Trailer: Ant-Man gør sig mega-stor i ny trailer til Marvels "Ant-Man and the Wasp"!

Marvel-fortællingerne stopper ikke lige foreløbig, og den næste er klar i biograferne til juli.

Marvel Studios' "Avengers: Infinity War" tromler for tiden derudad på alverdens store lærreder, men det betyder langt fra, at studiet ligger på den lade side med hensyn til at forberede fremtidige historier i helteføljetonen. Filmselskabet har således netop udgivet seneste trailer til deres næste eventyr, som handler om superhelten Ant-Man.

I "Ant-Man and the Wasp" følger vi endnu en gang Scott Lang, der efter kampene i "Captain America: Civil War" nu grubler over konsekvenserne af sine beslutninger – både som superhelt og som far. Han kæmper for at holde styr på privatlivet og forpligtelserne som Ant-Man, da Hope van Dyne og Hank Pym konfronterer ham med en presserende mission. Scott må derfor hoppe i dragten på ny, og denne gang kæmper han side om side med partneren The Wasp.

Paul Rudd kan igen ses i hovedrollen som myremanden Scott Lang, mens Evangeline Lilly iklæder sig hvepsedragten som The Wasp. Derudover er Michael Douglas, Michelle Pfeiffer, Michael Peña, Laurence Fishburne, Walton Goggins og Judy Greer med på rollelisten. Filmen instrueres af Peyton Reed, som også stod bag den første "Ant-Man" fra 2015.

"Ant-Man and the Wasp" får dansk premiere 5. juli. Du kan tage et kig på den nye trailer herunder.

Kommentarer

Ant-Man gør sig mega-stor i ny trailer til Marvels "Ant-Man and the Wasp"!

  • ★★★★★0

    Traileren lover ganske godt for underholdningen, men det blir intressant at se om den kan stå på egen ben uden noget indvoldvering fra Edgar Wright som med den første, før han droppede ud.

    Men for nu er jeg dog optimistisk med at den nok skal blive underholdende.

    Elwood 1-05-18 18:49

Gå til forum-oversigtLog ind for at deltage i diskussionen