Det er første gang i meget lang tid jeg har været interesseret i at se noget med The Rock. Det ser i hvert fald ud til at Dwayne Johnson virkelig har udfordret sig selv med den her rolle.

Trailer: Dwayne Johnson spiller MMA-legenden Mark Kerr i første trailer til "The Smashing Machine"
Benny Safdie står bag den kommende biopic, der lugter lidt af "The Iron Claw".
Dwayne 'The Rock' Johnson får nu for alvor lov til at spille med dramamusklerne. I den kommende biopic "The Smashing Machine" skal Johnson træde ind i rollen som MMA-fighteren Mark Kerr, der både har oplevet at nå toppen og ramme bunden utallige gange i løbet af sin karriere.
Filmen instrueres af Benny Safdie, der sammen med sin bror har stået bag anmelderroste film som "Good Time" og "Uncut Gems". Manuskriptet er blevet til i et samarbejde mellem Benny Safdie og Mark Kerr selv, og filmen produceres i samarbejde med det hæderkronede filmselskab A24.
Læs også: Manuskriptet til Hulk Hogan-film med Chris Hemsworth er ved at blive skrevet
Samme produktionsselskab stod også bag filmen "The Iron Claw" fra 2023, der – ikke ulig "The Smashing Machine" – fortalte en historie om bagsiden af medaljen som professionelt muskelbundt.
Ud over Johnson i rollen som Mark Kerr finder vi også bl.a. Emily Blunt på rollelisten. "The Smashing Machine" får dansk biografpremiere 23. oktober. Første trailer kan ses her: