"The Simpsons"-stemmen Hank Azaria stopper som Apu efter kontroverser

Efter flere års debat vælger skuespilleren at trække sig fra rollen.

Siden 1989 har Hank Azaria været stemmen bag Springfields mest berømte kioskejer, Apu Nahasapeemapetilon. Nu ser det dog ud til at få en ende, da Azaria under et nyligt interview har meldt ud, at han endegyldigt trækker sig fra rollen. 

Grunden til at Hank Azaria trækker sig skal blandt andet findes i dokumentarfilmen "The Problem With Apu" fra 2017, der fokuserer på de stereotyper, som karakteren spiller på, og hvordan det påvirker synet på indisk-amerikanere negativt.

Se også: "The Simpsons"-producere blacklister 28 år gammelt Michael Jackson-afsnit

De senere år har debatten kørt om, hvorvidt portrætteringen af Apu kunne betegnes som stereotyp eller racistisk – en debat, som Simpsons-skaberne har forsøgt at undgå at udtale sig om. Hank Azaria har dog tidligere udtalt sig med støtte til kritikerne, dog uden at træffe en endelig afgørelse om karakterens fremtid. Indtil nu.

Hank Azaria vil stadig være tilknyttet "The Simpsons", da han lægger stemmer til flere af seriens andre karakterer, og holdet bag serien skal nu beslutte, hvorvidt en ny skuespiller skal overtage rollen, eller om karakteren skal pensioneres.

Kommentarer

"The Simpsons"-stemmen Hank Azaria stopper som Apu efter kontroverser

  • ★★★★★0

    Timingen virker mærkelig. Alt momentum fra dokumentaren og den efterfølgende diskussion er for længst død, og på trods af en ret kikset reference til det i serien, så virkede det til, at “The Simpsons” havde større opbakning end modstand hos fans i denne sag. Jeg har ikke set noget, der har pustet liv i diskussionen igen, så det undrer mig, at de træffer denne beslutning nu her.

    Kruse18-01-20 16:38

  • 1

    Jeg arbejder til dagligt med indere og jeg kan sige at i forhold til dem jeg arbejder med er det i mange henseender ikke en karikatur. Jeg vil faktisk sige at Apu snakker med meget bedre accent end de fleste af dem jeg har talt med og er på mange måder mere forståelig. Jeg tager mig i hvert fald ofte til hovedet i forhold til dem jeg arbejder med.

    Whispering Horse18-01-20 17:08

  • ★★★★0

    Det samme her. Når jeg en sjælden gang har en indisk kunde i telefonen, fatter jeg kun halvdelen. Det er meget nemmere at bede dem sende en mail...

    chandler7518-01-20 18:32

Gå til forum-oversigtLog ind for at deltage i diskussionen