Trailer: 13 år efter "Insidious" samles Lambert-familien igen i første gyselige trailer til "Insidious: The Red Door"

Patrick Wilson debuterer som instruktør med den succesfulde gysersagas femte kapitel.

Det er godt et årti siden, et manuskriptforfatteren Leigh Whannell og instruktøren James Wan kickstartede en af nyere tids mest populære horror-franchises med den første "Insidious".

I den oprindelige film blev forældrene Josh og Renai samt deres tre børn – Kali, Foster og Dalton – terroriseret af ækle dæmoner, som forsøger at trænge ind i vores verden ved at besætte mennesker, mens de sover. Ifølge et nyligt videnskabeligt studie er "Insidious" faktisk den næstmest uhyggelige gyser nogensinde.

Vi har ikke set hele Lambert-familien samlet siden den 2. "Insidious"-film fra 2013, men nu samles Josh, Dalton og Co. på ny i "Insidious: The Red Door", som vi omsider har fået den første foruroligende trailer til, som kan ses herunder.

Læs også: Nyt studie: Gysere er virkelig dårlige for din nattesøvn

I "Insidious 5" er Dalton netop startet på universitetet, men de onde ånder hjemsøger stadig far og søn...

Manuskriptet er skrevet af Scott Teems ("Halloween Kills"), og Teems' drejebog er baseret på en idé udtænkt af Whannell, mens Wan også er med om bord som producer.

De danske biografer slår dørene op for "Insidious: The Red Door" den 6. juli, og du kan se den første trailer her:

Kommentarer

13 år efter "Insidious" samles Lambert-familien igen i første gyselige trailer til "Insidious: The Red Door"

    Gå til forum-oversigtLog ind for at deltage i diskussionen