!!!

Trailer: Chris Pratt sendes til fremtiden for at redde planeten i "The Tomorrow War"
Tidsrejsende soldater sendes i kamp mod en invaderende fjende fra rummet.
Atter engang må Chris Pratt beskytte galaksen – denne gang dog ikke som Star-Lord i Marvels filmunivers, men i stedet som en tidligere soldat, der bliver indkaldt til at udkæmpe en krig for at redde hele menneskeheden.
Rumvæsner har i år 2051 invaderet Jorden og er i fuld gang med at udslette planeten. Den eneste måde at vinde kampen på er ved at indkalde mennesker fra nutiden til at rejse frem i tiden og tage del i kampen.
Læs også: Chris Pratt vender tilbage som Star-Lord i "Thor: Love and Thunder"
Pratt spiller rollen som en tidligere soldat, der nu arbejder som skolelærer og er fast besluttet på at redde planeten. For sin datters skyld.
"The Tomorrow War" var oprindeligt tiltænkt premiere i biograferne, men efter at filmen blev opkøbt af Amazon, er det nu på deres streamingtjeneste, Amazon Prime, at filmen får premiere.
"The Tomorrow War" kan streames på Amazon Prime fra 2. juli. Traileren kan ses her: