
Trailer: Etbenet bryder kæmper sig til tops i "Unstoppable" med Jennifer Lopez
Filmen er baseret på en sand historie og produceret af Ben Affleck.
"Unstoppable" er en sand inspirationshistorie om en mand, der mod alle odds forfølger sine drømme. Anthony Robles er født med kun ét ben, men vil alligevel opnå sit ultimative mål: at vinde et mesterskab i brydning på sit college.
På trods af modgangen kæmper Anthony for at blive toptrænet både mentalt og fysisk i jagten på at blive klar til den store turnering – bl.a. med kærlig støtte fra sin hengivne mor, Judy, og sine trænere. Men udfordringen er stor på grund af Anthonys fysiske skavanker.
SE OGSÅ: JACK REACHER MØDER SIN OVERMAND I NY TRAILER TIL 3. SÆSON AF "REACHER"
Jharrel Jerome ("Spider-Man: Across the Spider-Verse", "Moonlight") spiller Anthony Robles, mens moderen Judy spilles af Jennifer Lopez.
Filmen er instrueret af debutanten William Goldenberg, der dog har en langvarig karriere som klipper i Hollywood. Goldenberg har bl.a. klippet "The Imitation Game", "Zero Dark Thirty" og "Argo", som han også vandt en Oscar for. Ben Affleck, der instruerede "Argo", er også med om bord som producer på filmen.
"Unstoppable" kan ses på Prime Video, og du kan se en trailer herunder: