Trailer: Der findes liv efter døden i trailer til thrilleren "The Discovery"

Det store vindue for indiefilm, Sundance Film Festival, er lige på trapperne. Festivalens stifter, Robert Redford, dukker selv op i interessant fortælling, der har fået sin første trailer.

Filmen hedder "The Discovery" og er en del af Netflix' satsning på egenproducerede film. Se traileren, der minder en del om sidste års trailer til "10 Cloverfield Lane", herunder.

Præmissen for "The Discovery" er en af de mere originale og kredser i korte træk om, hvad man ville gøre, hvis der var tegn på et liv efter døden. Det kan Robert Redfords karakter, fysikeren Thomas Harber, bevise, hvilket sætter gang i en masse konflikter og eksistentielle spørgsmål hos de personer, som opsøger Harber på hans ø.

Udover Robert Redford byder "The Discovery" på et stærkt ensemble i form af Rooney Mara, Jason Segel og Jesse Plemons i centrale roller.

"The Discovery" er instrueret af Charlie McDowell ("The One I Love") og har premiere på Netflix 31. marts.

Kommentarer

Der findes liv efter døden i trailer til thrilleren "The Discovery"

    Gå til forum-oversigtLog ind for at deltage i diskussionen