Trailer: De gådefulde "Knights of Ren" dukker op i actionfyldt "Star Wars: The Rise of Skywalker"-tv-spot

Kylo Rens gådefulde soldaterkammerater dukker op i dette splinternye tv-spot til Skywalker-sagaens sidste kapitel.

Vi hørte om de mystiske "Knights of Ren" i J.J. Abrams' "Star Wars: The Force Awakens", hvori vi også fik et lynhurtigt glimt af dem i en drømmesekvens. Kylo Ren tager sit navn fra gruppen af mørkklædte skurke.

Netop den gruppe blev totalt ignoreret af Rian Johnson i hans "Star Wars: The Last Jedi", men de kommer angiveligt til at spille en nøglerolle i Abrams' kommende "Star Wars: The Rise of Skywalker".

Det nye tv-spot byder naturligvis også på lyssværd, en kæmpe flåde af Star Destroyers og en trussel fra selveste Kejseren: "Jeres rejse nærmer sig sin slutning."

Om Kraften bringes i balance i "Star Wars: The Rise of Skywalker", finder vi ud af, når eventyret lander i de danske biografer 18. december.

Kommentarer

De gådefulde "Knights of Ren" dukker op i actionfyldt "Star Wars: The Rise of Skywalker"-tv-spot

    Gå til forum-oversigtLog ind for at deltage i diskussionen