Trailer: Første (pivringe) trailer til Arnold Schwarzenegger-filmen "Killing Gunther"

Arnold Schwarzenegger har tidligere medvirket i action-komedier som "Twins", "Kindergarten Cop" og "Batman & Robin", og det aldrende muskelbundt vender nu tilbage til genren med filmen "Killing Gunther". Du kan se den første trailer herunder.

"Killing Gunther" omhandler en gruppe lejemordere, der bliver irriteret på den bedste inden for deres felt – Gunther (Schwarzenegger). De gør derfor deres bedste for at nakke ham, hvilket er lettere sagt end gjort...

"Saturday Night Live"-komikeren Taran Killam har både skrevet og instruerer filmen – som han også medvirker i.

Det vides endnu ikke, om "Killing Gunther" får premiere i de danske biografer (men det gør den næppe).

Kommentarer

Første (pivringe) trailer til Arnold Schwarzenegger-filmen "Killing Gunther"

  • ★★★0

    Det skal dog siges - på en positiv tangent - at Arnold ser ret godt ud i den lyseblå skjorte 

    Bruce28-08-17 19:43

  • 0

    Den ser edderhylemig fed ud! Jeg er megaklar!

    jacob_uno28-08-17 19:44

  • ★★★0

    Og der er da endnu en SNL med kan jeg se Bobby Moynihan, han gør det godt i det nye Ducktales som voiceactor, men damm heri ligner han bare han er med i en filmlængde lang SNL sketch af de dårlige.

    Elwood28-08-17 19:44

  • 0

    Det er en af de film, hvor man tænker at den nok har været sjov for de involverede at lave... men vi andre tænker 'Man skulle nok have været der for det var sjovt'

    Tiany28-08-17 19:56

  • ★★★1

    Så fik jeg set traileren. Jeg er målløs...

    David Lund28-08-17 19:56

  • ★★★★1

    Kæft det ligner lort!

    davenport28-08-17 21:37

  • ★★★★0

    Nogen havde da vist en nej-hat på, da de skrev nyheden om denne sandsynligvis fænomenale film. ;) 

    Riqon29-08-17 07:26

  • ★★★★0

    Ja det noget skidt! Ringe trailer til en film, som næppe hæver sig over bundniveauet, uden måske af de forkerte grunde. Selv Arnold, der ellers virkede som var han på sine ældre dage blevet en lidt bedre skuespiller, falder totalt igennem:-/ 

    T. Nielsen29-08-17 08:26

  • 0

    Puha. Jeg ved faktisk ikke hvad jeg skal sige om det her - alt ser bare ringe ud.

    Man kan "sagtens" lave en actionkomedie med glimt i øjet og ironisk distance...men så må man sgu gå all in - det her ligner ren B-films hitparade!

    moulder66629-08-17 13:15

  • ★★★★0

    Hver gang jeg ser overskriften, så læser jeg "pingvin". 

    Riqon29-08-17 14:09

  • 0

    I de rigtige omgivelser med de rigtige venner og ikke mindst en six-pack til hver, så tror jeg nu nok man kunne se værre film :)

    Nagash29-08-17 23:25

  • 0

    I de rigtige omgivelser med de rigtige venner og ikke mindst en six-pack til hver, så tror jeg nu nok man kunne se værre film :)

    Som indledning til The Room måske? "Nu sætter vi en halvringe film på som opvarmning, men bagefter...BAGEFTER!!!"

    moulder66630-08-17 12:42

  • 0

    Jeg har - syv-ni-tretten - aldrig set The Room. Jeg ved heller ikke helt om jeg tør :D

    Nagash30-08-17 20:31

  • ★★★0

    Har du mulighed for det, bør du se "The Room" i Huset i Magstrædet (i København). Dét er en oplevelse alle skal være forundt. :)

    Dolphinfriendly30-08-17 20:47

  • ★★★★2

    Har du mulighed for det, bør du se "The Room" i Huset i Magstrædet (i København). Dét er en oplevelse alle skal være forundt. :)

    Enig! (sagde ham der starter som frivillig i Huset på fredag, hvor vi viser The Room)

    Bruno30-08-17 22:51

  • ★★★★0

    Enig! (sagde ham der starter som frivillig i Huset på fredag, hvor vi viser The Room)

    Officiel stillingstitel: Skesamleren. 

    Riqon31-08-17 07:48

  • 0

    Det må være min dårlige humor, men jeg synes sgu den ser sjov ud.

    Åkepool 8-09-17 21:54

Gå til forum-oversigtLog ind for at deltage i diskussionen