Trailer: Første stjernespækkede trailer til "Knives Out 2"

Daniel Craig vender tilbage som den excentriske mesterdetektiv Benoit Blanc den 23. december.

Netflix har omsider frigivet den første trailer til Rian Johnsons kommende "Knives Out"-fortsættelse, "Glass Onion: A Knives Out Mystery", og teaseren kan ses herunder.

Traileren gør os ikke meget klogere på plottet, men vi ved, at krimisagaens andet kapitel hovedsageligt udfolder sig på en græsk ø, hvor en tech-milliardær (Edward Norton) har inviteret en masse venner og bekendte med på ferie.

Men pludselig bliver en af gæsterne fundet dræbt, og den tilbagevendende Benoit Blanc (Daniel Craig) tilkaldes for at løse endnu en kompleks mordgåde. Du kan i øvrigt se Moovy TV's interview med Johnson om den første "Knives Out" her:

Se også: Moovy TV: "Knives Out"-interviews med Rian Johnson og Don Johnson!

Som vi tidligere har rapporteret her på Moovy, så har Netflix betalt hele 3 mia. kroner for at få to "Knives Out"-fortsættelser produceret til streamingtjenesten.

Og i nedenstående trailer kan man sagtens se, at en kæmpe sjat penge er blevet brugt. For ud over den gudesmukke location, så består det stjernespækkede cast af bl.a.: Janelle Monáe, Kathryn Hahn, Leslie Odom Jr, Jessica Henwick, Madelyn Cline, Kate Hudson og Dave Bautista.

Rian Johnson blev Oscar-nomineret for sit manus til den første "Knives Out", og han har både skrevet og instrueret "Glass Onion: A Knives Out Mystery", som udkommer i udvalgte biografer engang i december, før den lander på Netflix den 23. december. Traileren kan ses her:

Kommentarer

Første stjernespækkede trailer til "Knives Out 2"

  • ★★★★★1

    Tandhjul er de nye gunshots.
    Glæder mig til at se næste mord mysterie, og hvad drejning den tager.

    Veloplagt cast hvertfald.

    Elwood 8-09-22 16:40

  • ★★0

    Meh, Knives Out, er endnu en af de film jeg har købt på Blu Ray men aldrig set. Fik den ret billigt brugt for et års tid siden, tror jeg det var. 

    Ku' være man skulle give den en chance da jeg godt kan lide et godt Murder mystery case.

    Ryder666 8-09-22 16:53

  • 0

    Svært at danne et indtryk fra traileren...var ikke imponeret af den første...historien var noget ujævnt fortalt, men fede karakterer...

    Goodspeed 8-09-22 19:17

Gå til forum-oversigtLog ind for at deltage i diskussionen