Trailer: Første trailer til dokumentaren "Kubrick by Kubrick"

Stanley Kubricks liv og virke bliver gennemgået i den kommende dokumentar, som består af en masse hidtil usete interviews.

"Kubrick by Kubrick" er instrueret af den franske filmmager Gregory Monro, og dokumentaren skulle have haft premiere på årets Tribeca-filmfestival, som blev aflyst på grund af coronavirussens udbrud.

En ny premieredato er ikke blevet fastlagt endnu, men dokumentaren bliver muligvis frigivet online inden for nærmeste fremtid.

Læs også: John Lennon bad Stanley Kubrick om at indspille J.R.R. Tolkiens "Ringenes herre" med The Beatles

"Kubrick by Kubrick" stiller skarpt på Stanley Kubrick – en af filmhistoriens største kunstnere, som bl.a. har "A Clockwork Orange", "2001: A Space Odyssey", "Dr. Strangelove" og "Paths of Glory" på samvittigheden.

Som traileren viser, vil dokumentaren bestå af en masse gamle arkiv-interviews, hvoraf flere er usete, og som angiveligt er blevet klippet sammen på en kreativ facon.

Kommentarer

Første trailer til dokumentaren "Kubrick by Kubrick"

    Gå til forum-oversigtLog ind for at deltage i diskussionen