Trailer: Første gruopvækkende trailer til "The Strangers"-instruktørs nye gyser: "The Dark and the Wicked"

En familie tumler med mystiske, onde kræfter på en afsides gård.

Instruktøren Bryan Bertino debuterede som filmmager i 2008 med horror-hittet "The Strangers", hvori et ungt par går i clinch med en gruppe maskerede mordere. Bertino skrev og producerede også fortsættelsen: "The Strangers: Prey at Night".

Siden da har Bertino instrueret gyserne "Mockingbird" og "The Monster", og nu er han snart aktuel med "The Dark and the Wicked", og den første trailer er netop udkommet og kan ses herunder.

I "The Dark and the Wicked" følger vi de to søskende Louise og Michael, som vender tilbage til deres families gamle gård for at hjælpe deres mor og døende far.

Inden længe går det op for de to søskende, at noget er galt med deres mor, og langsomt begynder mystiske, onde kræfter at terrorisere familien.

Foran kameraet finder vi bl.a. Marin Ireland ("Hell or High Water"), Michael Abbott Jr. ("Loving") og Xander Berkeley ("Terminator 2: Dommedag").

"The Dark and the Wicked" udkommer både i udvalgte, amerikanske biografer og på VOD den 6. november.

Kommentarer

Første gruopvækkende trailer til "The Strangers"-instruktørs nye gyser: "The Dark and the Wicked"

    Gå til forum-oversigtLog ind for at deltage i diskussionen