Kirk Douglas er død, 103 år gammel

Hollywood-legenden efterlader sig et af filmhistoriens flotteste CV'er, der bl.a. prydes af Stanley Kubricks "Spartacus" og "Ærens vej".

En af Douglas' sønner, superstjernen Michael Douglas, bekræfter sin fars død i et opslag på sin Instagram-profil.

Douglas blev født den 9. december 1916, og i årevis har det set ud til, at han var uimodtagelig for tidens tand. Selv ikke et slagtilfælde i 1995 kunne få bugt med ham, om end han var nødt til at lære at tale igen og en del af hans ansigt blev paralyseret.

Efter at være blevet færdig med college arbejdede Douglas som skiftevis kontrollør, wrestler og flaskedreng, så han kunne spare op til en skuespilleruddannelse på The American Academy of Dramatic Arts.

Han debuterede på Broadway i 1941 som en syngende budbringer. Han fik sit store filmgennembrud i "Champion" fra 1949, hvor han spillede en skruppelløs bokser.

Men Douglas er uden tvivl bedst kendt for sine præstationer under Hollywoods guldalder i midten af det 20. århundrede. I 1957 spillede han den sympatiske oberst Dax i Kubricks "Ærens vej" (originaltitel: "Paths of Glory"), som forsvarer sine troppers ære og liv i en fransk retssal efter et fejlslagent angreb.

Tre år senere arbejdede han sammen med Kubrick igen i det storstilede, historiske drama "Spartacus". Andre nævneværdige storfilm på skuespillerens glitrende CV er "The Vikings", "20,000 Leagues Under the Sea" og "Seven Days in May".

Douglas' sidste rolle var i tv-filmen "Empire State Building Murders", som udkom for 12 år siden i 2008. Han optrådte for sidste gang på det hvide lærred i det romantiske drama "Illusion" fra 2004.

Douglas blev Oscar-nomineret tre gange, men vandt aldrig en af de prestigefyldte statuetter. Han fik dog det amerikanske filmakademis ærespris i 1996 i en alder af 79 år.

Douglas var i øvrigt en ekstremt empatisk foregangsmand, som var med til at bekæmpe Hollywoods blacklisting af kreative kræfter i 1950'ernes Hollywood, hvor frygten for Sovjetunionen var stor i USA. Han insisterede eksempelvis på, at manuskriptforfatteren Dalton Trumbo skulle krediteres for sit arbejde på "Spartacus", selvom han var blevet blacklistet.

Douglas efterlader sig sin hustru, Anne, tre sønner og syv børnebørn.

Kommentarer

Kirk Douglas er død, 103 år gammel

  • ★★★★★1

    Når jeg har gæster, føler jeg mig ofte forpligtet til at vise ham/hende en film, som jeg synes, han/hun bør introduceres for.

    Hey det var da mig da havde Steel med da vi så den :)
    Så, så også et Star Trek afsnit self.

    Elwood 6-02-20 14:43

  • ★★★★★1

    Ja du er godt ophængt kan jeg godt høre. Holder du som nævnt, ikke ferie? Eller skal en ferie bruges på at skaffe føde (og film;) eller måske på at tage ud og se med DSB:D 

    Oh yes! Har haft to reelle ferier, siden jeg startede på Uni i 2014: var en håndfuld dejlige dage på Mallorca med svigerfamilien sidste år, og så tog jeg et par uger til USA i oktober 2017 - for bl.a. at benytte lejligheden til at skyde en hulens masse fedt materiale til en Moovy TV-udsendelse om "JFK" :-D 

    Og hey! Sig altid til, hvis du skal af med en Blu-ray eller to! :-D

    The Insider 6-02-20 14:47

  • ★★★★★1

    Hey det var da mig da havde Steel med da vi så den :)
    Så, så også et Star Trek afsnit self.

    Vi må snart gentage succesen! :-D

    The Insider 6-02-20 14:47

  • ★★★★★★0

    Oh yes! Har haft to reelle ferier, siden jeg startede på Uni i 2014: var en håndfuld dejlige dage på Mallorca med svigerfamilien sidste år, og så tog jeg et par uger til USA i oktober 2017 - for bl.a. at benytte lejligheden til at skyde en hulens masse fedt materiale til en Moovy TV-udsendelse om "JFK" :-D 

    Og hey! Sig altid til, hvis du skal af med en Blu-ray eller to! :-D

    Will do, selv om jeg dog endnu ikke er klar til at sælge af blu-ray samlingen (selv om der nok er et par stykker som ville gøre sig bedre på lossen...og DEM ville du alligevel næppe have interesse i:)

    T. Nielsen 6-02-20 15:13

  • ★★★★0

    Johan, det ender jo sikkert med, at du en dag (igen) slæber det hele ned i Accord og får 5 % af prisen for dem

    chandler75 6-02-20 15:14

  • ★★★★★0

    (selv om der nok er et par stykker som ville gøre sig bedre på lossen...og DEM ville du alligevel næppe have interesse i:)

    Så længe jeg ikke allerede har dem, er jeg interesseret! :-D

    Johan, det ender jo sikkert med, at du en dag (igen) slæber det hele ned i Accord og får 5 % af prisen for dem

    Duuuuude! Aldrig!

    The Insider 6-02-20 15:17

  • ★★★★★★1

    Så længe jeg ikke allerede har dem, er jeg interesseret! :-D

    Wow:D

    T. Nielsen 6-02-20 15:17

  • ★★★★★1

    Vi må snart gentage succesen! :-D

    Jeg er så klar :)

    Elwood 6-02-20 16:01

  • ★★★★★★1

    ...Og jeg venter jo stadig på, at du får set The Orville.. 

    davenport 6-02-20 16:43

  • ★★★★★0

    ...Og jeg venter jo stadig på, at du får set The Orville.. 

    Et nyt selskab har vistnok lige købt den, så hey! Måske kommer den en dag på Blu-ray :D

    The Insider 6-02-20 17:25

  • ★★★★★★1

    Det hjælper jo ikke noget. Dem ser du jo heller ikke 

    davenport 6-02-20 17:28

  • ★★★★★0

    Det hjælper jo ikke noget. Dem ser du jo heller ikke 

    Hahaha, true! :-D Men altså... så er der i det mindste en TEORETISK chance for, at jeg får det set!

    The Insider 6-02-20 17:42

  • 0

    En legende! Hans pragpræstationer har været mange. Min favorit er dog Douglas som det pragtfulde møgsvin Chuck Tatum i Wilders "Ace in The Hole". Et must see!

    Sluppermand 6-02-20 18:20

  • ★★★★0

    En legende! Hans pragpræstationer har været mange. Min favorit er dog Douglas som det pragtfulde møgsvin Chuck Tatum i Wilders "Ace in The Hole". Et must see!

    Enig!

    chandler75 6-02-20 19:20

Gå til forum-oversigtLog ind for at deltage i diskussionen