Forum - Forum-tråd: What we saw

What we saw

  • ★★★★★★1

    Ser den gerne med en af mine gamle venner, mens vi ikke drikker merlot :D 

    davenport24-01-20 23:38

  • ★★★★★★0

    Game Night (2018)

    Jeg kan ikke helt beslutte mig for, om “Game Night” er sådan en typisk trættende Hollywood komedie, baseret på en ”god” ide, af den slags man måske nok burde, hvis ikke hade, så finde ret anstrengende.

    Den er et rod af svage påfund, fjollede optrin og et forsøg på at twiste sit publikum, der aldrig bliver helt overbevisende. På samme tid tror man aldrig på filmens persongalleri, der overhovedet ikke harmonerer.

    Faktum er dog at jeg egentlig var pænt underholdt og det af en film, som dog såmænd heller aldrig helt formår at blive sjov nok, til at man gider kaste store roser efter den. Så jeg kan konstatere at den fungerer på trods, mere end på grund af.

    Bedømmelse: 6/10

    T. Nielsen25-01-20 13:23

  • ★★★★★★0

    The Witcher (sæson 1)

    Netflix’s store fantasy satsning, fik mig umiddelbart til at tænke på en anden serie, som jeg husker min far sad og var i gang med i dagene op til sin død. ”Legend Of The Seeker” hed den og selv om jeg kun så lidt af den, så virkede den på mig som en letvægter i genren. Muligvis en god en af den slags man særligt ville nyde som barn eller en søndag formiddag. Men ikke en der satte store aftryk.

    Sådan har jeg det også med ”The Witcher”. Den er vitterligt intet særligt og endda ender desværre så kedeligt, at jeg ikke skal påstå at jeg ikke har misset noget vigtigt. Jeg mistede nemlig mod slut helt interessen.

    Der var ellers gode momenter undervejs, hvor jeg troede at nu ville historien endelig lette og byde på mere end jævn underholdning. Den er flot produceret med gode effekter og kulisser. De gange der sker lidt (der er overraskende langt imellem), var det også medrivende nok (så meget man nu bliver, når persongalleriet ikke er all-that).

    I hovedrollen er Henry Cavill, der normalt har karisma som en karklud, egentlig også solidt velfungerende. Rollen er muligvis heller ikke det mest nuancerede. Men det gør det jo bare så meget sværere at gøre den spændende. Ultimativt bliver karakteren dog også en anelse kedelig undervejs.

    Måske det er derfor den er udstyret med et forsøg på et morsomt sidekick i form af en skjald, spillet forglemmeligt af Joey Batey, der desperat forsøger at tilføre rollen lidt ungdommelig kulør.

    Lidt mere spræl er der i Anya Chalotra og hendes fortolkning af troldkvinden Yennefer. Her var en karakterer man fandt sympati med og fik lyst til at følge, men gerne i en mere fængende historie.

    Men inden jeg lyder for kritisk, så er ”The Witcher” på ingen måde dårlig. Den er faktisk langt ind i serien egentlig ganske god. Så er man til fantasy-genren, så kan den da godt tjekkes ud.

    Bedømmelse: 6/10

    T. Nielsen25-01-20 14:02

  • ★★★★★0

    Cavills bedste rolle nogensinde. 

    Lars!25-01-20 17:51

  • ★★★★★★1

    Cavills bedste rolle nogensinde. 

    Jeg tror faktisk jeg bedre kunne lide ham i M:I

    T. Nielsen25-01-20 17:57

  • ★★★★★0

    Jay and Silent Bob Reboot

    Jeg synes nu den var meget hygsom ikke bedre end Strikes back, men det var ret tydelig at den her er nærmest en hyldest til hans ven Jason Meeves og det at han er blevet far og alt det. Cameos var slet ikke så stærke den her gang, men der var et par jeg nu grinede af jeg elsker Kate Miccuchi hun er så sjov, og hun havde en lille rolle heri. Men når jeg så Jason Lee i hans comic shop blev jeg ramt af nostalgisk følelse. Det var som at møde gamle venner, og Ben Afleck  scenes var også ganske bevægende for mig hele Chasing Amy delen og så at se Jason Meeves eget barn i filmen var alt for sødt, og så self. Den cameo der ikke var i filmen men aligevel kom med, pulled at my heartstrings. Historien er ikke så skarp ok det var Strikes back heller ikke men den hang aligevel mere sammen. Det jeg faktisk mindst ku li var den fake movie. Det var ret weird, men cool at se Bal Kilmer igen, selv om han næsten ikke er til at kende mere desværre.

    En film som hel sikkert nok ikke blir en stor succes, men jeg var glad for at få lov til at tage på et sidste skørt eventyr med de to stoners.

    Elwood25-01-20 22:33

  • ★★★★★★1

    Conan the Barbarian (1982)

    Velproduceret fantasyspektakel og evig underholdende eventyrfilm, der blev Arnold Schwarzenegger‘s gennembrud som actionstjerne.

    Det er fra dengang hvor der var tid til at en historie kunne udfolde sig og hvor blod, patter og pragtfulde gammeldags sværdkampe stadig var at finde i store biograffilm.

    Fortællingen om den unge Conan der søger hævn, efter at hans forældre er blevet myrdet af kultlederen Thulsa Doom, pragtfuldt spillet af James Earl Jones, lyder måske ikke af meget.

    Men der er så mange flotte kampscener, overdådige skuepladser og set designs at det alene gør filmen værd at se og så er musikken af Basil Poledouris vitterligt fremragende.

    Bedømmelse: 9/10

    T. Nielsen 4-02-20 17:47

  • ★★★★★★0

    The Rookie (1990)

    Denne actionfilm om jagten på en tyskfødt bagmand af storstilet biltyverier, af og med Clint Eastwood er ofte blevet kritiseret i negative vendinger af diverse anmeldere og andre. Hvis man tager den for seriøs, så er det da også muligt at finde film i genren der byder på mere underholdning og endda dem der stikker dybere, også blandt Eastwood’s egne film.

    Men det skal man netop heller ikke, altså tage den for seriøs, for filmen gør jo tykt grin med manderollen og disse machohelte vi ofte ser eller har set på film. Eastwood’s rolle som den hårdkogte og vrantne strømer (lidt a la det vi så i ”Dirty Harry”, blot mindre tungsindigt) er jo så overdreven, at man ikke kan tage det alvorligt, men blot finde det morsomt og befriende at han ikke tager sig selv mere alvorligt. Han spiller desværre ikke rollen så gennemført og overbevisende som vi har set ham gøre før.

    Endnu sjovere er Charlie Sheen i rollen som den uerfarne, usikre og grønne makker, der lider af traumer fra barndommen. Han føler skyld over sin brors død i en ulykke, og er samtidig er usikker på sin manderolle og om han kan leve op til den. Først da han egenhændigt har banket en hel bar fuld af rockere og bagefter brændt baren af, kan han hævde sig som et ægte mandfolk. Intet mindre kan simpelthen gøre det og det er da at gøre grin med hvad der kræves for at være et styk ægte mand og udfylde en manderolle.

    Ellers kan filmen minde lidt om de typiske amerikanske buddy-movies fra 80’erne, hvor særligt ”Lethal Weapon”-serien har dannet forbillede for disse. Som makkerpar fungerer Eastwood/Sheen også upåklageligt. De supplerer hinanden godt, i en karakterbue der følger den gængse, hvor de først ikke kan døje hinanden, men siden får respekten og venskabet opbygget. Her måske kørt ud på det overdrevne, uden at blive helt så parodisk som mange af denne slags film desværre har en tendens til.

    På actionsiden har filmen nogle af de mere overdrevne, men heldigvis også mest ganske vellykkede ramasjang scener set i en Eastwood film, med en biltur ud igennem et vindue fra tredje sal, fra et parkeringshus der sprænger i luften som højdepunkt. Endnu et barokt eksempel på filmens mande- og helterolle.

    En anden scene der skal fremhæves er en notorisk voldtægt, hvor Eastwood sidder lænket til en stol, og skurkens kvindelige håndlanger og kæreste, med en sadomasochistisk magtdemonstration tager for sig af retterne, og hvor Eastwood’s rolle for at fastholde og bevise sin manddom, spiller med og ”nyder” det. Hvem er det egentlig der er den maskuline og virile her måske?

    Men altså, man finder da bestemt flere svagheder og forslidte klicheer her. Men for mig hører den til en af de mere underholdende i sin genre.

    Det skal også lige nævnes at Raul Julia gør en god skurk, selv om jeg har svært ved at se hvorfor han lige skal være tysk (med den accent?). Så kan man klare to timers mandschauvinistiske udgydelser af den mest overdimensionerede slags, alt sammen i underholdningens navn, krydret med god action, morsomme optrin og rimelig spænding, så er ”The Rookie” sikker iscenesat og veldrejet morskab synes jeg.

    Bedømmelse: 8/10

    T. Nielsen26-01-20 13:06

  • ★★★★★★1

    The Lighthouse

    Jeg var inde og se The Lighthouse i går, uden rigtigt at vide ret meget om den. Det er nok også bedst ikke at vide for meget og lade sig suge ind i filmens univers, så jeg vil lade være med at afsløre noget.

    Den var nok ikke helt hvad jeg havde forventet, men overall kunne jeg lide den og lide de to hovedpersoners præstationer. Den visuelle præstation er også ret interessant, da den både føles som et produkt af moderne filmskabning, samtidig med at den på mange måder ligner en old school sort/hvid horrorfilm, ikke mindst pga. billedformatet.

    Dog følte jeg ikke helt, at den leverede noget, som gav en smule kilderi i tissetrolden, men jeg så den sammen med en pige, som havde set den før og hun sagde, at oplevelsen faktisk var bedre anden gang, fordi hun vidste hvad hun skulle forvente.

    Ligesom The VVitch, tales der gammeldaws engelsk og fordi Grand ikke havde skruet specielt højt op, blev det lidt svært at forstå til tider og filmen var mere grå/grå end den var sort/hvid. Om det er fordi deres projektor og lærred måske ikke er helt gearet til den slags forestillinger, eller om det bare er en del af det visuelle udtryk, kan jeg ikke sige med sikkerhed. Det må vise sig, når jeg ser den hjemme ved lejlighed.

    7/10

    Zero Cool28-01-20 10:46

  • ★★★★★★0

    The Witcher (sæson 1)Den

    Netflix’s store fantasy satsning, fik mig umiddelbart til at tænke på en anden serie, som jeg husker min far sad og var i gang med i dagene op til sin død. ”Legend Of The Seeker” hed den og selv om jeg kun så lidt af den, så virkede den på mig som en letvægter i genren. Muligvis en god en af den slags man særligt ville nyde som barn eller en søndag formiddag. Men ikke en der satte store aftryk.

    Sådan har jeg det også med ”The Witcher”. Den er vitterligt intet særligt og endda ender desværre så kedeligt, at jeg ikke skal påstå at jeg ikke har misset noget vigtigt. Jeg mistede nemlig mod slut helt interessen.

    Der var ellers gode momenter undervejs, hvor jeg troede at nu ville historien endelig lette og byde på mere end jævn underholdning. Den er flot produceret med gode effekter og kulisser. De gange der sker lidt (der er overraskende langt imellem), var det også medrivende nok (så meget man nu bliver, når persongalleriet ikke er all-that).

    I hovedrollen er Henry Cavill, der normalt har karisma som en karklud, egentlig også solidt velfungerende. Rollen er muligvis heller ikke det mest nuancerede. Men det gør det jo bare så meget sværere at gøre den spændende. Ultimativt bliver karakteren dog også en anelse kedelig undervejs.

    Måske det er derfor den er udstyret med et forsøg på et morsomt sidekick i form af en skjald, spillet forglemmeligt af Joey Batey, der desperat forsøger at tilføre rollen lidt ungdommelig kulør.

    Lidt mere spræl er der i Anya Chalotra og hendes fortolkning af troldkvinden Yennefer. Her var en karakterer man fandt sympati med og fik lyst til at følge, men gerne i en mere fængende historie.

    Men inden jeg lyder for kritisk, så er ”The Witcher” på ingen måde dårlig. Den er faktisk langt ind i serien egentlig ganske god. Så er man til fantasy-genren, så kan den da godt tjekkes ud.

    Bedømmelse: 6/10

    Den er vi så ikke enige om ;-)

    Jeg synes den var pænt syret, flot og fedt skruet sammen.

    Wayne28-01-20 11:45

  • ★★★★★★0

    Conan the Barbarian (1982)

    Velproduceret fantasyspektakel og evig underholdende eventyrfilm, der blev Arnold Schwarzenegger‘s gennembrud som actionstjerne.

    Det er fra dengang hvor der var tid til at en historie kunne udfolde sig og hvor blod, patter og pragtfulde gammeldags sværdkampe stadig var at finde i store biograffilm.

    Fortællingen om den unge Conan der søger hævn, efter at hans forældre er blevet myrdet af kultlederen Thulsa Doom, pragtfuldt spillet af James Earl Jones, lyder måske ikke af meget.

    Men der er så mange flotte kampscener, overdådige skuepladser og set designs at det alene gør filmen værd at se og så er musikken af Basil Poledouris vitterligt fremragende.

    Bedømmelse: 9/10

    Sjovt at du bringer Conan på banen - lige ovenpå The Witcher.

    Universet er lidt det samme - og jeg kom præcist til at tænke på tegneserieudgaven af Conan, mens jeg så Cavil i The Witcher. Der er lidt den samme tavse barbar, som næsten virker usårlig. 

    Schwarzenegger's udgave af Conan kunne jeg ikke give mere end 6/10 for - så synest du er ret gavmild :-)

    Wayne28-01-20 11:51

  • ★★★★★★0

    Game of Thrones - sæson 1.

    • Soft porn 40%
    • Skuespil 20%
    • Historie 10%
    • Ondsindede intriger 30%

    Status - ikke overbevist 6/10 - men gav den en sæson mere på grund af nogle få lovende elementer - og status som favoritserie fra SÅ mange.

    Game of Thrones - sæson 2.

    • Soft porn 20% - og faldende
    • Skuespil 30% - og stigende
    • Historie 25% og stigende
    • Ondsindede intriger 25% - dog med stadig mere logik

    Status - 8/10 mere og mere overbevist, og hooked på at se mere.

    Wayne28-01-20 12:01

  • ★★★★★★0

    DRONNINGEN

    May El-Toukhy vælger at vi skal have et snævert point of view - udelukkende fra hovedpersonen Anne's oplevelser. Det tvinger os til at tage hendes parti - selvom vi føler os fanget i en klaustofobisk virkelighed. Rigtig godt lavet.

    Modige Trine Dyrholm. Det er de færreste 47 årrige der har lyst til at optræde så nøgent foran et stort publikum.

    Hele filmen føles som et trafikuheld i ultra slowmotion. Man kan ikke lade være med at undre sig; Hvordan kan en intelligent kvinde ende med at være så meget i sine følelsers/sansers vold?

    Selvfølgelig får vi en brugbar forklaring - karrierekvinde, med en mand med et lige så krævende job. Mange rejser og derved fravær af manden fører til et kærlighedsløst liv, hvor vores hovedperson føler sig forsømt.

    På et sårbart tidspunkt dukker pludselig en forløsning for de opsparede frustrationer op. Anne's svenske mands søn - fra et tidligere forhold, bliver en del af familien - da han er opgivet af alle andre.

    Der spoiles ikke ved at fortælle at de to vikles ind i et seksuelt forhold, med Anne som katalysator - men det sættes yderligere i relief af det faktum at vores hovedpersons arbejder som forsvarsadvokat, med særligt fokus på voldsramte børn - og i dette tilfælde er Anne i den voksne rolle, som i høj grad ved hvad hun starter op - og sætter på spil.

    Basalt set har Anne et liv, de fleste ville misunde hende - på afstand - men på trods af det (og måske som følge af andre ting, tidligere i hendes liv - der antydes lidt om hendes mor) ender hun alligevel på en destruktiv vej, som vi får lov til at opleve følgerne af.

    Sexscenerne er dygtigt koreograferet - selvom der naturligvis ikke er tale om ægte sex - så er Trine Dyrholm endnu en gang tættere på begge sine medspillere, end vi oplever det fra nogen andre danske kvindelige skuespillere.

    Og scenerne er vigtige for helt at forstå hvad der foregår i Anne's hoved.

    Reelt kunne man have valgt et andet perspektiv - hvis El-Toukhy havde beskrevet historien, set fra den 17 årige stedsøn Gustavs synspunkt. Så havde vi haft en moderne: The Graduate - eller Den Kroniske Uskyld.

    Men forfriskende at vælge et andet perspektiv, end offerets.

    Alt i alt, bestemt det modsatte af en feel-good oplevelse - men alligevel en vigtig og intens film, som nok handler om en kvindes begær og handlinger - men lige så godt kunne have været en mands.

    Stor bedrift, med logiske konsekvenser - nogle måske for ultimative.

    8/10 - 5/6

    Wayne28-01-20 12:12

  • ★★★★★★1

    Schwarzenegger's udgave af Conan kunne jeg ikke give mere end 6/10 for - så synest du er ret gavmild :-)

    Måske, men det er nu sådan jeg føler for den. Så kan ikke rose og rate den mindre:-)

    T. Nielsen28-01-20 12:25

  • ★★★★★★1

    Måske, men det er nu sådan jeg føler for den. Så kan ikke rose og rate den mindre:-)

    Du er en følsom fætter :-)

    Wayne28-01-20 12:32

  • ★★★★★1

    Jeg er til gengæld 100% enig med T. Nielsen. Conan er en 9/10’er og The Witcher en 6/10’er. Hvis du er glad for The Witcher, Wayne, vil jeg bestemt anbefale de to “første” bøger med en række korte historier - meget af serien er taget derfra, men et par af de mest interessante historier var ikke med i første sæson. De er hurtigt læst men virkeligt underholdende, og giver med et langt mere målrettet og mindre forvirrende narrativ, et langt større indblik i den verden, som The Witcher foregår i. Endda uden overforklaringer.

    David Lund28-01-20 12:32

    Helt ok med mig - men 9/10? 

    The Witcher som bog - noteret, tror det kunne være godt bud som ferielæsning til sommer.

    Wayne28-01-20 12:41

  • ★★★★★★0

    Du er en følsom fætter :-)

    Jeps:-D

    Jeg er til gengæld 100% enig med T. Nielsen. Conan er en 9/10’er og The Witcher en 6/10’er.

    Kærlighed.....:-)

    T. Nielsen28-01-20 13:10

  • ★★★★★★1

    PAPILLON (1973)

    Måske den bedste fange/flugtfilm, nogensinde?

    Fortællingen er baseret på en virkelig historie om Henri "Papillon" Charierre - som blev iømt til livsvarig fængsel i Fransk Guyana, og er baseret på Charierres selvbiografi. På sin rejse over havet møder han forfalskeren Louis Degas, som han bliver ven med.

    Livet som straffefange er hårdt, så Papillon forsøger gentagende gange at flygte og genvinde sin frihed - selvom det virker som en umulig opgave.

    Efter et mislykket flugtforsøg - hvor han bliver forrådt af en "hjælper" havner han i isolation, som kun bliver værre da Degas forsøger at smugle en besked ind til ham. Herefter bliver han placeret i total mørke og halve madrationer - som er tæt på at tage livet af ham. 

    Tilbage efter isolationen genvinder Papillon sine kræfter - og ønsket om frihed er stadig lige så stort, på trods af at han, som Degas kunne have levet en tålelig tilværelse.

    Endnu et flugtforsøg ser ud til at lykkedes og sender Papillon ud på et eventyr som kunne have været rigeligt at basere en film på. Det er især i det mentale - beskrivelsen af et menneske, som nægter at give op at filmen for alvor lever.

    Om det hele stopper her, skal man opleve ved selvsyn - det er 2½ time værd, jeg garanterer.

    At placere Dustin Hoffman sammen med Steve McQueen i samme film, må have været en drøm som gik i opfyldelse for enhver instruktør - og det er det i den grad også som tilskuer.

    Genialt spillet af især Steve McQueen som ikke engang blev nomineret til en Oscar for præstationen, hvilket virker ufatteligt idag.

    I 2017 blev der lavet en genindspilning, som jeg næppe kommer til at se - da denne udgave må være umulig at overgå.

    10/10 - 6/6

    Wayne28-01-20 13:53

  • ★★★★★0

    Helt ok med mig - men 9/10? 

    Ja for faen! Eminent world building, simpel men velfungerende historie samt dejlig gritty og kitsch på samme tid.

    David Lund28-01-20 13:57

  • ★★★★★1

    Og Steel med Shaq er 10/10

    Jeps jeg er hel enig.

    Elwood28-01-20 13:57

  • ★★★★★★1

    PAPILLON (1973)

    Måske den bedste fange/flugtfilm, nogensinde?

    Fortællingen er baseret på en virkelig historie om Henri "Papillon" Charierre - som blev iømt til livsvarig fængsel i Fransk Guyana, og er baseret på Charierres selvbiografi. På sin rejse over havet møder han forfalskeren Louis Degas, som han bliver ven med.

    Livet som straffefange er hårdt, så Papillon forsøger gentagende gange at flygte og genvinde sin frihed - selvom det virker som en umulig opgave.

    Efter et mislykket flugtforsøg - hvor han bliver forrådt af en "hjælper" havner han i isolation, som kun bliver værre da Degas forsøger at smugle en besked ind til ham. Herefter bliver han placeret i total mørke og halve madrationer - som er tæt på at tage livet af ham. 

    Tilbage efter isolationen genvinder Papillon sine kræfter - og ønsket om frihed er stadig lige så stort, på trods af at han, som Degas kunne have levet en tålelig tilværelse.

    Endnu et flugtforsøg ser ud til at lykkedes og sender Papillon ud på et eventyr som kunne have været rigeligt at basere en film på. Det er især i det mentale - beskrivelsen af et menneske, som nægter at give op at filmen for alvor lever.

    Om det hele stopper her, skal man opleve ved selvsyn - det er 2½ time værd, jeg garanterer.

    At placere Dustin Hoffman sammen med Steve McQueen i samme film, må have været en drøm som gik i opfyldelse for enhver instruktør - og det er det i den grad også som tilskuer.

    Genialt spillet af især Steve McQueen som ikke engang blev nomineret til en Oscar for præstationen, hvilket virker ufatteligt idag.

    I 2017 blev der lavet en genindspilning, som jeg næppe kommer til at se - da denne udgave må være umulig at overgå.

    10/10 - 6/6

    Jamen vi er jo totalt og aldeles enige Wayne:) I øvrigt en all-time favorit her! 

    Den nye udgave er isoleret set, faktisk en habil god film synes jeg. 

    T. Nielsen28-01-20 14:46

  • ★★★★★★1

    Jamen vi er jo totalt og aldeles enige Wayne:) I øvrigt en all-time favorit her! 

    Den nye udgave er isoleret set, faktisk en habil god film synes jeg. 

    Dejligt - at vi er enige om denne ;-)

    Ku da godt være at jeg skulle give den et forsøg, hvis jeg snubler over den på et tidspunkt, så 

    Wayne28-01-20 14:52

  • ★★★★★★1

    Dejligt - at vi er enige om denne ;-)

    Ku da godt være at jeg skulle give den et forsøg, hvis jeg snubler over den på et tidspunkt, så 

    Jeg vil sige det sådan, at jeg tror, bedømt ud fra din generelle smag, at du ville have fundet den helt okay, havde originalen ikke eksisteret. Så har jeg ikke lovet for meget. 

    T. Nielsen28-01-20 14:54

  • ★★★★★★1

    Jeg vil sige det sådan, at jeg tror, bedømt ud fra din generelle smag, at du ville have fundet den helt okay, havde originalen ikke eksisteret. Så har jeg ikke lovet for meget. 

    Lyder som perfekt forventningsafstemning :-)

    Wayne28-01-20 14:55

Gå til forum-oversigtLog ind for at deltage i diskussionen