Jeg kan godt læse der står Happy Gilmore, men dét der - det er fandme ikke Happy Gilmore!

Trailer: Adam Sandler er igen golfbanens skræk i ny trailer til "Happy Gilmore 2"
Næsten 30 år efter den første film er Sandler klar på flere golfslag og grin.
Rygterne florerede i årevis, før "Happy Gilmore 2" officielt blev annonceret af Netflix sidste sommer. Streamingtjenesten har lavet talrige projekter med den efterhånden 58-årige Adam Sandler, og komikeren gentager naturligvis rollen som den temperamentsfulde ishockeyspiller Happy Gilmore, der skifter hockeystaven ud med golfkøllen.
Læs også: Adam Sandler: Jeg elsker alle de film, jeg har lavet
Den oprindelige film, som herhjemme blev døbt "Golfbanens skræk", fik relativt gode anmeldelser og blev et mindre biografhit tilbage i 1996, så det overrasker ikke, at en fortsættelse endelig ser dagens lys.
Christopher McDonald ("Star Trek: The Next Generation") vender også tilbage som Gilmores ærkefjende på græsset, Shooter McGavin, mens Julie Bowen ("Modern Family") nok en gang spiller Gilmores bedre halvdel, Virginia Venit. Rollelisten byder også på store navne som Benny Safdie, Margaret Qualley og Ben Stiller.
"Happy Gilmore 2" lander på Netflix den 25. juli, og den spritnye trailer til filmen kan ses her: