Jeg er klar!
Trailer: Ethan Hawke er en modbydelig kidnapper i "The Black Phone"
Instruktøren af "Sinister" sidder klar ved telefonen for at skræmme livet af dig!
Gyserfilmen "Sinister" blev sidste år kåret som den mest uhyggelige gyserfilm nogensinde.
Hvorvidt kåringen holder vand eller ej, skal vi ikke være dommere over. Men nu er instruktøren bag "Sinister", Scott Derrickson, klar med endnu en gyselig affære, og ligesom i "Sinister" har Derrickson grebet knoglen og hyret Ethan Hawke til at spille hovedrollen.
"The Black Phone" er baseret på en novelle af Joe Hill, som er søn af ingen ringere end Stephen King. I "The Black Phone" er en grusom kidnapper – the grabber – på spil i en søvnig amerikansk by. Ofrene er børn, og som en form for cadeau til Pennywise ledsages bortførelserne af sorte balloner.
Se også: Ethan Hawke er fandens uhyggelig på første "The Black Phone"-plakat
Det seneste offer er en 13-årig dreng, der holdes indespærret i børnelokkerens kælder. Han får dog hjælp fra en noget uventet kant, da gammel telefon ringer hver nat og overdrager beskeder fra grabberens tidligere (og døde) ofre.
Hvis det er en plotbeskrivelse, der får dig helt op at ringe, så er "The Black Phone" klar til skræmme livet af dig i biograferne den 27. januar 2022.