Forum - Forum-tråd: What we saw

What we saw

  • ★★★0

    Jeg er gået igang med J.J. Abrams og Stephen Kings 11.22.63. Har set første afsnit. Det er sådan noget tidsrejse halløj, hvor hovedpersonen forsøger forhindre mordet på John F. Kennedy. Men når han forsøger at ændre noget, har tingene med at gå galt. Ofte i form at mystiske ulykker og lignende.

    Første afsnit lover godt, hvis niveauet kan holdes. Der må også være gode muligheder for plot twists, når det nu er noget med tidsrejser.

    11.22.63 er en miniserie i 8 dele, som vises på Hulu. De er nu nået til afsnit 5.

    Aranyhajú Nyárszépe19-03-16 19:43

  • ★★★★★0

    Jeg kan ikke se at det er et problem, at film er daterede. Syntes man skal måle film ud fra den tid, de er lavet i.

    Det, som gør det vanskeligt for mig, er måske, at jeg slet ikke har indsigten i tiden til at vide, hvad som er forud for sin tid, og hvad som ikke er. Jeg kan se, at en film som "Citizen Kane" er smart, og så tager jeg folks ord på, at alle andre film på den tid var ret dumme i forhold ;) En film som Hitchcocks "Psycho" kedede mig lidt, men kan så forstå på det, at kvinde i BH var noget særligt på film på det tidspunkt, og selvfølgelig at bruserscenen var den første af sin slags - og at psykotiske mordere som Norman Bates heller ikke var helt almindelige (som de er nu, hvor de i tillæg ofte er bedre skrevet). Jeg tager derfor folks ord på, hvilke gamle film der er gode, mens en god del af dem ikke gør det store for mig. 

    Det var nok lidt en afstikker-kommentar... 

    Lars!19-03-16 22:08

  • ★★★★0

    Blev Paycho så bedre for dig, fordi du fandt ud af den var en slags trendsætter? Det er ikke derfor jeg finder den fantastisk. 

    Babo19-03-16 22:50

  • ★★★★0

    In The Bedroom

    Jeg var ret imponeret af "Little Children", og jeg er så sandelig også imponeret (hvis ikke mere) af dette suveræne drama med strejf af thriller elementer. Det er mest et stille drama om mennesker i sorg efter en tragedie. Hele vejen underspillet, subtil og antydende film, som holder tilbage med åbenlys information til seeren, for i stedet at dvæle ved en smertelig indre konflikt. Det er forbandet godt drama og ekstremt godt spillet af Spacek og Wilkinson i nogle gode roller. Stærk film, fra start til slut. 9/10  

    Babo20-03-16 00:08

  • ★★★★★★1

    Mht. 11.22.63 så er det en vold-fed bog. Det er noget af det bedre King har skrevet, efter nogle missere.

    davenport20-03-16 10:27

  • 0

    Serien lever ikke så godt op til bogen, efter min mening, men det er også sjældent de er lige så gode som bøgerne :)

    Geekalot20-03-16 10:36

  • ★★★★★0

    Blev Paycho så bedre for dig, fordi du fandt ud af den var en slags trendsætter? Det er ikke derfor jeg finder den fantastisk. 

    Nej, som jeg også skriver, så gjorde det, at jeg bedre forstod den. Den er ikke en personlig favorit på nogen måde. 

    Lars!20-03-16 13:52

  • ★★0

    Spectre (2015)

    Så fik jeg genset den seneste Bond-film. Jeg har allerede nævnt andetsteds, at jeg fandt den god efter at have set den i biografen. Jeg kommer til at rette mig selv: Filmen er ikke god - den er fremragende!

    Vi får som sædvanlig upåklagelig action og en suveræn Daniel Craig. Og så vil jeg lige fremhæve billedsiden, som er enormt flot. Hoytema var bestemt ikke noget dårligt valg.

    Jeg kan godt lide, at 'Spectre' har mange rolige øjeblikke; øjeblikke hvor der bare dvæles ved stemningen ... hvad enten det er ved en begravelse, ved og i en enkes hus, ved Spectres hemmelige møde, i et hotelværelse i Tangier ... o.s.v. Nogle vil sikkert kalde filmen kedelig på grund af disse scener og argumentere for, at filmen sagtens kunne have været kortere. Men for mig er det dog et kæmpe plus med sådanne stemnings-øjeblikke og karakterscener, som jeg faktisk finder uundværlige, bl.a. fordi de giver actionscenerne mere vægt. 'Skyfall' fandt også plads til denne ro og dvælen ved stemning (f.eks. det eksotiske sted hvor Bond gemte sig en stund med alkohol og damer, samt i Bonds barndomshjem før skurkene dukkede op).

    Jeg synes også godt særdeles godt om Ralph Fiennes som en mere aktiv og handlekraftig M end man har været til tidligere. I det hele taget leveres der solidt skuespil på alle fronter. Også hovedskurken, spillet af Christoph Waltz, er god. Jeg har set andre kalde ham en ufarlig skurk; et synspunkt jeg undrer mig meget over. I Bond-film er det jo ofte ikke hovedskurkens egen fysik eller evner til at slås og skyde der gør dem farlige og skræmmende, men derimod deres mentalitet og især deres MAGT; det at de har farlige håndlangere og forbindelser alle vegne og derfor kan skabe utryghed og livsfare for Bond og hans allierede. Og Franz Oberhauser (som han oprindelig hed) må i den grad siges at have folk alle vegne! Og det får Bond gentagne gange at mærke.

    Daniel Craig har luftet den tanke, at 'Spectre' måske bliver hans sidste Bond-film (selvom der er noget med at han vist nok kontraktligt bundet til at lave en mere). Jeg ville faktisk ønskede, at han gjorde alvor af det og lod 'Spectre' være den sidste, for det ville på grund af dens slutning (plus andre opsummerende elementer i den) gøre den til den perfekte afrunding på hans version af Bond. Og dermed vil jeg også selv sige farvel til 007-filmserien, for jeg er ikke til evigheds-serier - og det er en holdning eller følelse der bliver stærkere og stærkere i mig år for år. ... Og ja, jeg ved det godt: For andre er det nærmeste en skandaløs tanke at fremføre, at Bond-serien ikke skulle fortsætte. Men sagen er, at den jo VIL fortsætte med en ny skuespiller i rollen - det bliver bare uden mig. ;-)

    9/10

    BN20-03-16 20:19

  • ★★★★0

    Wow BN. Men på den anden side, så elskede du også Quantum of Solace, så måske ikke så overraskende igen. 

    Selvfølgelig fortsætter Bond. Det er jo netop "den slags serie" hvor man kan blive ved. Så længe de leverer varen, så er jeg på. Jeg er ikke kun låst til Craigs version af Bond. Jeg ser personligt nogle åbninger for noget andet. Craig ramte kun 2 rigtig gode film ud af 4, og han så ret tung ud i Spectre, så jeg er faktisk allerede klar på nye udfordringer og andre i rollerne. 

    Babo20-03-16 20:45

  • ★★★★★★0

    Jeg har set en del kritik af Spectre, hvor jeg ikke er enig i det meste af det. Mit største problem med filmen er Waltz, der spiller næsten præcis den samme rolle, som han har gjort i alle andre film jeg har set ham i, siden Tarantino kastede sin kærlighed på ham.

    Jeg synes også at filmen er en fin afslutning for Craig og jeg er helt klar på en ny Bond, stadig med et ønske om, at man enten går i en lidt anden retning med figuren hvis det skal være en nutidig Bond eller går koldkrigs-Bond igen. Fraværet af satellitovervågning, Google, mobiltelefoner osv. giver potentialet for en langt bedre spionfilm.

    Zero Cool20-03-16 21:13

  • ★★0

    Wow BN. Men på den anden side, så elskede du også Quantum of Solace, så måske ikke så overraskende igen.

    ... hvilket så ikke er et argument for nogetsomhelst, eftersom jeg er ligeså begejstret for 'Casino Royale' og 'Skyfall'.

    Selvfølgelig fortsætter Bond. Det er jo netop "den slags serie" hvor man kan blive ved. Så længe de leverer varen, så er jeg på. Jeg er ikke kun låst til Craigs version af Bond. 

    Som jeg tidligere har nævnt (på det gamle filmz) fungerede den klassiske Bond-serie kun for mig, da jeg var teeanager. Jeg mistede simpelthen interessen for serien, da jeg blev ældre - og uden være klar over det, før jeg havde skaffet mig alle filmene (dem der forelå på det tidspunkt) på dvd og skulle til at gense dem. Jeg var kørt træt i den skabelon, som de altid har fulgt.

    Craigs Bond-film gav mig interessen tilbage, fordi de var anderledes og - som noget ganske nyt - rebootede serien og gav 007 en personlig udvikling i løbet af (indtil videre) fire film, der hænger sammen og har kontinuitet. Når Craig stopper, har de kun to muligheder: (1) at forsøge at fastholde så meget som muligt af det som Craigs version føjede til figuren og serien, eller (2) at gå tilbage til den klassiske Bond, blot i moderniseret udgave. Ingen af delene lyder interessant i mine ører.

    Jeg ser personligt nogle åbninger for noget andet.

    Hvad?

    Craig ramte kun 2 rigtig gode film ud af 4

    Matematik er tydeligvis ikke din stærkeste side. Der skulle have stået "4 rigtig gode film ud af 4". ;-)

    BN20-03-16 21:15

  • ★★★★★★0

    Craig ramte kun 2 rigtig gode film ud af 4, og han så ret tung ud i Spectre, så jeg er faktisk allerede klar på nye udfordringer og andre i rollerne. 

    "Tung" er faktisk et ret godt udtryk i dette tilfælde. Sjældent har jeg set så doven, lad og uinspirerende præstation. Efter Casino Royale var Craig ved at gøre Connery rangen stridig for mig, om hvem det har været alle tiders bedste Bond. Efter denne her ryger Craig næsten under David Niven i den rædselsfulde Casino Royale fra 60'erne:-D

    T. Nielsen20-03-16 21:32

  • ★★0

    "Tung" er faktisk et ret godt udtryk i dette tilfælde. Sjældent har jeg set så doven, lad og uinspirerende præstation.

    Hmm ... har du selv været hos Louis Nielsen for nylig?

    BN20-03-16 21:35

  • ★★★★0

    BN

    Craig føjede noget kant og menneskelighed til Bond - i 2 ud af 4 film :) Men ellers opfatter jeg Bond blot som action-good-fun film, så for min skyld må de næste film udelukkende være "bare dét". Lidt som den nye MI-5. Jeg tror ingen gider se noget der nærmer sig parodi, som nogle af de dårligste film i serien var, så du behøver ikke frygte den retning.  

    Babo20-03-16 21:36

  • ★★0

    BN

    ellers opfatter jeg Bond blot som action-good-fun film, så for min skyld må de næste film udelukkende være "bare dét".

    Men hvad var det for nogle åbninger for noget andet, du talte om? Hvad for noget "andet"?

    BN20-03-16 21:39

  • ★★★★0

    "Tung" er faktisk et ret godt udtryk i dette tilfælde. Sjældent har jeg set så doven, lad og uinspirerende præstation. Efter Casino Royale var Craig ved at gøre Connery rangen stridig for mig, om hvem det har været alle tiders bedste Bond. Efter denne her ryger Craig næsten under David Niven i den rædselsfulde Casino Royale fra 60'erne:-D

    HAHA! Ja, han var virkelig totalt livløs i Spectre og selv Ford i den nye SW havde sgu mere glimt i øjet. Tænk engang. Jeg er så skuffet over Mendes ikke leverer en bedre film. Først Forster og nu Mendes. Jeg tror altså det er på tide at hyre en der har forstand på actiongenren og ikke dramaer. 

    Babo20-03-16 21:45

  • ★★★★★★0

    Jeg tror altså det er på tide at hyre en der har forstand på actiongenren og ikke dramaer. 

    Engang håbede jeg Tarantino fik chancen, som jeg har hørt engang, at han ønskede. I dag ved jeg ikke helt hvem jeg ville pege på. 

    T. Nielsen20-03-16 21:56

  • ★★★★0

    Men hvad var det for nogle åbninger for noget andet, du talte om? Hvad for noget "andet"?

    Jeg ved det ikke helt, blot en ny retning. Jeg var ret glad for MI-5. Fokus på mission og plot, samt god håndfast action og Bond, som er lidt mere overlegen og måske endda arrogant. Den tudekiks af en slutning på Spectre........gider jeg ikke :)

    Babo20-03-16 22:25

  • ★★0

    Babo og T. Nielsen:

    I er da helt væk ...

    BN21-03-16 07:26

  • ★★★★★★0

    Engang håbede jeg Tarantino fik chancen, som jeg har hørt engang, at han ønskede. I dag ved jeg ikke helt hvem jeg ville pege på. 

    Det lyder som den værste plan nogensinde. Det bliver jo bare en tre timer lang film med en masse snak, og en forceret og unødigt kompliceret slutning, der skal lede til et shootout, hvor alle dør.

    Zero Cool21-03-16 07:37

  • ★★★★★★0

    Det lyder som den værste plan nogensinde. Det bliver jo bare en tre timer lang film med en masse snak, og en forceret og unødigt kompliceret slutning, der skal lede til et shootout, hvor alle dør.

    Heldigt jeg skrev engang så:-D Næ, tænkte han kunne tilføre den, den rette 60'er kitsch og stemning og han lovede så vidt ved jeg, at have respekt for Bond navnet, så han ikke gik QT amok:-) Men som sagt, i dag ved jeg ikke hvem jeg ville pege på. Har du selv et bud?

    T. Nielsen21-03-16 08:26

  • ★★★★★★0

    Babo og T. Nielsen:

    I er da helt væk ...

    Der kan jeg stadig nu godt lide at læse hvad du skriver og har respekt for din mening;-)

    T. Nielsen21-03-16 08:27

  • ★★★★★★0

    Hvis filmen skal foregå under den kolde krig, som jeg håber på - Tomas Alfredson. Det ville være en god opfølgning til Craigs udgave af Bond, hvor der har været rigtig meget fokus på Bond-figuren.

    For ikke at falde i fælden og lave endnu en omgang Sean Connery-film, som ganske sikkert alligevel ikke kan gøres bedre end de allerede er, så lav figuren om til Jane Bond og lav et hard reboot.

    En variation af de gamle historier fra den tid, men en Bond der ikke kun må kæmpe med russere, eks-nazister (fordi alt bliver bedre når nazister er skurke) og hvad ved jeg, men også må spille på sin kvindelighed, samt den massive sexisme der eksisterede dengang. Giv hende de samme svagheder, som Bond altid har haft: druk, sex og spil.

    Lidt i retning af den fremragende "Velvet" af Ed Brubaker.

    Zero Cool21-03-16 08:38

  • ★★★★0

    Jeg så gerne en instruktør som Martin Campbell eller Christopher MacQuarrie. Folk, der har forstand på action.  

    Babo21-03-16 08:43

  • ★★★★★★0

    Jeg så gerne en instruktør som Martin Campbell eller Christopher MacQuarrie. Folk, der har forstand på action.  

    MacQuarrie kunne jeg godt være med på. Campbell ved jeg ikke rigtigt længere om jeg tror på. Nogen stor instruktør har han aldrig været, men enig i at han har kunne lave action af den fede slags, når han fik chancen og var manus godt, var filmene gode. Der er MacQuarrie nok den nye Campbell, så ham kunne jeg godt være med på.

    Et reboot som Bruno snakker om, med en Jane Bond er ikke en ide der fanger min interesse specielt. Så ser jeg hellere kvindelige helte i nye karakterer, som vi så det i den nye Star Wars. Jeg har altid fundet det plat, når helte skulle have et mandlig/kvindelig modstykke. Så ved jeg godt at verden kunne trænge til flere "helte" som ikke er hvide mænd.

    T. Nielsen21-03-16 09:11

Gå til forum-oversigtLog ind for at deltage i diskussionen