Trailer: Den klaustrofobiske sci-fi-gyser "Cube" har fået et japansk remake

Japan genfortolker gyserfilmen fra 1997, hvor en samling fremmede må kæmpe sig ud igennem en mystisk labyrint fyldt med dødsfælder.

Den klaustrofobiske "Cube" har siden sin udgivelse i 1997 samlet sig lidt at et kultfølge fyldt med gyserfans, der ofte fremhæver den som en af de bedre sci-fi-gysere. Det skyldes især dens leg med dødsfælder og labyrintiske omgivelser, hvori et hold af fremmede mennesker må samarbejde for at slippe ud i live. Filmen blev vel at mærke lavet før, der var noget, som hed "Saw" og "Escape Room".

Den originale film fik to mindre succesfulde efterfølgere i starten af 2000'erne, og lige for tiden pønser Hollywood på et reboot af serien. Men nu er der godt nyt til fans af franchisen. I Japan er der nemlig et remake på trapperne.

LÆS OGSÅ: FEM TIL FREDAG: KLAUSTROFOBISKE FILM, HVOR ISOLATIONEN MÆRKES

Ligesom i den originale er udvalgte mennesker igen samlet i en kæmpe kube, hvori de må bevæge sig igennem forskellige rum, som gemmer på alverdens dødsfælder. Her må gruppen arbejde sammen og bruge deres unikke evner for at overleve og finde en vej ud af dødslabyrinten.

Den japanske "Cube" lander i hjemlandet 22. oktober, mens en vestlig premiere endnu ikke er planlagt. Men du kan få en smagsprøve i form af en teaser herunder:

Kommentarer

Den klaustrofobiske sci-fi-gyser "Cube" har fået et japansk remake

  • 0

    Der er i hvert fald ikke tænkt ud af kuben mht. handling ...  

    Har set serien, og 1'eren er den bedste. Så bliver det bare mere mærkeligt derfra, i de opfølgende film.

    Ronni Pedersen19-02-21 13:44

Gå til forum-oversigtLog ind for at deltage i diskussionen