Trailer: "Elio": Ny kulørt trailer til Pixars rumeventyr

Hvad hvis det du ledte efter... fandt dig først?

Pixar har frigivet en ny, lang trailer til studiets kommende animationsfilm, "Elio", og den kan ses herunder.

Titlen henviser til den 11-årige knægt Elio, der har et noget specielt ønske: Nemlig at blive... bortført af aliens?! Hans drøm går på mirakuløs vis i opfyldelse, da han pludselig en dag beames ud i verdensrummet og havner i en eksotisk verden bestående af rumvæsner.

Se også: Moovy TV: "Luca": Sådan laver man en Pixar-film

De mystiske fremmede udvælger Elio som intergalaktisk ambassadør for planeten Jorden og hele dens befolkning – en opgave, som unægteligt lægger et vist pres på den unge fyrs skuldre. Det bliver starten på et storslået og kulørt rumeventyr, der byder på masser af action, mystiske skabninger og flotte scenerier.

"Elio" beames ned i de danske biografer den 19. juni. Se den nye trailer her:

Kommentarer

"Elio": Ny kulørt trailer til Pixars rumeventyr

  • ★★★★★0

    Den ser meget run of the mill ud, men kan self. Overraske. Grinte dog meget af den sidste scene med Lava.

    Elwood20-03-25 19:41

Gå til forum-oversigtLog ind for at deltage i diskussionen