Trailer: Claire fra "Jurassic World" vil have dig til at redde dinosaurerne

Ny viral-kampagne for "Jurassic World: Fallen Kingdom" vil have dig til at støtte The Dinosaur Protection Group.

SAVE THE DINOSAURS!

I stærk kontrast til de meget dystre trailere vi indtil videre har set for den kommende "Jurassic World: Fallen Kingdom", har Universal nu besluttet at lette stemningen lidt med en reklame for en ny dyrerettighedsbevægelse. 

Bevægelsen, som kæmper for beskyttelsen og bevarelsen af dinosaurerne, går under navnet The Dinosaur Protection Group og er grundlagt af Claire Dearing (spillet af Bryce Dallas Howard i "Jurassic World").

I videoen ses Claire blandt andet undervise en skoleklasse, mens hun fortæller om foreningens formål, og i det hele taget ligner videoen en ganske almindelig reklame for enhver anden forening for truede dyrearter.

Eftersom "Jurassic World: Fallen Kingdom" nok er en af sommerens mest ventede film, er det interessant at se dem tage markedsføringen i en helt ny retning og forsøge at skabe hype på en anderledes måde end hidtil.

Se traileren nedenfor og læs mere om foreningen på The Dinosaur Protection Groups hjemmeside.

#WeCanSaveThem

Kommentarer

Claire fra "Jurassic World" vil have dig til at redde dinosaurerne

    Gå til forum-oversigtLog ind for at deltage i diskussionen