Trailer: Actionfyldt trailer til Robert Rodriguez' actionkomedie "We Can Be Heroes"

Pedro Pascal og Christian Slater slår gækken løs i Rodriguez' nyeste farverige familiefilm.

Robert Rodriguez har alle dage været en alsidig filmmager, som skiftevis har lavet blodige actionbrag ("Planet Terror", "Desperado", "From Dusk Till Dawn") og festlige familiefilm i øjenhøjde med de allermindste tilskuere ("Spy Kids", "Shorts", "The Adventures of Sharkboy and Lavagirl 3-D").

Sidste år var Rodriguez aktuel med den storladne science fiction-film "Alita: Battle Angel", som vi interviewede instruktøren om i London tilbage i februar 2019. Og den mexicanske filmmagers næste film, "We Can Be Heroes", udkommer snart på Netflix. En splinterny trailer til filmen kan ses herunder.

Som vi skrev tilbage i august sidste år i forbindelse med offentliggørelsen af filmen, så er "We Can Be Heroes" en superheltefilm, der tager udgangspunkt i superheltenes børn.

Da deres forældre bliver kidnappet af rumvæsener, må børnene stå sammen og finde frem til deres egne superkræfter for både at redde Jorden og deres forældre.

På rollelisten finder vi bl.a. Christian Slater ("Star Trek VI: The Undiscovered Country"), Pedro Pascal ("The Mandalorian"), Boyd Holbrook ("The Predator"), Christopher McDonald ("Star Trek: The Next Generation"), Priyanka Chopra ("Baywatch") og Adriana Barraza ("Babel").

"We Can Be Heroes" lander efter planen på Netflix den 25. december, og herunder kan I både se traileren til filmen med de engelske originalstemmer og udgaven med dansk eftersynkronisering:

Kommentarer

Actionfyldt trailer til Robert Rodriguez' actionkomedie "We Can Be Heroes"

  • ★★★★1

    På rollelisten finder vi bl.a. Christian Slater ("Star Trek VI: The Undiscovered Country")

    Af alle de film han har medvirket i?

    Der er vist en Star Trek agenda der, som også ses ved Christopher McDonald ;) 

    Åkepool 8-12-20 08:47

  • ★★★★★1

    På rollelisten finder vi bl.a. Christian Slater ("Star Trek VI: The Undiscovered Country")

    Af alle de film han har medvirket i?

    Der er vist en Star Trek agenda der, som også ses ved Christopher McDonald ;) 

    Fuck yeah - det indrømmer jeg stolt! :D

    The Insider 8-12-20 10:15

  • ★★★★1

    Fuck yeah - det indrømmer jeg stolt! :D

    Åkepool 8-12-20 10:22

  • ★★★★★1

    Star Trek er nævnt, men ikke et ord om at det er en Narcos reunion (Pascal og Holbrook)? :p  

    Lars! 8-12-20 13:17

  • ★★★★★0

    Star Trek er nævnt, men ikke et ord om at det er en Narcos reunion (Pascal og Holbrook)? :p  

    Duuuude. Jeg er jo først up-to-date på 10’ernes tv-serier i 2032!

    The Insider 8-12-20 13:53

  • ★★★★★0

    Duuuude. Jeg er jo først up-to-date på 10’ernes tv-serier i 2032!

    Hvad laver du egentlig her? Burde du ikke se Breaking Bad lige nu? 

    Lars! 8-12-20 14:20

  • ★★★★★0

    Hvad laver du egentlig her? Burde du ikke se Breaking Bad lige nu? 

    Mangler liiiige 45-46 sider af mit speciale. Som skal afleveres senest 31. december, og ellers smides jeg ud af Uni. Woohoooo! Glædelig fucking jul!

    The Insider 8-12-20 15:30

  • ★★★★★1

    Nårh. Det er det du laver her :) (Held og lykke.) 

    Lars! 8-12-20 21:16

  • ★★★★★0

    Nårh. Det er det du laver her :) (Held og lykke.) 

    Taaaaaak! <3

    The Insider 8-12-20 22:09

Gå til forum-oversigtLog ind for at deltage i diskussionen