Trailer: "Bigbug": Manden bag "Amélie" og "Delicatessen" er snart klar med ny skæv sci-fi-film – se teaseren

Jean-Pierre Jeunets "Bigbug" er franskmandens første spillefilm i et lille årti.

Det er noget tid siden, vi sidst har set noget til den franske filmmager Jean-Pierre Jeunet – særligt i 90'erne og 00'erne var han et kæmpe navn i Europa, som lavede kulørte og fortryllende film som "Delicatessen", "De fortabte børns by" og "Den fabelagtige Amélie fra Montmartre".

Hans seneste film var den eventyrlige familiefilm "Det unge geni T.S. Spivet" fra 2013, og siden da har han bl.a. arbejdet på musikvideoer og kortfilm, men til februar kommer hans næste spillefilm: "Bigbug".

Læs også: Årets Guldpalme vundet af fransk body horror-film

"Bigbug" er en science fiction-film, der foregår i år 2050. Vores verden er spækket med kunstig intelligens i alskens former, herunder både små og menneskelignende robotter, og en dag tager fire robotter deres ejere som gidsler i et ellers hyggeligt boligområde.

"Bigbug" ser dog ikke ud til at blive lige så gruopvækkende og dystopisk som "The Matrix" og "The Terminator" inden for robotter overtager verdensherredømmet-genren.

Rollelisten byder bl.a. på Jeunets mangeårige samarbejdspartner Dominique Pinon ("Alien: Resurrection"), og Jeunets ottende spillefilm lander på Netflix den 11. februar. Se den første teaser her:

Kommentarer

"Bigbug": Manden bag "Amélie" og "Delicatessen" er snart klar med ny skæv sci-fi-film – se teaseren

  • ★★★★★★0

    T.S. Spivet er super herlig. Ikke på højde med hans bedste, men ganske seværdig. 

    Er frisk på mere Jeunet :)

    Guldager28-12-21 14:47

Gå til forum-oversigtLog ind for at deltage i diskussionen