Trailer: "Apollo 10 1/2: A Space Age Childhood": Se traileren til Richard Linklaters nye animationsfilm om månelandingen

"Boyhood"-og "Before Sunset"-instruktørens nyeste coming-of-age-drama lander snart på Netflix.

Så er der godt nyt til fans af instruktøren Richard Linklater.

Den prisbelønnede filmmager bag perler som "Boyhood" og "Before"-trilogien er nemlig snart klar med en animationsfilm med den mundrette titel "Apollo 10 1/2: A Space Age Childhood".

Læs også: En fjerde "Before"-film er måske på vej

Året er 1969, og vi befinder os på tærsklen til historiens første bemandede månelanding. Den unge knægt Stan nyder livet i Houston, Texas, midt i begivenhedernes centrum.

En dag bliver Stan kontaktet af NASA, som vil have den kvikke gut til at deltage i en tophemmelig mission. Han skal nemlig teste selveste månelandingsfartøjet. Det bliver starten på et fantastisk eventyr for den unge Stan, som bærer rundt på særdeles store håb og drømme for fremtiden.

"Apollo 10 1/2: A Space Age Childhood" er baseret på Richard Linklaters egne barndomsminder, og animationsfilmen lander på Netflix – og månen – den 1. april.

Traileren kan ses her:

Kommentarer

"Apollo 10 1/2: A Space Age Childhood": Se traileren til Richard Linklaters nye animationsfilm om månelandingen

  • 0

    Af en eller anden grund forventede jeg en typisk 16mm esque coming of age Richard Linklater film om en gruppe børn der vokser op i Houston i tiden omkring Apolloprogrammet. I stedet bliver jeg mindet om at det var ham der stod bag A Scanners Darkly.

    Sichlau 9-03-22 22:45

Gå til forum-oversigtLog ind for at deltage i diskussionen