Trailer: Aber og mennesker går amok i sidste trailer til "Abernes planet: Opgøret"

Før instruktøren Matt Reeves giver sig i kast med selveste Batman, disker han snarligt op med den tredje (og måske sidste?) film om aben Caesars opgør med vor egen, koldblodige menneskerace: "Abernes planet: Opgøret".

Reeves stod også bag den Oscar-nominerede "Abernes planet: Revolutionen" fra 2014, som fulgte op på det succesfulde reboot "Abernes planet: Oprindelsen" fra 2011.

Multitalentet Andy Serkis vender tilbage som Caesar, og Woody Harrelson spiller en hårdhudet oberst, der stiler efter at udryde aberacen. Bl.a. Judy Greer, Steve Zahn og Max Lloyd-Jones dukker også op foran kameraet.

"Abernes planet: Opgøret" udkommer i de danske biografer 13. juli, og filmens nye trailer kan ses herunder:

Kommentarer

Aber og mennesker går amok i sidste trailer til "Abernes planet: Opgøret"

  • 0

    Jeg gik til traileren med skepsis, men må indrømme, at den alligevel gjorde et eller andet for mig. Vild trailer, men desværre også endnu en af dem der viser meget. Jeg er på.

    Bony18-05-17 21:18

  • 0

    De to forrige var jo fede nok, så jeg ser da bestemt også frem til at se denne her på streaming engang. Ved ikke, synes bare ikke at det er en film man nødvendigvis behøver at se i biografen.

    Kyllingebenet18-05-17 21:19

  • ★★★★0

    Jeg springer traileren over for at undgå spoilers. Glæder mig :) 

    Riqon18-05-17 21:38

Gå til forum-oversigtLog ind for at deltage i diskussionen