Trailer: En cirkusgalning går amok i traileren til "Clown in a Cornfield"

Massakre i majsmarken.

I den lille amerikanske by Kettle Springs var klovnen Frendo et symbol på byens succes. Men efter sirupsfabrikken lukkede, er det gået stødt nedad for den lille by. Da Quinn og hendes far flytter til byen for at få en ny start på livet, finder de en by, hvor de voksne forsøger at genvinde byens storhedstid, mens ungdommen mest af alt drømmer om at forlade Kettle Springs så hurtigt som muligt.

Konflikten mellem byens voksne og unge bliver dog mere eller mindre afsporet, da klovnen Frendo dukker op igen og denne gang har besluttet sig for, at den bedste vej frem for Kettle Springs er at slå samtlige af byens børn og unge ihjel(!)

Se også: Anmeldelse: Smile 2

"Clown in a Cornfield" er baseret på den prisvindende gyserroman af samme navn og er blevet til i samarbejde med producenterne bag gyserhittet "Smile". Filmen er instrueret af Eli Craig, der tilbage i 2010 stod bag filmen "Tucker and Dale vs Evil". 

"Clown in a Cornfield" får amerikansk biografpremiere i maj 2025, men filmen har endnu ingen dansk premieredato. Traileren kan ses her:

Kommentarer

En cirkusgalning går amok i traileren til "Clown in a Cornfield"

    Gå til forum-oversigtLog ind for at deltage i diskussionen