Jeg har ikke set "Incendies", men at det bliver for konstrueret og at budskabet bliver hamret ind ér præcis hvordan jeg generelt har det med Villeneuve. Hvad synes du fungerer i "Prisoners", som ikke gør den konstrueret?
Som far, helt klar hvorledes Villeneuve fanger den forfærdelige følelse af, at ens barn er væk og hvorledes det påvirker forældrene og flytter deres grænser for at være i stand til alt, for at prøve at få sit barn tilbage, hvilket man ser, da Terrence Howards kone hårdt presset også giver efter for brugen af tortur.
Jeg er meget påvirkelig i den henseende, hvilket jeg jo desværre igen måtte sande for et par uger siden, da en veninde i min datters klasse hængte sig selv :( Min empati, når det kommer til børn, også mht. film skærper simpelthen mine egne fadersanser og jeg kunne alt for godt leve mig ind i, hvad der er på spil for disse familier og jeg kunne desværre sympatisere med deres valg, i lyset af, hvad der var på spil.
Historien udvikler sig så og ja, der kommer en sekvens med et "belejligt andet alternativ". Konstrueret ja, men sandelig effektivt, ligesom slutningen, som jo nærmest røg over i Psycho genren, men hvor jeg må erkende, at Villeneuve er én af de bedste til at håndtere suspense og ikke mindst "holde den i kog".