Trailer: "Benedetta": Lidenskaben får frit spil i ny trailer til Paul Verhoevens erotiske thriller

Den hollandske kultinstruktørs fortælling om tro, forbudt kærlighed og lidenskabelig nonnesex skal nok skabe røre i andedammen.

Paul Verhoeven formår at skabe film som få andre. Han har med værker som "Basic Instinct", "RoboCop" og "Starship Troopers" formået at lave film med et skarpt satirisk bid, som udfritter menneskets moral.

Nu er hollænderen snart klar med sin næste film – en fortælling om religion, forbuden frugt og nonnesex i 1700-tallets Italien. Temaer, der uden tvivl kan blive genstand for polemik.

Læs også: "Halløj i klosteret 3" finder sin instruktør

"Benedetta" er historien om en nonne, der lider af religiøse og erotiske syner. Hun finder hjælp og venskab hos en anden kvinde i klostret, men de to nonner indleder undervejs en forbudt kærlighedsaffære.

Filmen fik premiere under dette års Cannes-filmfestival og får amerikansk biografpremiere til december. Hvornår "Benedetta" får dansk premiere er endnu uvist, men den nye trailer kan ses her: 

Kommentarer

"Benedetta": Lidenskaben får frit spil i ny trailer til Paul Verhoevens erotiske thriller

  • ★★★★0

    Og hvor VILD er denne trailer...??? 

    ..ikke megen Verhoeven ♥ herinde - er der?

    Gasivodo29-10-21 20:00

Gå til forum-oversigtLog ind for at deltage i diskussionen