Hva' er det nu for noget bæ ...
Trailer: Den lille grønne gnom Leprechaun vender tilbage
Rør for guds skyld ikke hans krukke med guld!
For 25 år siden blev en meget ung Jennifer Aniston terroriseret af en grøn alf i filmen "Leprechaun". Ikke ligefrem en kassesucces, men alligevel lykkedes det filmen at opnå en særegn form for kultstatus og seks efterfølgere, der alle har det kendetegn, at de har en IMDb-rating på 5 eller derunder.
Nu får vi så den ottende film i serien, "Leprechaun Returns", hvor første klip – ganske passende – blev offentliggjort på St. Patricks Day.
Den titulære hovedrolle som The Leprechaun spilles ikke længere af Warwick Davis, men i stedet af den forholdsvist ukendte Linden Porco. Filmen instrueres af Steven Kostanski ("The Void"), og manuskriptet er skrevet af Suzanne Keilly, som blandt andet har arbejdet på "Ash vs Evil Dead".
Den lille grønne gnom vender tilbage i "Leprechaun Returns" i marts 2019 – i første omgang på den amerikanske genre-kanal Syfy.
Du kan se første klip her: