Trailer: Første pinlige klip fra "Klovn the Final" ser dagens lys

Tredje eventyr med Frank Hvam og Casper Christensen varsler tåkrummende episoder igen-igen.Næste år bliver sidste gang med de komiske alteregoer Frank og Casper på det store lærred, men allerede i dag er der en smagsprøve ude i form af en scene fra den kommende film.

Vi følger Casper og Frank ankomme til Københavns Lufthavn, da de er på vej på herretur. Knap er de ankommet til afgangshallen, før Casper demonstrerer sit seneste scoretrick. Frank bliver grebet af stemningen og forsøger straks at gøre ham kunsten efter, hvilket selvfølgelig går galt...

Efter de to foregående film, "Klovn the Movie" (2010) og "Klovn Forever" (2015), afrunder "Klovn the Final" Casper Christensen og Franks Hvams filmtrilogi, der alene med de to første film solgte over 1,3 mio. biografbilletter. Hvor tredje film i rækken helt konkret bærer Casper og Frank hen, er endnu ikke offentliggjort.

"Klovn the Final" er skrevet af Casper Christensen og Frank Hvam og instrueres ligesom de to første "Klovn"-film af Mikkel Nørgaard – den efter sigende bedst biografbilletsælgende danske instruktør siden Erik Balling.

Se det pinagtige klip her: 

Kommentarer

Første pinlige klip fra "Klovn the Final" ser dagens lys

  • ★★★★★★1

    Ligner bare et svagt ekko af noget, som skulle have sluttet med sæson 6, den 27 april 2009.

    Trist

    Wayne27-11-19 13:19

  • 1

    Ligner bare et svagt ekko af noget, som skulle have sluttet med sæson 6, den 27 april 2009.

    Trist

    Enig. Er også træt af, der tilsyneladende ingen udvikling er. Kun de sædvanlige dumme misforståelser, som fx denne her.

    Ronni Pedersen28-11-19 17:51

  • ★★★★★★0

    Enig. Er også træt af, der tilsyneladende ingen udvikling er. Kun de sædvanlige dumme misforståelser, som fx denne her.

    Værst af alt, de ser ikke engang ud til selv at tro på det - nu virker det som en tyndslidt sketch, hvor det tidligere (når det var bedst) kunne være taget ud af hverdagen.

    Wayne29-11-19 07:25

  • ★★★★★0

    Jeg er helt enig med jer. Jeg grinte dog lidt alligevel, da jeg kun har sovet 3 timer i nat. God undskyldning, ik’? =)

    David Lund29-11-19 09:23

Gå til forum-oversigtLog ind for at deltage i diskussionen