Trailer: De dumdristige vampyrer er tilbage i tredje sæson af "What We Do in the Shadows"

De fjollede new zealandske vampyrer er tilbage til endnu en omgang blodsugende galskab.

"What We in the Shadows" er om noget én af de film, der uden problemer har klaret overgangen fra film til tv-serie.

Filmen og serien, der er skabt af Jermaine Clement og Taika Waititi, har med deres mockumentary-fortælling om en flok dumdristige vampyrer, der bor sammen og skal begå sig i den moderne verden, skabt noget af det sjoveste underholdning, der pt. kører på tv-skærmen.

Derfor bør fans også være lykkelige over, at en uundgåelige tredje sæson er lige på trapperne, som vi nu har første trailer til.

LÆS OGSÅ: ANMELDELSE AF "WHAT WE DO IN THE SHADOWS" – SÆSON 2 (HBO NORDIC)

Sidst vi så de fjollede vampyrer, blev det afsløret, at Guillermo kom fra en slægt af vampyrdræbere, og Nandor, Laszlo og Nadja måtte derfor beskytte deres husven mod vampyrrådet – et råd, de nu har overtaget, hvilket selvfølgelig fører en masse dumme beslutninger med sig.

Hele castet vender tilbage til deres vante roller, og serien lander på HBO i USA 2. september, hvor en dansk premiere bør følge lige efter. Se traileren herunder:

Kommentarer

De dumdristige vampyrer er tilbage i tredje sæson af "What We Do in the Shadows"

  • 0

    Det er jeg slemt glad for - jeg har grinet meget og højt af de to første sæsoner.


    Især af Colin Robinson.

    Slayer19-08-21 16:35

  • 0

    Så sæson 1, men humoren var ikke lige mig.

    TheRealLukeSkywalker19-08-21 16:51

  • ★★★★★0

    Colin Robinson er helt genial.

    Elsker den serie, og skal nok lige have HBO i en måneds tid for at se det :)

    Guldager19-08-21 18:28

  • 0

    Har aldrig hørt om den før nu, men det kan være man skulle give den en Chance

    Er en sucker for vampyrfim og nogle serier

    Har HBO Nordic hvor både film og serien er tilgængelig

    Ryder66619-08-21 18:44

  • 0

    Har HBO Nordic hvor både film og serien er tilgængelig

    Film? Er der lavet en film?? Den kan jeg ikke umiddelbart se på HBO Nordic - hvad hedder den - elsker den serie 

    Dominar Rygel XVI19-08-21 21:27

  • 0

    Film? Er der lavet en film?? Den kan jeg ikke umiddelbart se på HBO Nordic - hvad hedder den - elsker den serie 

    Der findes i hvert fald en film med samme titel fra 2014 der også omhandler vampyrer, så jeg lige da jeg søgte efter den på min tv-boks. Og den kan ovenikøbet ses på HBO Nordic.

    Ryder66619-08-21 21:34

  • ★★★0

    Serien og filmen er tilgængeligt på HBO NORDIC. 

    Serien: dk.hbonordic.com/series/what-we-do-in-the-shadows/ef3f18e1-c66e-40ab-a12d-943cce0478b8

    Filmen: dk.hbonordic.com/movies/what-we-do-in-the-shadows/1f10ced-010573f4c7d

    Serien er en spin-off til filmen, men samme stil, humor og nogle jokes går igen.

    MOVIE100019-08-21 21:33

  • ★★★★0

    Film? Er der lavet en film?? Den kan jeg ikke umiddelbart se på HBO Nordic - hvad hedder den - elsker den serie 

    Serien er en spin-off af filmen fra 2014. Filmen har samme navn og ligger også på HBO Nordic.

    Kruse19-08-21 21:33

  • ★★★★1

    Film? Er der lavet en film?? Den kan jeg ikke umiddelbart se på HBO Nordic - hvad hedder den - elsker den serie 

    WHAT WE DO IN THE SHADOWS

    Elwood19-08-21 21:33

  • ★★★★★0

    Filmen er helt på.niveau med serien 

    Guldager19-08-21 21:34

  • ★★★0

    Filmen er helt på.niveau med serien 

    Filmen er faktisk en (hug)tand eller to bedre end serien.

    Essal19-08-21 22:29

Gå til forum-oversigtLog ind for at deltage i diskussionen