Trailer: Dragerne duellerer i ny trailer til det kommende live-action remake af "Sådan træner du din drage"

Om en måneds tid bliver der skruet op for varmen i de danske biografsale.

Universal Pictures har frigivet en ny, storladen trailer til den kommende live-action version af 3D-animationsfilmen "Sådan træner du din drage" fra 2010.

Vi befinder os i en alternativ udgave af middelalderen, hvor drager er ægte og er i krig med menneskeheden. Men Hikke, der er søn af en brav vikingehøvding, er ikke meget for at slå de store bæster ihjel, og da han bliver ven med den sårede Tandløs, bliver konflikten for alvor sat på spidsen – særligt da et enormt monster ankommer og truer begge racer.

Se også: Første trailer til Disneys "Lilo & Stitch"-remake

Den 17-årige Mason Thames ("The Black Phone") spiller Hikke, mens Gerard Butler ("Den of Thieves 2: Pantera") som tidligere rapporteret gentager rollen som vikingehøvdingen Havblik, som han lagde stemme til i den oprindelige animationsfilm og dens to fortsættelser.

En anden tilbagevendende "Sådan træner du din drage"-veteran er Dean DeBlois, der både skrev og instruerede den Oscar-nominerede animationstrilogi, og som igen har sat sig i instruktørstolen og ved skrivepulten.

Rollelisten byder desuden på navne som Nico Parker ("The Last of Us"), Julian Dennison ("Deadpool 2") og Nick Frost ("Hot Fuzz"), og de flyver alle sammen ind i biffen den 16. juni. Se den nye trailer her:

Kommentarer

Dragerne duellerer i ny trailer til det kommende live-action remake af "Sådan træner du din drage"

Gå til forum-oversigtLog ind for at deltage i diskussionen