James Bond-producer: Bond kan være enhver hudfarve, men aldrig kvinde!

Barbara Broccoli forsøgte helt tilbage i 2002 at søsætte en James Bond- spinoff-film med en kvindelig hemmelig agent, men selve Bond bliver aldrig kvinde.

Barbara Broccoli, der sammen med sin halvbror Michael G. Wilson har været hovedarkitekterne bag de senste årtiers James Bond-film, fortæller til Variety, at Bond aldrig vil blive spillet af en kvinde. Derimod udelukker hun ikke, at vi en dag kan se en sort eller asiatisk skuespiller i rollen.

Se også: Pierce Brosnan: Det er tid til en kvindelig James Bond!

"Han kan være enhver farve, men han er mand," siger Broccoli. "Jeg mener, at vi bør skabe nye karakterer til kvinder – stærke kvindelige karakterer. Jeg er ikke særlig interesseret i at tage en mandlig karakter og få en kvinde til at spille karakteren. Jeg synes, at kvinder er langt mere interessante end det."

Faktisk forsøgte Broccoli helt tilbage i tiden efter "Die Another Day" at få søsat en spinoff-film om Jinx – den hemmelige agent, som blev spillet af Halle Berry i Pierce Brosnans sidste film som Bond. Dog fik filmstudiet MGM kolde fødder, da de hørte om filmens budget på 80 mio. dollars.

Broccoli og Wilson fortæller også, at de endnu ikke har sat jagten ind på den næste Bond efter Daniel Craig, men at de har fokuseret på at færdiggøre "No Time to Die", der rammer de danske biografer 2. april.

Se også: Brugeranmeldelse: James Bond - alle 24 film fra værst til bedst (1962-2015)

Kommentarer

James Bond-producer: Bond kan være enhver hudfarve, men aldrig kvinde!

  • ★★★★★★1

    Jamen så ser jeg frem til at se Bond i regnbuefarver:)

    Bortset fra det, så det sgu fedt at høre hendes kloge ord om at kvinder er langt mere interessante end blot at lade dem agere i en tidligere mandlig karakter. 

    T. Nielsen16-01-20 17:13

  • ★★★★★1

    YES! Det varmer mit hjerte, at hun siger dette. Så lever mit håb stadig om at se Luis Guzman som den næste James Bond. ;)

    Men ellers er det en helt fin udmelding fra Barbara Broccoli, som jeg er helt enig i. At Bond skifter hudfarve kan jeg sagtens leve med så længe, at han forbliver en mand og englænder/skotte, samt holder fast i de vanlige Bond traditioner.

    Hvis man skulle begynde at ændre på køn eller seksualitet osv, så synes jeg hellere, at de skulle lade Bond dø eller gå permanent på pension og så ellers ændre franchisen til at hedde "Agent 007".  På den måde med det neutrale nummer in mente,  kunne de så skifte ud som de havde lyst til uden at dét ville gå ud over James Bond karakteren.

    NightHawk16-01-20 17:29

  • ★★★★★★1

    Jamen så ser jeg frem til at se Bond i regnbuefarver:)

    Bortset fra det, så det sgu fedt at høre hendes kloge ord om at kvinder er langt mere interessante end blot at lade dem agere i en tidligere mandlig karakter. 

    Lyder som om Bond er i trygge hænder i nogle år endnu :-)

    Wayne16-01-20 19:55

  • ★★★1

    YES! Det varmer mit hjerte, at hun siger dette. Så lever mit håb stadig om at se Luis Guzman som den næste James Bond. ;)

    Men ellers er det en helt fin udmelding fra Barbara Broccoli, som jeg er helt enig i. At Bond skifter hudfarve kan jeg sagtens leve med så længe, at han forbliver en mand og englænder/skotte, samt holder fast i de vanlige Bond traditioner.

    Hvis man skulle begynde at ændre på køn eller seksualitet osv, så synes jeg hellere, at de skulle lade Bond dø eller gå permanent på pension og så ellers ændre franchisen til at hedde "Agent 007".  På den måde med det neutrale nummer in mente,  kunne de så skifte ud som de havde lyst til uden at dét ville gå ud over James Bond karakteren.

    Er meget enig i det du skriver. Dog er jeg ikke sikker på at lige præcis Bond- med den franchise i ryggen og hans nationalitet - vil lykkes (være overbevisende) med et skifte i hudfarve, men det kan jo komme an på en prøve :)

    Gormanden17-01-20 07:56

Gå til forum-oversigtLog ind for at deltage i diskussionen