Trailer: Første actionfyldte trailer til "Predator: Badlands"

Det sejlivede sci-fi-bæst vender snart tilbage i biffen.

Fans af den snart 40-årige "Predator"-franchise kan se frem til hele to nye "Predator"-film i år. For et par uger siden delte vi traileren til animationsfilmen "Predator: Killer of Killers", og nu har 20th Century Studios delt det første smugkig på sagaens næste live-action kapitel: "Predator: Badlands".

Ligesom både "Predator: Killer of Killers" og 2022's "Prey" er "Predator: Badlands" instrueret af Dan Trachtenberg, der fik sit store gennembrud med den kritikerroste thriller "10 Cloverfield Lane" tilbage i 2016.

Vi interviewede i øvrigt Trachtenberg om netop "Prey" op til dén films streaming-lancering for tre år siden, og det interview kan du læse her:

Læs også: Moovy Exclusive: Bag om "Prey" med instruktøren Dan Trachtenberg og "Legion"-stjernen Amber Midthunder

"Predator: Badlands" udkommer til gengæld i biograferne – som den første film i franchisen siden Shane Blacks "The Predator", som Moovy TV dykkede ned i tilbage i 2018.

"Predator: Badlands" er dog ikke en fortsættelse til nogen af seriens andre film. Den foregår langt ude i fremtiden, hvor en ung predator (Dimitrius Schuster-Koloamatangi) er blevet smidt ud af sin klan. I et forsøg på at genvinde sin ære slår han sig sammen med mennesket Thia (Elle Fanning), og sammen forsøger de at besejre et legendarisk kæmpemonster.

"Predator: Badlands" lander i biffen herhjemme den 6. november, og den første teaser kan ses her:

Kommentarer

Første actionfyldte trailer til "Predator: Badlands"

  • ★★★★0

    Ser desværre umiddelbart ret lam ud - ligesom historien lyder tam. Predatoren skal være en ond voksen motherfucker, basta. Og ikke en menneske-“makker”. Og det er ret kedeligt med store uovervindelige monstre som alligevel besejres. Less is more. Hvilket også gjorde Prey så vellykket.

    Men ses skal den da alligevel på streaming engang :)

    Gorman23-04-25 19:31

  • 0

    Eneste der kunne få mig til at se filmen er tilstedeværelsen af Dan Trachtenberg, historien lyder ikke videre interessant.

    steadi23-04-25 21:12

  • ★★★0

    Weyland-Yutani-forbindelsen kan godt blive spændende. Jeg er game.

    Dolphinfriendly23-04-25 21:46

  • ★★★★0

    Weyland-Yutani-forbindelsen kan godt blive spændende. Jeg er game.

    Hvad er der oplyst om det?

    Gorman23-04-25 22:52

  • ★★★1

    Hvad er der oplyst om det?

    Se efter WY-logoet i Fannings (hvide) cyborg-øjne (00:26) og på siden af den forulykkede gule jeep/lastbil (00:53) ved døren i traileren.

    Dolphinfriendly23-04-25 23:20

  • ★★★★0

    Se efter WY-logoet i Fannings (hvide) cyborg-øjne (00:26) og på siden af den forulykkede gule jeep/lastbil (00:53) ved døren i traileren.

    What! - cool, for det er da umuligt at se de detaljer med almindelige øjne (på mobiltlf :)

    nogen må vist have nørdet de scener grundigt igennem frame for frame og med zoom funktion :)

    Gorman24-04-25 06:51

  • ★★★★0

    En god anmeldelse kan dog også få mig i biffen, elsker jo den franchise :)

    Gorman24-04-25 06:53

  • ★★★1

    Det er virkeligt en smart måde at lave vellykket easter eggs-markedsføring på. :)

    Ikke just noget, man bemærker ved første gennemsyn og nettet koger nu også over af spekulationer om forbindelser til andre franchises som ID og “War of the Worlds”. 

    Dolphinfriendly24-04-25 10:34

  • ★★★★★0

    Jeg synes nu det ser ret fedt ud og  er dejligt anderledes end, hvad man er vandt til at se historiemæssigt i "Predator" universet.

    Hele fremtids-konceptet minder mig i øvrigt en hel del om den gamle Dark Horse tegneserie "Magnus, Robot Fighter", hvor der også blev lavet et crossover med "Predator".

    Her var mennesket med de overnaturlige kræfter dog Predators modstander og ikke makker som Elle Fanning er i den kommende film. Men der er da stadig flere herlige sammenfald.

    NightHawk25-04-25 18:41

  • 1

    Jeg kan ikke helt finde ud af om min modstand skyldes det er en predator film. Prey var virkelig fed. Men der er noget her jeg ikke kan lide. 

    Jamison26-04-25 00:22

Gå til forum-oversigtLog ind for at deltage i diskussionen