Trailer: Første klip fra David Bowie-filmen "Stardust"

Filmen handler om rocklegendens vej til superstjerne-tinderne i skikkelse af en vis Ziggy Stardust.

I kølvandet på musikbiopics som "Bohemian Rhapsody" og "Rocketman" får vi nu også snart historien om David Bowies vej til superstjerne oprullet. 

"Stardust" fokuserer på rocklegendens skabelse af hans mest ikoniske alter ego, Ziggy Stardust, i forbindelse med Bowies første besøg i USA i 1971. En rejse, der endte med at kaste det berømte konceptalbum "The Rise and Fall of Ziggy Stardust and the Spiders from Mars" af sig året efter.

I rollen som megastjernen finder vi Johnny Flynn, der blandt andet har medvirket i Netflix-serien "Lovesick" og i indie-dramaet "Beast".

Filmen skulle have haft premiere på den aflyste Tribeca Film Festival, men første klip kan ses her:

 

Kommentarer

Første klip fra David Bowie-filmen "Stardust"

    Gå til forum-oversigtLog ind for at deltage i diskussionen