Trailer: Første actionfyldte trailer til Edgar Wrights "Baby Driver"

Edgar Wrights første film i fire år, "Baby Driver", er lige på trapperne – og dømt ud fra dens splinternye trailer er filmen fyldt til randen med Wright-varemærker som kulørte karakterer, tempofyldt action og sprælske dialoger.

"Baby Driver" handler om en ung og dygtig chauffør ved navn Baby, der arbejder for en storforbryder. Da Baby forsøger at undslippe de kriminelles klør, tvinges han og kæresten, Deborah, til at træde speederen i bund.

Baby spilles af den unge newyorker Ansel Elgort ("En flænge i himlen"), mens hans kriminelle kollegaer spilles af superstjerner som Jamie Foxx ("Ray"), Kevin Spacey ("The Usual Suspects") og Jon Hamm ("Mad Men"). Lily James ("Wrath of the Titans") spiller Deborah.

"Baby Driver" er Wrights første film siden den skæve komedie "The World's End" fra 2013. I mellemtiden droppede den engelske filmmager at lave Marvels "Ant-Man" på grund af kreative uenigheder med filmselskabet.

"Baby Driver" har biografpremiere den 17. august 2017, og vi bringer her både filmens amerikanske trailer og den internationale udgave:

Kommentarer

Første actionfyldte trailer til Edgar Wrights "Baby Driver"

Gå til forum-oversigtLog ind for at deltage i diskussionen