Trailer: Disney slår dørene op til spøgelseshuset i første trailer til "Haunted Mansion"

Filmen er inspireret af den kendte Disneyland-forlystelse og byder på et stjernespækket cast.

Disney har frigivet den første trailer til studiets kommende gyserkomedie "Haunted Mansion", og den kan ses herunder.

Filmen handler om en alenemor og hendes søn, der flytter ind i et hus, som viser sig at være hjemsøgt. Moderen hyrer derfor en gruppe eksperter, som bl.a. består af en præst og en lokalhistoriker, som skal hjælpe med at uddrive de ubudne spøgelser og onde ånder.

Læs også: Den næste "Paranormal Activity" bliver (nok) den sidste

"Haunted Mansion" er baseret på den kendte forlystelse fra Disneyland, der også var inspirationen bag Disneys "Spøgelseshuset" fra 2003 med Eddie Murphy i hovedrollen.

Den nye rolleliste består af prominente navne som Rosario Dawson, Owen Wilson, Danny DeVito, Winona Ryder, Jared Leto og Jamie Lee Curtis.

Du kan besøge spøgelseshuset, når biograferne herhjemme slår dørene op til "Haunted Mansion" den 10. august.

Kommentarer

Disney slår dørene op til spøgelseshuset i første trailer til "Haunted Mansion"

    Gå til forum-oversigtLog ind for at deltage i diskussionen