Trailer: Første kig på "Familien Addams 2" – ét år før den danske premiere!

I anledning af Halloween er den første teaser til næste års animationsfilm blevet udsendt.

Alle biografgængere er bevidste om, at corona-restriktionerne har udskudt en lang række film – deriblandt flere superheltefilm med høje budgetter og James Bond-filmen "No Time to Die", som efter planen udkommer næste forår. Derfor bliver der kamp om publikums opmærksomhed til næste år.

Måske af samme årsag er der allerede nu en teaser ude til animationsfilmen "Familien Addams 2", der først har premiere til Halloween i 2021. Den forrige animationsfilm udkom op til sidste års Halloween

Teaseren afslører ikke særlig meget om filmens handling. Til gengæld er den imponerende stemmeskuespillerbesætning afsløret: navne som Oscar Isaac, Charlize Theron, Chloë Grace Moretz, Bette Midler, Snoop Dogg, Chevy Chase og Josh Duhamel medvirker.

Familien Addams, eller The Addams Family, har siden 1930'erne været en institution i den amerikanske underholdningsbranche. Familien optrådte første gang i tegneserieform i 1938. Senere udkom en række tv-serier efter 1964 samt en håndfuld spillefilm og en lang række videospil.

"Familien Addams 2"-animationsfilmen får dansk premiere den 28. oktober 2021. Se teaseren her:

Kommentarer

Første kig på "Familien Addams 2" – ét år før den danske premiere!

    Gå til forum-oversigtLog ind for at deltage i diskussionen