Trailer: Første gruopvækkende teaser til "Evil Dead Rise"

"Du ser ikke rask ud, mor..."

Vi har lige fået den første plakat til den femte film i "Evil Dead"-serien: "Evil Dead Rise". Nu har Warner Bros. så frigivet den første ultrakorte teaser-trailer til horror-filmen, som kan ses herunder. En længere trailer udkommer angiveligt senere i dag.

Vi får bl.a et kort og ildevarslende glimt af Alyssa Sutherland ("Vikings") i rollen som den zombieficerede Ellie.

"Evil Dead Rise" produceres af franchisens hovedarkitekter, Bruce Campbell og Sam Raimi, og filmen er skrevet og instrueret af irske Lee Cronin, der stod bag den kritikerroste gyser "The Hole in the Ground".

Læs også: Interview med Sam Raimi: En trendsættende troldmand gør comeback i Hollywood

Uhyggen er denne gang flyttet fra en hytte i skoven til et højhus i Los Angeles, hvor en mystisk bog dukker op og afbryder to søstres genforening, så de i stedet må tage kampen op mod en voksende hær af morderiske dæmoner.

"Evil Dead Rise" spreder skræk og rædsel i de danske biografer fra den 20. april 2023. 

Kommentarer

Første gruopvækkende teaser til "Evil Dead Rise"

    Gå til forum-oversigtLog ind for at deltage i diskussionen