Trailer: Første klip fra den danske eventyrfilm "Vildheks"

I første klip vågner Clara for første gang op i sin mosters – vildheksen Isa – hus, hvor skovens dyr i alle afskygninger har hjemme.

Fans af Lene Kaaberbøls populære bogserie "Vildheks" kan godt begynde at tælle ned til den kommende filmatisering, der får biografpremiere 12. oktober. Indtil da kan man dog allerede nu se det første klip fra filmen herunder.

I "Vildheks" er 12-årige Clara en helt almindelig pige, der bor i byen, går i skole og hænger ud med sin bedste ven, Oscar. En dag bliver Clara angrebet af en stor sort kat, og med ét forandres hendes almindelige liv for altid. Da Clara bliver alvorligt syg med kattefeber, beslutter hendes mor at tage Clara med ud til sin søster Isa, som de ellers ikke har set i mange år. Isa er en vildheks, som bor langt ude i skoven med sin hund Tumpe og sin vildven, uglen Tutu.

I det store persongalleri ses debutanten Gerda Lie Kaas som Clara, Sonja Richter spiller Moster Isa, og i øvrige roller ses bl.a. Signe Egholm, Kirsten Olesen og May Lifschitz som den onde heks Kimæra.

Kaspar Munk er filmens instruktør, mens manuskriptet er skrevet af Bo Hr. Hansen, Poul Berg og Kaspar Munk.

Kommentarer

Første klip fra den danske eventyrfilm "Vildheks"

    Gå til forum-oversigtLog ind for at deltage i diskussionen