet ved optræk til vold og følt angst (jeg ender stort set altid med at tænke videre over konsekvenserne og så kan jeg godt blive lidt skræmt), endte jeg at arbejde i mange år med ofte voldsomt udadreagerende anbragte børn og unge.

    T. Nielsen18-03-16 11:47

  • ★★★★1

    Jeg talte muligvis også en gang en roommate ud af et slagsmål. Det var da jeg gik på college i Santa Barbara i 90'erne. Uden for en natklub begyndte en af mine roomates (også en dansker) i sin brandert at provokere en gruppe latinoer, der godt kunne ligne noget gang-relateret. Da han begyndte at sige ting som "I know karate! I know Chuck Norris!" trak jeg ham hurtigt væk og undskylde med, at han var fucked op :)

    chandler7518-03-16 11:51

Gå til forum-oversigtLog ind for at deltage i diskussionen