Trailer: A.I. går amok i første tempofyldte trailer til "Tron: Ares"

Jared Leto og Jeff Bridges tørner sammen i den længe ventede opfølger til "Tron" og "Tron: Legacy".

Sidste sommer fik få heldige gæster et eksklusivt smugkig på "Tron: Ares" til Disneys D23 Expo-event. I går fik flere biografejere så lov til at se en teaser under årets CinemaCon, og nu kan vi menige borgere omsider se den første officielle trailer til den tredje "Tron"-film.

I "Tron: Ares" møder vi et meget avanceret computerprogram ved navn Ares, som bliver sendt fra det digitale computerunivers til vores virkelige verden på en farlig mission, som munder ud i menneskehedens første møde med A.I.-skabninger.

Således bygger "Tron: Ares" tilsyneladende videre på slutningen i "Tron: Legacy" fra 2010, hvori porten mellem vores verdener blev åbnet til slut.

Læs også: Nicolas Cage: Kunstig intelligens er et mareridt!

Jared Leto spiller Ares, mens rollelisten også byder på navne som Greta Lee ("Past Lives"), Gillian Anderson ("The X-Files"), Evan Peters ("X-Men: Dark Phoenix"), Jodie Turner-Smith ("Queen & Slim") og Cameron Monaghan ("Star Wars Jedi: Fallen Order").

Og Jeff Bridges vender tilbage som den aldrende programmør Kevin Flynn, som han både spillede i den oprindelige "Tron" fra 1982 og i "Tron: Legacy" fra 2010.

"Tron: Ares" instrueres af norske  Joachim Rønning. Nordmanden har tidligere lavet Hollywood-film som "Maleficent 2: Mistress of Evil" og "Pirates of the Caribbean: Salazar's Revenge". Og som tidligere rapporteret står Nine Inch Nails for musikken, som også optræder i traileren.

Efter planen kører "Tron: Ares" sine lyscykler ind i de danske biografsale den 9. oktober. Se den omtalte trailer her:

Kommentarer

A.I. går amok i første tempofyldte trailer til "Tron: Ares"

  • ★★★★0

    Ser fedt ud med Tron-AI i vores verden - men traileren er nu lidt kedelig imo….

    Gorman 5-04-25 23:01

  • ★★★★★0

    Jeg synes det ser meget generisk ud. Jared Leto er heller ikke ligefrem et trækplaster.

    Kruse 6-04-25 09:43

  • 0

    Jeg synes det så og lød rigtigt godt.

    T'hain 6-04-25 10:05

  • 0

    Jeg er ret stor fan af Tron: Legacy" fra 2010.
    Men jeg er ikke helt solgt på den her.

    Nu må vi se.

    Høegh 6-04-25 10:49

  • ★★★0

    Meh, det mindede allermest som en teaser trailer end en endelig officiel fuld trailer!!! Men ses skal den da. Efter avatar og My Bloody Valentine var Tron legacy noget af det flotteste 3D. Univers i mands minde.... plus et hårdtpumpende soundtrack fra Daft Punk, som jeg tror det tredje kapitel får svært ved at overgå. Men krydser fingre!!!

    Ryder666 7-04-25 02:21

  • ★★★★★0

    NiN er mest trækplasteret, ligesom Daft Punk var det ved den forrige film.

    Elwood 7-04-25 12:31

Gå til forum-oversigtLog ind for at deltage i diskussionen