Trailer: Adrenalinpumpet ny trailer til "Biler 3"

Disney har udgivet en ny trailer til Pixars "Biler 3". I forhold til seneste lidt dystre teaser-trailer, der antydende en drastisk skæbne for Lynet McQueen, så antyder denne nye trailer, at han ikke er sat helt ud af spillet.

Denne gang fokuserer filmen på, at Lynet McQueen ikke længere er nogen ung hotshot, men nu er en ældre veteran, der kæmper for at holde trit med konkurrenterne. Han er især udfordret af den nytilkomne racerbil Jackson Storm, og han får brug for hjælp af teknikeren Cruz Ramirez, hvis han skal følge med.

Der har endnu ikke været glimt af det oprindelige "Biler"-hold, men i filmen skulle både Sally Porsche, Ramone og Bumle dukke op igen. Filmen er denne gang instrueret af Brian Fee (storyboard-artist på "Biler" og "Biler 2") og er klar til parat til start i biograferne 31. august.

Den nye trailer kan ses her:

Kommentarer

Adrenalinpumpet ny trailer til "Biler 3"

  • ★★0

    fed trailer, den skal da ses engang :-p. Kan godt lide de gør den så mørk.

    Weird_J10-01-17 17:23

  • ★★★0

    Meget interessant drejning de har taget med looket af den her. Ser næsten foto-realistisk ud...

    gi-jones10-01-17 18:27

  • ★★★★★1

    Gad vide, om det bliver ligesom med "Madagascar"-trilogien, hvor de to første film var fuldkommen frygtelige, mens 3'eren faktisk var helt udmærket?

    The Insider10-01-17 19:44

  • ★★★★★1

    Gad vide, om det bliver ligesom med "Madagascar"-trilogien, hvor de to første film var fuldkommen frygtelige, mens 3'eren faktisk var helt udmærket?

    Jeg har aldrig set Madagascar 3 (fordi de første to var ret ligegyldige), men det er hermed noteret!

    David Lund10-01-17 19:50

  • 0

    Madagascar 3 var da klart den værste af dem...

    Og hvor Biler 2 er Pixars klart dårligste film, så har jeg aldrig forstået den kritik Biler fik. Den er solid, fremragende animeret, og har en god historie. 

    T'hain10-01-17 20:07

  • ★★★★★0

    Jeg har set 5 minutter af den første Cars. Det var rigeligt.

    David Lund10-01-17 20:48

  • ★★★★★★0

    Selv om man ofte fornemmer ret hurtigt, hvor det bærer hen med en film, så er det da også ret hårdt dømt, at se så lidt og så dømme den "alt rigeligt" Hr. Lund. Men okay, hvis man føler det sådan, er det jo det. Cars var vitterligt heller intet særligt. Cars 2 er dog direkte forfærdelig. 

    T. Nielsen10-01-17 22:06

  • ★★★★★0

    Haha ja, men jeg har et inderligt had til figuren Bumle, traileren viste jo nærmest hele handlingsforløbet inkl moralen og så tiltaler ideen med talende biler mig ikke just. Jeg gav den dog en mikroskopisk chance en dag den dukkede op (dengang jeg havde flow TV), men hver en scene indfriede mine fordomme, og så følte jeg så, at jeg havde set det, jeg havde brug for.

    David Lund10-01-17 22:33

  • ★★★★★★0

    Ja okay, så er det lidt mindre hårdt med de tanker lagt til trods alt..............lidt:-D

    T. Nielsen10-01-17 22:44

  • ★★★0

    Jeg er stadig ret glad for den første. 

    gi-jones10-01-17 23:01

  • ★★★★★0

    Jeg kan nu også godt li den første selv om det er ret tæt på en Doc Hollywood blot med biler, men jeg synes miljøet den foregår i er flot, og så kan jeg godt li alle de små ide'er de fidner på, elsker hele den måde de har oevrsat verden til og fremstå som en uden mennesker i overhovedet.

    Elwood10-01-17 23:30

  • ★★0

    Madagascar 3 var da klart den værste af dem...

    Og hvor Biler 2 er Pixars klart dårligste film, så har jeg aldrig forstået den kritik Biler fik. Den er solid, fremragende animeret, og har en god historie. 

    Er enig i at Biler 2 (sammen med Modig), er de svageste Pixar film. Tror næppe mange børn og unge fattede meget af det indviklede plot i Biler 2. Originalen derimod er noget bedre og vokser faktisk for hvert gensyn :) 

    Thomas Fenger11-01-17 11:01

Gå til forum-oversigtLog ind for at deltage i diskussionen