Trailer: Chris Hemsworth og Natalie Portman kommer på kosmisk eventyr i episk trailer til "Thor: Love and Thunder"

Thors fjerde solofilm bliver ifølge instruktør Taika Waititi den bedste Marvel-film nogensinde!

Marvels næste "Thor"-film bliver en stjernespækket affære med bl.a. Chris Hemsworth, Chris Pratt, Christian Bale, Tessa Thompson, Russell Crowe og Dave Bautista på rollelisten, alt imens Oscar-vinderen Taika Waititi ("Jojo Rabbit") er tilbage i instruktørstolen. 

Derudover byder "Thor: Love and Thunder" på et comeback til Natalie Portman i rollen som Jane Foster, der ender som Thors kvindelige pendant, Mighty Thor.

Se også: Chris Hemsworth: "Thor 4" bliver sindssyg

Nu har Marvel så frigivet en spritny og actionfyldt trailer til det kommende superhelte-epos, og den kan ses herunder.

Thors forsøg på at finde indre fred forstyrres af en ny og gruopvækkende trussel: den kridhvide dræber Gorr the God Butcher (Christian Bale), der har til formål at udrydde Thor og alle andre guder.

Thor (Chris Hemsworth) må derfor tage kampen op, og han får hjælp fra en uventet kant: Ekskæresten Jane Foster springer nemlig ud som Mighty Thor, og så er der ellers lagt i kakkelovnen til et storladent og kosmisk eventyr i vores superheltes forsøg på at standse den nederdrægtige Gorr the God Butcher.

"Thor: Love and Thunder" tordner ind i biograferne den 6. juli.

Kommentarer

Chris Hemsworth og Natalie Portman kommer på kosmisk eventyr i episk trailer til "Thor: Love and Thunder"

  • ★★★★1

    Ser ud til at blive en underholdende omgang ramasjang, spændt på den anden del af det, hvordan det kommer til at blive, men jeg tænker Gorr den så Gorr den.

    Elwood24-05-22 10:57

  • ★★★★★★1

    Ser pænt grineren ud

    Wayne24-05-22 11:01

  • ★★★0

    "From Dad-bod to God-bod" Det kunne være mig post COVID-19...

    Gasivodo24-05-22 18:14

  • ★★★★0

    Ser bestemt festligt ud alt sammen. Glæder mig også til at se Christian Bale som skurk. :) 

    NightHawk27-05-22 13:49

Gå til forum-oversigtLog ind for at deltage i diskussionen