Trailer: Første piv-uhyggelige trailer til "Annabelle 3" er dukket op

Hjem kære hjem gælder ikke for Annabelle, der endnu en gang er klar til at give dig mareridt!

Tredje kapitel i serien om den skrækindjagende dukke Annabelle er undervejs, og nu har vi fået den første lange trailer til "Annabelle 3: Annabelle Comes Home", som kan ses herunder.

Som det fremgår, vender Vera Farmiga og Patrick Wilson tilbage i rollerne som hhv. Lorraine og Ed Warren, der før har optrådt i "Nattens dæmoner"-filmene – eller "The Conjuring" på originalsproget.

I rollen som parrets datter, Judy, finder vi unge Mckenna Grace, som også har landet en rolle i den kommende "Ghostbusters 3". Grace får følgeskab af Madison Iseman ("Jumanji: Welcome to the Jungle") og Katie Sarife ("Supernatural") i rollerne som Judys barnepiger.

I "Annabelle 3: Annabelle Comes Home" er den uhyggelige dukke i første omgang bag lås og slå i Warren-parrets foruroligende artefakt-rum, lige indtil helvede bryder løs, i hvad der betegnes som "Nat på museet" møder "Annabelle".

Annabelle spreder skræk og rædsel i de danske biografer fra 27. juni.

Kommentarer

Første piv-uhyggelige trailer til "Annabelle 3" er dukket op

    Gå til forum-oversigtLog ind for at deltage i diskussionen